Blogindlæg skrevet af: Kurt Emil Eriksen bestyrelsesmedlem IDA-BYG.
Foto og illustration by VELUX A/S
Hvis de politiske mål med et fossil frit energisystem i 2050 skal nås, er et nødvendigt med en omfattende renovering af den eksisterende bygningsmasse. Størsteparten af de investeringer der skal iværksættes, skal iværksættes af bygningsejerne og for private midler. Derfor er det afgørende at fremtidens krav både er privatøkonomisk attraktive og samtidig er fastlagt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.
Ingeniørforeningens anbefalinger peger på et behov for 40% varmebesparelser i 2050 sammenlignet med nu. Helt konkret peges der på, at kravene til varmebehov i nybyggeri skal være 45-55 kWh/m2, hvilket svarer til nuværende krav i BR2015. Den foreslåede skærpelse i BR2020, bør altså genovervejes. Det forslås desuden, at kravene til bygningers varmebehov bør lægge på et niveau på gennemsnitligt 75-85 kWh/m2 for den eksisterende bygningsmasse, hvilket ligger på et niveau mellem bygningsreglementets renoveringsklasse 1 og 2 for boliger. Da ingeniørforeningens forslag er en gennemsnitsbetragtning for samtlige bygninger, passer forslaget således godt med bygningsreglementet.
Hvordan kan det så udmøntes konkret? Det kan gøres ved, at man fremadrettet sætter ambitiøse og økonomisk realistiske krav til renovering af bygningsmassen, og hvor man ser på emner som bygningsalder, beliggenhed og opvarmningsform. F.eks. kan man forestille sig differentierede kravniveauer. Der kan være et kravniveau til ældre etageejendomme i bymæssig bebyggelse, der er opvarmet med fjernvarme, som relativt nemt kan blive fossil frit, mens der er et andet kravniveau til rækkehuse og fritliggende enfamiliehuse, der opvarmes med gas eller fjernvarme. Endeligt et helt tredje kravniveau til fritliggende bygninger uden kollektiv varmeforsyning.
Det vil medvirke til en mere målrettet indsats for energibesparelser, men det bryder med den eksisterende struktur, hvor alle bygninger uanset alder og beliggenhed underlægges samme kravniveau, ligesom det bryder med den generelle struktur med at sætte komponentkrav ved renovering og udskiftning. Det betyder også, at man skal identificere nye metoder for at nå de givne mål. Det vil være spændende hvis brancherne i fællesskab kan identificere, hvordan dette kan gennemføres.
Foto og illustration by VELUX A/S
Et forslag kan være at kortlægge bygningsmassen, hvilket branchen i øvrigt anbefalede i arbejdet med renoveringsstrategien i 2013. Derudfra kan man identificere kravniveauer til forskellige bygningstyper. Det vigtige er, at kravniveauerne sættes på et samfundsøkonomisk og privatøkonomisk attraktivt niveau, og i forhold til marginal omkostninger til produktion af vedvarende energi. Da det er forskelligt på tværs af energiforsyningssystemer, skal kravene også være differentieret.
Ingeniørforeningen peger på, at lokalt produceret VE skal øges, men det skal holdes ude af den generelle energiberegning for bygninger. Der skal således ikke være mulighed for, at fratrække solcelle elektricitet fra bygningens energiforbrug. Den anbefaling giver fornuft, idet sammenhæng mellem produktion og brug af energi i bygningen sjældent er optimalt og det kræver, at energisystemet kan aftage den producerede energi. De steder, hvor det giver mening er anvendelse af termisk solvarme eller ved PV til drift af lokale varmepumper, altså der hvor energien lagres direkte i bygningen og ikke i systemet.
Et emne som Ingeniørforeningens anbefalinger ikke behandler er indeklima i bygninger. Erfaringen er at såfremt der ikke er styr på indeklimaet, er der ikke styr på energiforbruget. Statens Byggeforskningsinstitut har netop offentliggjort en analyse, der viser at komfortbehov i bygninger øger energiforbruget. Det giver anledning til at anbefale, at fremtidens energikrav følges op med skrappere krav til styring af indeklimaet.
Det kan ske på forskellige måder og bygningsreglementet har taget de første skridt, idet fremtidens 2020 klasse eller Renoveringsklasse 1, kræver dokumentation for strengere indeklimakrav til bl.a. luftskifte, termisk komfort og dagslys.
Det bør bredes yderligere ud, der bør sættes skærpede krav til at styre indeklima. Kan man ikke styre indeklimaet, kan man ikke styre energiforbruget. De to emner går hånd i hånd og bør altid behandles samtidigt, både i forhold til lovgivning, projektering, udførelse og opfølgning.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
