Blogindlæg skrevet af: Lene Wiell Nordberg, Projektchef, Realdania
Muligvis, men vi ved det ikke! Det kan være svaret på mange af spørgsmålen om indeklima og renovering. For vi har overraskende lidt viden om, hvordan vi skaber det bedst mulige indeklima, særligt når det gælder spørgsmålet om ”the human factor”.
Stort set alle er vel enige om, at det er en vigtig balancegang at arbejde med energirenovering, når det handler om på den ene side at spare på energien, og på den anden side at sikre et godt indeklima. Vi taler ligefrem om faren for plasticposebyggerier, når et bygge- eller renoveringsprojekt er gået galt, og den balance ikke er opretholdt. Men når så huset står færdigt, og beboere og brugere træder ind over dørtærsklen, hvad så?
Studier viser, at de mennesker, der bor i eller bruger en bygning, har meget stor indflydelse på indeklimaet. Så på trods af, at vi har mange tekniske og materialemæssige løsninger at gribe til, som bidrager til et godt indeklima, så mangler vi stadig at se nærmere på den del af indeklimakoden, man kan kalde the human factor.
Før vi kan knække koden, har vi brug for viden, hvilket er noget af baggrunden for indeklimaforskningsprojektet BE-READY, som Realdania igangsætter her umiddelbart efter sommerferien. Projektet gennemføres af en tværfaglig forskningsgruppe ved Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. Og det kobler sig på et stort, EU-finansieret projekt – kaldet READY – hvor 400 almene boliger skal renoveres. Der er et solidt grundlag at indhente ny viden på.
Forventningen til BE-READY-projektet er ikke, at vi pludselig opdager en helt ny og ukendt problemstilling, som ingen før har hørt om. Der vil med stor sandsynlighed stadig være tale om klassikere som, at vi udlufter for lidt, at vi ryger indendørs eller at vi bruger soveværelset som tørrerum til vasketøjet.
Noget af det særligt interessante ved BE-READY-projektet er imidlertid, at der er tilknyttet en række antropologer. Med deres særlige erfaring med at registrere og forstå, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør, vil de levere et vigtigt vidensgrundlag til at forstå, hvordan vi lever med vores bolig.
En gammel sandhed siger, at man skal leve i og med sit hus. Underforstået at et hus kan have sine særheder med tre spark på røret, før fyret går i gang, eller stuevinduet, der ikke vil åbne, når sommervarmen slår igennem. Pointen er, at huse er forskellige, stort set ligesom mennesker er det. Og de to ting skal helst passe sammen for at gå ordentligt op, hvilket er særligt sandt, når det gælder ønsket om et godt indeklima.
BE-READY-projektet handler derfor også om, hvordan beboerne kan ændre deres adfærd. Dét er vigtigt, når man flytter tilbage i et hus, der netop er blevet energirenoveret, og hvor huset populært sagt har fået skiftet DNA, sådan at ens gamle indeklimarutiner må erstattes med nye.
Det fører os tilbage til den vigtige balance mellem energireduktion og indeklima. For der er et tydeligt før og efter, når det gælder renovering. Og mens man lidt forenklet kan sige, at energireduktionen kommer af sig selv, når renoveringen blot sikrer at lukke hullerne, hvor varmen siver ud. Så har vi brug for at vide mere om, hvordan vi lever med vores huse – især efter det er blevet renoveret: Hvad får os til at lufte ud, nu hvor huset er blevet tæt? Og hvad kan få os til at hænge tørretøjet udenfor, når vi nu faktisk ved, hvad det gør mod indeklimaet? Det er nogle af de spørgsmål, vi forventer projektet kommer til at give en række svar på.
BE-READY starter op i efteråret og vil løbende blive formidlet. Vi vil i Realdania selv bruge den indkomne viden som grundlag for fremtidige indeklimatiltag. Men vi vil også gøre en indsats, for at det bliver viden, som branchen i øvrigt kan få inspiration fra.
Interesserede kan følge med på vores hjemmeside, hvor resultaterne vil blive kommunikeret:
http://www.realdania.dk/filantropiske-programmer/innovation-i-byggeriet/et-godt-indeklima
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.