Nyhed - Økonomisk bæredygtighed -

25/02/2026

Eksperter: Sådan bliver bæredygtighed en del af regnskabet

Hvorfor er der så lidt fokus på bæredygtighed i økonomisk tænkning, og hvad betyder det for bygherrens businesscase? Hør de spændende oplæg fra Bygherreforeningens webinar, der handler om de dominerende økonomiske paradigmer som præger byggeriets udvikling. Det er oplæg fra Mikkel Thomassen, partner i Smith Innovation samt Jacob Rask, program director i BLOXHUB, ekstern lektor i økonomi ved RUC.

Byggeriet er i gang med en gigantisk bæredygtig transformation. I alle afkroge af branchen tænkes der i nye materialer tilgange, der bl.a. kan sænke byggeriets CO2-udledning. Landets bygherre har udgivet politiker og retningslinjer for, hvilke prioriteringer og håndtag der bør skrues på når det handler om den miljømæssige og sociale bæredygtighed. Men hvad med den økonomiske bæredygtighed? Hvor er de nye forretningsmodeller og muligheder i fremtidens byggeri, der i højere grad har indarbejdet en bæredygtig tankegang i alle værdikæder.

Det spørgsmål har Bygherreforeningen sat sig for at undersøge. Foreningen arbejder lige nu med støtte fra Realdania på en grønbog for økonomisk bæredygtighed med input fra en lang række forskere og eksperter fra store dele af verden.

I den forbindelse afholdte Bygherreforeningen den 27. januar et 30-minutters webinar om sammenhængen mellem økonomisk tænkning og bæredygtighed i byggeriet. Webinaret kan nu ses eller høres igen (se i bunden af siden). Det sætter fokus på, hvorfor bæredygtighed fortsat fylder relativt lidt i økonomiske beslutningsprocesser og hvad det betyder for bygherrens businesscase.

Webinaret består af to oplæg, der tilsammen giver både et historisk og et fremadskuende perspektiv på, hvordan økonomi kan tænkes anderledes i en tid med øgede krav til bæredygtighed og ressourceanvendelse.

Oplæg 1: Mikkel Thomassen, partner i Smith Innovation

Hvilke økonomiske teorier kan inspirere byggebranchens omstilling?

I det første oplæg tager Mikkel Thomassen udgangspunkt i centrale strømninger i den økonomiske tænkning og ser nærmere på, hvordan forståelsen af knappe ressourcer, værdi og vækst har udviklet sig over tid. Oplægget giver et historisk rids af økonomiske teorier og diskuterer, hvordan disse fortsat præger den måde, vi træffer beslutninger på i byggeriet.

Oplæg 2: Jacob Rask, program director i BLOXHUB, ekstern lektor i økonomi ved RUC

Hvordan kan økologisk økonomi og doughnut-modellen inspirere byggebranchens omstilling?

I det andet oplæg præsenterer Jacob Rask økologisk økonomi og doughnut-modellen som alternative rammer for økonomisk tænkning. Oplægget sætter fokus på, hvordan økonomien kan indrettes inden for planetens grænser og samtidig understøtte social og økonomisk trivsel. Med afsæt i det byggede miljø giver oplægget inspiration til, hvordan bygherrer kan arbejde med en mere helhedsorienteret forståelse af værdi, hvor både miljømæssige og samfundsmæssige hensyn indgår som en del af regnestykket.

 

Se arrangementerne her:

04/03/2026
Workshop: Den bæredygtige businesscase og perspektiver på finansiering og risiko

10/03/2026
Online morgenmøde: Bygherrernes legitimitet og forretningsmæssige handlerum

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

okt
22
Styring og økonomi

Økonomistyring gennem alle faser

På dette kursus får du en god grundlæggende introduktion til økonomistyring og Contract Management. Du bliver klædt på til at overskue og navigere sikkert i den komplekse organisering af samarbejdspartnere og kontraktforhold i bygge-projektet og...

okt
22
Byggeri, drift og anlæg

Universelt Design i byggeri – fra viden til praksis

Hvordan får vi Universelt Design til at leve hele vejen gennem byggeprocessen – fra de første krav til udførelse og drift? På dette webinar præsenterer vi resultater fra forstudiet ”Universelt Design i byggeri – fra viden...

okt
23
Byggeri, drift og anlæg

Masterclass for sikkerhed og resiliens

Få den nyeste viden om beskyttelse, sikkerhed og resiliens i det byggede miljø i Danmark. Tilmeld op til to deltagere fra samme virksomhed til et spændende udviklingsprogram, hvor I bliver undervist af førende sikkerhedseksperter og...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA