Energirenovering: Ikke uden aftalte mål og målinger

Blogindlæg skrevet af: Göran Wilke, adm. direktør, IC-Meter, tidl. chef for Elsparefonden

Det er svært at forestille sig, at et firma ville slippe godt fra at sælge vinflasker med halvt indhold – eller sælge to paller brænde og kun levere den ene. Vi forventer ganske enkelt, at når vi køber en ydelse, får vi det aftalte. Når vi køber energirenoveringer er det noget andet. Her køber vi en behandling af en bygning med en forventet effekt. Det er som at købe slankekure og skønhedsoperationer.

Hvis renoveringen ikke giver det forventede resultat, bliver dette tit fejlagtigt forklaret med brugernes forkerte adfærd. Det er muligt, at entreprenøren har ret, når han fastholder, at renoveringen var lige efter bogen, og at det er brugerens adfærd, der er gal. Sagen er blot, at det ved vi ikke. Begge lejre kan derfor let kritisere og klandre hinanden, mens øvrige husejere kigger efter investeringer med større kundetilfredshed.

Hvad er det, vi ønsker?
Vi lever og arbejder i bygninger, der ofte er på alder med os selv. Så kan det da ikke undre, at disse også trænger til at blive grundigt opdaterede. I lighed med os, skal de honorere de krav, som samfund og individer stiller i dag og i fremtiden. For en bygning drejer det sig blandt andet om indretning og sundhed, lys, luft, servicetilbud, ressourceforbrug og klimahensyn. At forny en bygning handler om mange og forskellige ønsker. Her findes der ingen rigtige miks, men en række mindstekrav. Til gengæld står og falder succesen med, at man som ejer gør sig helt klart, hvorfor bygningen skal opgraderes, og hvordan den skal virke efter operationen. Det er selve pointen.

Aftaler med indbygget målopfølgning
En aftale med en entreprenør bør selvsagt fokusere på, hvordan bygningen rent faktisk kommer til at fungere i sit nye liv. Et indlysende princip, som alle tilsyneladende er enige i, men som sjældent håndhæves. Begrundelsen er typisk, at det er svært at adskille brugeradfærd fra bygningens tekniske forhold, men selvfølgelig kan man vurdere bygning og brugeradfærd hver for sig. Løsningen er lige til, hvis man husker på, at kerneydelsen er et godt indeklima – ikke energi!

Temperatur, luftforhold og omfang af aktiv udluftning kan dokumenteres ved fortløbende målinger af indeklimaet – temperatur, fugt og CO₂. Det er noget, som brugerne typisk har stor indflydelse på.

Husk, at det er ønsket om at opretholde et indeklima, der adskiller sig fra det lokale udeklima, der giver anledning til et energiforbrug. Ved samtidig at registrere det lokale vejr og faktiske varmeforbrug, kan kvaliteten af klimaskærm og installationer vurderes – se billede.

En moderniseringskontrakt giver passende garanti for at bygningen og de tekniske installationer fungerer optimalt. Omvendt skal en entreprenør selvsagt ikke gøres ansvarlig for uhensigtsmæssig brugeradfærd. Aftalens ydelseskrav skal netop formuleres som en funktion af det målte inde- og udeklima.

Dette løser ikke blot mulige konflikter mellem kunde og entreprenør. Fortløbende målinger og visualiseringer kan samtidig anspore brugere og entreprenører til at blive endnu bedre inden for deres respektive discipliner – brugeradfærd og tekniske energibesparelser.

Dette er ikke en vision. Sådanne koncepter findes allerede på markedet.

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.