Blogindlæg skrevet af: Henrik L. Bang, Bygherreforeninngen
Foto: Kontraframe
Alle kendte scenarier for omstillingen frem mod 2050 fra fx Det Internationale Energiagentur og Energistyrelsen forudsætter markante reduktioner på mellem 35-42 % af de eksisterende bygningernes energiforbrug – som et uomgængeligt grundlag for at indfri 2050-målsætningerne.
Samtidig er der brug for, at energiforbruget i bygninger bliver mere fleksibelt. Både i forhold til en energiproduktion, som bliver mere fluktuerende, og nye energikilder fx mere el.
Men inden vi kaster os hovedløst efter de eksisterende bygninger, bør der tilvejebringes et solidt beslutningsgrundlag, så der ikke foretages uhensigtsmæssige politiske valg eller suboptimale investeringer i bygninger. Klimarådet slog i deres første rapport ned på fire områder, der bør ses nærmere på:
1: Der skal være en balance mellem besparelser og produktion af energi. Hvornår giver det samfundsøkonomisk mening at sikre reduktioner frem for at udbygge mere vedvarende energi?
2: Reduktioner i energiforbruget er uomgængeligt. Men hvad er realistisk at opnå af reduktioner, så det giver mening både for bygningsejerne og samfundet? Det er nødvendigt at se på de forskellige bygningstyper og ejerforhold, så man kan målrette indsatsen.
3: Produktion af vedvarende energi i bygninger. Det er kommet for at blive og vil blive mere og mere udbredt. Men hvordan sikres en omkostningseffektiv balance mellem den lokale og den centrale energiproduktion?
4: Mere fleksibelt forbrug. I dag mangler økonomiske gulerødder til at forbruge energien fleksibelt. Der er brug for at udvikle forretningsmodeller, som kan understøtte fleksibelt forbrug.
Disse fire områder bør den kommende Energikommission – hvor bygninger oplagt skal repræsenteres – se nærmere på.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.