Nyhed -

14/10/2022

Elever fra hele landet på virtuelt byggepladsbesøg i Køge

Byggeriet har svært ved at tiltrække faglært arbejdskraft, og de unge fravælger de erhvervsfaglige byggeuddannelser. Derfor blev der onsdag sendt live fra et studie på byggepladsen på Sjællands Universitetshospital til op imod 400 folkeskoleelever fra hele landet. Eventet skulle give eleverne et indblik i, hvad branchen byder på samt løn, uddannelse og kultur.

Onsdag formiddag blev der sendt live fra et studie på byggeriet af Sjællands kommende universitetssygehus til folkeskoleelever fra hele landet. Omkring 400 folkeskoleelever så med, da en studievært havde lærlinge, svende, UU-vejledere og mange flere med i studiet for at fortælle, hvad det vil sige at tage en byggefaglig erhvervsuddannelse, og hvilke muligheder det giver.  

Høj løn og grøn dagsorden tiltrækker unge 

Livesendingen bød på både interviews, videoklip og quizzer. Temaerne kom vidt omkring og der blev fortalt om uddannelsesmuligheder, lønforhold, videreuddannelse fra gæsterne i studiet. 

Eleverne talte godt om livet som lærling. En af lærlingene i studiet, Anna Olsen, elektrikerlærling i elektrikervirksomheden Elcon, fremhævede særligt løn og indhold i arbejdet.  

“Man tjener godt som lærling og som fagudlært. Det åbner en masse muligheder, og det er nemt at spare op. Fx har jeg lige købt min egen lejlighed. Men det er nu ikke derfor jeg valgte uddannelsen. Jeg har altid interesseret mig for grøn energi, og jeg har altid godt kunne tænke mig at være med til at være innovativ og lave noget selv” fortæller hun.  

Flere af eleverne, der sad som publikum i studiet og kunne stille spørgsmål var da også særligt nysgerrige på, hvad man får i løn som lærling og fagudlært.  

“Jeg synes at arrangementet her har givet mig mere lyst til at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Især efter jeg har hørt hvad en VVSer får i løn” fortalte Julius, elev på FGU i Køge, der var til stede fysisk i studiet. 

Massiv mangel på faglærte 

Initiativet sker i et samarbejde mellem Bygherreforeningen, Region Sjælland og nyhedsmediet Seismogram, der laver nyheder og undervisningsmateriale til unge folkeskoleklasser. Fælles for aktørerne er bekymringen for, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i byggeriet i de kommende år. Prognoser viser nemlig, at det danske samfund vil mangle omkring 90.000 faglærte i 2030. I byggeriet er tallet omtrent 17.000 faglærte håndværkere i 2025. 

“Der vil komme massiv mangel på arbejdskraft i byggeriet. Det bekymrer vores medlemmer, de professionelle bygherrer, der indkøber og igangsætter byggeri for mange milliarder kr. om året. Derfor er vi glade for at vi sammen med andre gode aktører kan vise unge i hele landet, at der faktisk er mange muligheder med en erhvervsfaglig uddannelse, og at der er brug for dem i byggeriet” udtaler Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen.  

Også i Region Sjælland er det vigtigt at vise byggeriets muligheder:  

“Det er vigtigt for os som region, at vi får en veluddannet befolkning. Så det er oplagt for os at benytte lejligheden til at gøre unge opmærksomme på muligheden for at vælge en erhvervsuddannelse, når vi nu investerer fire milliarder kroner i et hospitalsbyggeri, siger projektdirektør for Projekt Universitetshospital Køge Helle Gaub. 

 

For mere information, kontakt:  

Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen  

 

Nyheden er skrevet af Freya Andersen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
14
Styring og økonomi

Byggeriets Business Case

På dette kursus lærer du at etablere et robust fundament for dit byggeri ved at anskue det som del af en større økonomisk sammenhæng gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i...

apr
17
Byggeriets aftaler

Klog på YBL18

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

apr
21
Byggeri, drift og anlæg

Kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads

Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA