Energipolitikken skal ”stå på tre ben”, men den energipolitiske dagsorden har de seneste mange år primært har haft fokus på to ben: Udbygning af vedvarende energi og elektrificering. Det er hverken samfunds- eller privatøkonomisk optimalt, hvis ikke også energieffektivitet tænkes ind.
…
Det gode eksempels magt er utrolig stor. Kommunerne skal være med til at udarbejde og udbrede generiske indsatsmodeller, som man allerede har gjort i bl.a. Sønderborg i forbindelse med Project Zero. Illustration: Projekt Zero – visionen om et CO2-neutralt Sønderborg.
Ny forskning viser, at bygninger bør integreres langt mere i fremtidens energisystem. Den peger ligeledes på, at den takt vi energirenoverer med skal sættes i vejret, hvis vi skal foretage en omkostningseffektiv omstilling. Rapporten ”Future Green Buildings. A key to cost-effective sustainable energy systems” fra Aalborg Universitet peger på, at energirenoveringstakten bør øges med over 50% ift. den nuværende takt, og at vi i et omkostningseffektivt energisystem skal spare op til 40% af bygningernes energiforbrug. Det er her ”de lavthængede frugter” kan plukkes af politikerne.
For at være tro mod princippet om at sikre optimal, dataunderstøttet omkostningseffektivitet, er det branchefælleskabets holdning, at det er nødvendigt at differentiere på segmenter, bygningstyper og muligheder for forsyningsformer i en hel anden grad end hidtil. Vi anbefaler derfor, at regeringen lægger dette ind som en grundpræmis for energipolitikken og medtænker temperatur, luftkvalitet, lys- og lydforhold i boliger frem mod 2050.
Energirenoveringer i et stærkere totaløkonomiske perspektiv
Uanset om der er tale om samfundsøkonomiske effekter af offentlig støtte eller af rene privatøkonomiske investeringer, er det naturligt, at man ser på, hvordan der opnås størst mulig omkostningseffektivitet og dermed mest effekt for pengene ift. investeringerne.
- Først og fremmest er der behov for en styrkelse og øget anvendelighed af de eksisterende data, så der skabes bedre indblik i energiforbruget i danske bygninger. Pålidelig og opdaterede data er en forudsætning for at skabe bedre bygningsdrift og større troværdighed omkring energimærket. Det vil give mulighed for, at koble en indeklimaklassificering til et revitaliseret energimærke, der på sigt medtænker temperatur, luftkvalitet, lys- og lydforhold i bolig.
- For det andet er de gode eksemplers magt utrolig stor. Derfor er det vigtigt at udarbejde og udbrede generiske indsatsmodeller i et tværkommunalt samarbejde, som man allerede har gjort i bl.a. København (Energispring) og Sønderborg (Project Zero) ift. virksomheds- og borgerindsatsen samt i Aarhus, Middelfart, Gladsaxe, Aalborg m.fl. ift. kommunernes egne bygninger.
- For det tredje skal Staten – i tæt samarbejde med regioner og kommuner – systematisk indsamle erfaringer med porteføljestyring/asset management blandt offentlige bygherrer med henblik på at dele best practice. Formålet er, at fremme beslutninger om energirenoveringer i et stærkere totaløkonomisk perspektiv, og
dermed beslutningsgrundlag, der i videst muligt omfang bygger på viden om, hvordan man opnår de
største gevinster i en bredere porteføljesammenhæng.
Langsigtede gevinster frem for de kortsigtede besparelser
I ”Renovering på dagsordenen” kæmper vi for anvendelsen af totaløkonomiske principper i det offentlig. Det alt for ensidige fokus på at byggeriet blot skal være billigt og fraværet af afvejning mellem anlæg og driftsomkostninger, medfører kortsigtede besparelser der koster på de langsigtede gevinster.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
