Nyhed - Velfærdsbyggeri -

23/03/2026

Det vil partierne med skolerne – og det kan det betyde for byggeriet

Socialdemokratiet, Venstre, SF og Radikale Venstre har i valgkampen fremlagt større udspil på skoleområdet. Udspil, der kan få stor betydning for byggeriet – fra små indretningsgreb til større ombygninger og nybyggeri. Her får du overblik over partiernes skoleudspil og deres betydning for byggeriet.

Socialdemokratiet 

  • Klasseloft på 14 elever i indskolingen. Socialdemokratiet ønsker at halvere klasseloftet i indskolingen, så der fremover ikke kan være mere end 14 elever i en klasse fra 1. til 3. klasse. Det skal styrke de sociale fællesskaber og mindske problemet med støj og uro i undervisningen. Partiet vil i vid udstrækning lade de enkelte skoler bestemme, hvordan det mål skal indfris, så det er umuligt at sige, præcis hvad det vil betyde for byggeriet. Det mest sandsynlige er, at opgaven må løftes ved en kombination af byggeri af nye skoler, udbygning af eksisterende skoler og opdeling af store klasselokaler i mindre lokaler. 
  • Seks milliarder kroner afsættes til forbedring af de fysiske rammer. For at hjælpe skolerne med at håndtere det nye klasseloft afsættes seks milliarder kroner over en fireårig periode til forbedring af de fysiske rammer.  

Venstre 

  • Løft af grundskolerne med fire milliarder kroner årligt. Venstre ønsker at løfte folke- og privatskolernes budget med samlet fire milliarder kroner årligt. De enkelte skoler vil selv kunne bestemme, hvordan de vil bruge midlerne. Hvis skolerne prioriterer det, kan de bruge nogle af midlerne på byggeri og renovering. 
  • Forbedring af de fysiske rammer med 4,5 milliarder kroner. Venstre vil derudover øremærke et engangsbeløb på 4,5 milliarder kroner til forbedring af de fysiske rammer. Igen vil partiet lade det være op til den enkelte skole at bestemme, hvordan de midler skal bruges. 

SF 

  • Klasseloft. Ligesom Socialdemokratiet ønsker SF at sænke klasseloftet. Dog med en lidt anden model. SF ønsker en mindre reduktion fra 28 til 24 elever. Til gengæld skal loftet gælde for alle klassetrin og ikke kun indskolingen. Det kan skabe et stort behov for nybyggeri, udbygning af eksisterende skoler og opdeling af større klasselokaler. 
  • 15 milliarder kroner i en omstillingsfond til løft af rammerne. SF vil løfte rammerne for folkeskolen med en omstillingsfond på 15 milliarder kroner. Nogle af de midler skal gå til forbedring af indeklimaet og til etablering af flere klasselokaler, der kan rumme de mindre klasser. 

Radikale Venstre 

  • 7,1 milliarder kroner afsættes til løft af folkeskolen. Radikale Venstre ønsker at afsætte 7,1 milliarder kroner til et løft af folkeskolen. Den enkelte skole skal selv råde over, hvordan de penge bruges. Nogle af midlerne kan altså blive brugt på byggeri og renovering. 
  • Gør adgang til fritidshjem til en rettighed. Radikale Venstre vil give alle børn til og med 6. klasse ret til fritidshjem og ungdomsklub. Konkret kan det betyde byggeri af nye fritidshjem og ungdomsklubber i områder, hvor der i dag er langt til det nærmeste tilbud. 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

sep
8
Byggeriets aftaler

Kend din AB18: Juridiske forhold og praktisk anvendelse KBH

På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA