Blogindlæg skrevet af: Henrik Bielefeldt Citizen engagement manager, ProjectZero
På boligudlejningsområdet, med et besparelsespotentiale på op til 30%, er der en bred enighed om, at der er behov for flere energirenoveringer, og der er også flere eksempler på, at det er en god forretning – men hvorfor går det så stadigt så langsomt?
Paradoksproblemet med, at det er lejer, der tjener og ejer, der betaler ved en energirenovering har længe været fremhævet som en barriere – men den kan ikke bruges i alle tilfælde og faktisk vil jeg mene, det er et fåtal. For udlejer kan, som reglerne er i dag, hæve huslejen efter en energirenovering, men det kræver, at lejer kan se værdien af energirenoveringen, men ofte er det en god forretning for begge parter.
Energirenoveringer skal på det rigtige tidspunkt – al erfaring viser, at det er, når lejemålet alligevel skal renoveres – det er her, muligheden for at kombinere energi og renovering foreligger, og det er her, udlejerne skal slå sig sammen med lejerne og slå til.
Hvorfor sker det ikke?
En af de barrierer vi har erfaret gennem flere års forsøg i Sønderborg er, at økonomien er svær at overskue. Hvad kan medregnes ved en energirenovering – hvordan er skattereglerne og kan det hele varsles til beboerne og hvad er fristerne? Spørgsmålene hober sig op, og har udlejer ikke en organisation, der har kræfterne til at sætte sig ind i de – alt for komplicerede – regler, der hersker på området – ja, så er det ofte nemmere at lade stå til end forsøge og lave en fejl.
Vi har I ProjectZero har gennem de sidste 4 år både gennemført cases og workshops med lejere og udlejere for at finde barriererne og vejen rundt om dem. Det har nu resulteret i et vejledningsværktøj, som bygger på samarbejde mellem udlejer og lejer.
Værktøjet hedder udlejernergi.dk og er et forsøg på at tegne en vej igennem en energirenovering, som er til at forstå og omsætte til praksis.
Data – dialog og deling
De vigtigste elementer i værktøjet er tillid og samarbejde – skabt igennem data og dialog. Vi lægger op til, at udlejer inddrager lejerne tidligt i renoveringsprocessen, og at der etableres en baseline for lejemålenes performance, så lejerne kan se effekten af renoveringen, og ydermere kan se deres eget energiforbrug efter renoveringen og dermed også den indflydelse de har på forbruget.
Data skaber tryghed hos både lejer og udlejer. Tryghed for effekten af energirenoveringen og bevis for om energibesparelsen bliver konverteret til komfort – hvilket ofte ses ved energirenoveringer i alle boligtyper og kan være et stridspunkt efterfølgende imellem lejer og udlejer.
Hvordan kommer vi videre?
Der er brug for en sanering af lovgivningen således, at den bliver mere tilgængelig for også de mindre udlejere – uden den forringer lejernes rettigheder.
Lad os få reglerne ændret, så det bliver nemmere at indgå aftaler lejer og udlejer imellem, så længe der er energibesparelser med i projektet.
Kan branchen selv gøre noget?
Der er brug for, at branchen selv begynder at sætte værdi på indeklima og komfort og begynder mere tydeligt at reklamere med energimærker på lejemålene. På den måde bliver det nemmere for lejerne at tilvælge de lejemål med god energiøkonomi og komfort. Det vil skabe en efterspørgsel, som ligger latent i markedet og venter på at udbuddet stiger.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
