Digitale bygningsmodeller og tegninger 

Værdien af at stille krav:

• Erfaring viser, at digital projektering i bygningsmodeller giver bedre overblik og bedre kvalitet, i form af et bedre koordineret projekt.
• Projekterings-samarbejdet i de digitale bygningsmodeller fungerer bedst i et tæt samarbejde, hvor fagmodellerne bliver samlet og løbende sammenlignes i en fællesmodel, og hvor kommenteringen foregår ved hjælp af BCF formatet. Derfor kan det også give værdi at stille krav om fælles projektkontor.
• Erfaring viser, at både bygherre, brugere og driftsfolk har lettere ved at se og kommentere på løsningsforslag, når de vises i en 3D model. Derfor bør kommentering foregå direkte i IFC fællesmodellen, gennem et godt og brugervenligt værktøj, som opsamler kommentarerne ved hjælp af BCF formatet. Evt på projektweb, hvis det understøtter den funktionalitet.
• De foreløbige erfaringer viser også at digitalisering af økonomi og tidsplanlægning giver bedre styring af projekter. Populært kaldet 4D og 5D BIM, eller blandt entreprenører: Virtual Design and Construction, VDC. Det dækker over anvendelsen af 3D BIM modeller, som grundlag for priskalkulationer, fakturering og tidsplaner, gerne kombineret med LEAN metoder og lokationsbaseret tidsplanlægning.
• 4D og 5D BIM kan foregå i software som samler modeller, priser og tidsplanlægning, eller der kan sættes workflows op som forbinder BIM software med kalkulations-software og tidsplanlægningssoftware. Værdien af 4D og 5d BIM ligger i høj grad i at få data ind fra byggepladsen hurtigere, i valide data, til brug for fremskrivninger og prognoser.

Opmærksomhedspunkter

• I et udbud med separate kontrakter må man være opmærksom på grænsefladerne i den digitale projektering. Det skal defineres hvem der har ansvaret for  hvilke objekter og fagmodeller hvornår. Det gælder særligt entreprenør- og leverandørprojektering. Her kan DiiKon/BIM7AA “leverance specifikation” være en hjælp, og den kan evt. omformuleres til en mere overordnet udbudstekst. Det er dog vigtigt at rette teksten mod dem der rent faktisk kan og skal projektere digitalt, så fx små og mellemstore virksomheder ikke kommer i tvivl om de kan byde ind.
• Der skal også være styr på hvem der har ansvaret for hvilke egenskaber. Her kan DiKon/BIM7AA leverancespecifikation også være en hjælp til at afklare hvilke egenskaber der skal findes i modellerne, og hvilke der skal fremgå af beskrivelserne. Det er iøvrigt teknisk muligt, men ikke særligt udbredt at linke bygningsdelsbeskrivelser til modellernes objekter.
• Kravet i AB systemet om at anvise hvilket projektmateriale der har forrang, kan med fordel deles op pr. kontrakt, således at rådgiverteamet i en totalrådgivning skal give modellen forrang for tegninger i deres samarbejde, mens kontrakter med entreprenører kan tage hensyn til om de kan anvende digitale bygningsmodeller eller ej.
• AB systemet fastlægger at data skal leveres i åbne formater. Bygherrer som bygger om ofte kan have behov for at aftale aflevering i originalformat, for at undgå at konvertere åbne IFC data til originalformat hele tiden.
• Digitalisering af eksisterende forhold kræver en skarp og præcis IKT specifikation. Der findes flere eksempler på dyre digitaliseringer, som ikke har resulteret i et brugbart grundlag for projekteringen. Hvis der allerede foreligger digitale modeller af eksisterende forhold, skal de beskrives grundigt i en modeljournal, dvs. hvad de indeholder, hvordan de er opbygget, og i hvilket informationsniveau (LOD og LOI).