Blog -

12/09/2017

Elever driver adfærdstiltag der afhjælper indeklimaudfordringer

Blogindlæg skrevet af: Lærke Andersen, Civilingeniør i COWI

 

På trods af at indeklimaet i de danske folkeskoler igennem de seneste år er grundigt kortlagt af Danmarks Tekniske Universitet og Realdania til at være af ringe kvalitet, og det er dokumenteret, at dårlig luftkvalitet har betydning for børns indlæringsevne og koncentration, er mange elever mødt ind til et nyt skoleår uden udsigt til forbedring af indeklimaet. Innovations- og demonstrationsprojektet, Skolerenovering i en Helhed, tester forskellige løsninger, som kan hjælpe med at komme problemet til livs.

Som en af partnerne i projektet har vi været lead, med sparring og input fra Danmarks Lærerforening og Jørgen Bjerg fra TEKMA, på et tiltag, hvor eleverne og lærerne er drivkraft i forhold til at afhjælpe indeklimaudfordringerne uden brug af tekniske komponenter, men alene med adfærdstiltag. 9.X på Skovlunde Skole Nord i Ballerup har sammen med deres klasselærer, skoleledelsen og os arbejdet med tiltaget igennem de seneste halve år.

For at sikre en god opbakning blev skoleledelsen og lærerne involveret tidligt i projektet, og for at sikre, at vi var i øjenhøjde med eleverne, afholdt vi en opstartsworkshop med eleverne og læreren i 9.X, hvor de fik viden omkring indeklimaet i deres klasselokale, og hvordan det påvirker dem og omvendt.

Ideudvikling på eleverne præmisser
Eleverne var med til at ideudvikle løsninger og initiativer til, hvordan de selv kan aflaste klasselokalet og huske at lufte ud, samt hvad der skal til for, at de vil holde det ved lige. Der blev udvalgt fem områder på skolen, såkaldte HUBS, som kunne inddrages i adfærdstiltaget. I løbet af workshoppen blev de fem HUBS, med ideerne fra elever, til indbydende områder, hvor eleverne kan arbejde i grupper eller slappe af. På den måde bidrager de direkte til at aflaste klasselokalet, både i timerne og pauserne.

Tværfagligt projekt som eleverne føler ansvar og ejerskab for
Med opbakning fra skoleledelsen og klasselæreren blev adfærdstiltagene til et tværfagligt projekt for eleverne. Projektet kom på skemaet i forskellige fag som bl.a. matematik, hvor der skulle regnes på økonomien i de forskellige ideer, indhentes tilbud på materialer og tømrerarbejder og købes ind. Elevernes egne idéer blev udført i virkeligheden, hvilket understøtter elevernes lyst til at tage ansvar og ejerskab for at skabe et bedre indeklima.

Nye vaner kan ses på CO2-niveauet
Implementeringen af adfærdstiltagene har krævet en indsats fra eleverne og læreren over længere tid, og det at eleverne føler ansvar og ejerskab for tiltagene har bidraget til, at 9.X’s vaner kan ses på målingerne af CO₂-niveauet.

Målinger viser, at CO2-niveauet falder, fordi flere elever nu forlader klassen i frikvarterne, og fordi de nu husker at lufte ud. Målingerne understøttes af klasselærerens observationer om, at omkring halvdelen af eleverne nu går ud i frikvarterne, hvor det tidligere kun var omkring tre elever. Elevernes ændrede tilgang til indeklima udmunder i en ny adfærd i 9.X som viser, at det kan betale sig at tænke over, hvordan vi bruger klasselokalerne og skolens fysiske rammer optimalt.

Adfærdstiltag og indeklimavaner, som eksempelvis ovenstående, kan med fordel implementeres imens skolerne og kommunerne venter på økonomi og dermed mulighed for renoveringer – og eventuelt i et bredere omfang på skolen eller i kombination med tekniske komponenter.

 

Om Skolerenovering i en Helhed

Projektet vil gøre op med renoveringer af skoler med ensidigt fokus på eksempelvis et nyt ventilationsanlæg. I stedet undersøger projektet, hvordan teknologier, der løser forskellige indeklimaudfordringer som eksempelvis lys, lyd og luft, kan hænge sammen, og hvordan et driftsystem kan bidrage til at styre indeklima og energiforbrug.

En kvalitativ undersøgelse udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og COWI i starten af projektet gav et billede af, hvordan skolens fysiske rammer bruges. Undersøgelsen gav en helhedsorienteret tilgang til udfordringerne og mulighederne ved de fysiske rammer på Skovlunde Skole Nord i Ballerup, og den gav samtidig et indblik i, hvordan de fysiske rammer i fremtiden kan understøtte læringsmiljøet.

 

Projektet er støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Partnere i projektet er: AI, Airmaster, Ballerup Kommune, COWI, Danmarks Lærerforening, Frederiksberg Kommune, Green Building Council, Saint Gobain Gyproc, SBI/AAU, Schneider Electric, TEKMA, WindowMaster, Zumtobel og Gate 21 (projektleder).

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

Aktuelt

Psykologisk sikkerhed kan gøre at fejl opdages i tide

Fejl og misforståelser kan koste dyrt på bygge- og anlægsprojekter, både i forhold til tid, økonomi, image og samarbejde, og jo senere fejlene kommer på bordet, desto dyrere risikerer de at blive. Bl.a. derfor vinder nye samarbejdsformer frem, som skaber bedre rammer for medarbejdernes psykologiske sikkerhed, hvor der fx er plads til at indrømme fejl uden at blive dømt eller udstødt. Til en workshop i Samarbejdsløftet i marts blev det tydeligt, at begrebet ikke kun er relevant i en snæver byggepladskontekst, men lige så vigtigt for bygherrerne på ledelsesgangene.
12/04/2024/af Sussi Hansen

Kommuner mangler redskaber til bæredygtig byudvikling

Kommunerne sidder med en væsentlig nøgle til bæredygtig udvikling: Det hele starter med planlægningen af hvad, hvor og hvordan, der skal bygges. Men de mangler redskaber og hjemmel i planloven til at stille krav til private bygherrer og ejendomsudviklere. Det viser en ny undersøgelse igangsat af Arkitektforeningen i regi af ”Strateginetværket for bæredygtigt byggeri”. Undersøgelsen kommer også med en række konkrete anbefalinger til politikerne.
10/04/2024/af Andreas Holst-Olesen

Bygherreprisen 2024 sætter fokus på den eksperimenterende og nytænkende bygherre

Nu er der åbent for indstillinger til Bygherreprisen 2024, der i år stiller skarpt på den eksperimenterende og nytænkende bygherre. Med de udfordringer vores samfund og verden står overfor, søger vi i år bygherrer som har lysten, modet og evnen til at eksperimentere og nytænke deres tilgange til byggeri for at dække nye behov og håndtere fremtidens udfordringer inden for bl.a. klimasikring, bæredygtighed og fx ressourceknaphed. Prisen uddeles sammen med Boligfonden Kuben i samarbejde med Licitationen.
05/04/2024/af Sussi Hansen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

[av_custom_masonry_entries 0_pos_post='' 1_pos_post='' 2_pos_post='' 3_pos_post='' post_terms='Kursusemne,48,50,58,56,57,51,54,49,59,52,63,55' nr_posts='3' nr_off_posts='' post_order='ASC' grid_layout='without_top' top_image='http://bygherreforeningen.kathlab.dk/wp-content/uploads/2018/06/Overblik-over-ændringer-i-AB.jpg' attachment='2544' attachment_size='full' masonry_filter='hide' av_uid='av-jia0oanc' custom_class='']

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev