Krigen mellem Ukraine og Rusland har sat fokus på civilbeskyttelse og oprustning i hele Europa, og sikkerhedssituationen har ændret sig i løbet af de seneste par år. Den offentlige debat i kølvandet på regeringens udmeldinger omkring oprustning af forsvarsbudgettet har ligeledes sat sikkerhed centralt på dagsorden. Spørgsmålet melder sig derfor, om Danmark er klar til at tilbyde beskyttelsesrum til befolkningen, hvis behovet opstår.
I denne uge har folketingsmedlem for Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn, Michael Aastrup Jensen, foreslået at det skal være et krav, at der ved nybyggeri af en vis størrelse i Danmark også opføres beskyttelsesrum. Kravet møder kritik af Dansk Erhvervs branchedirektør for Byggeri, der efterlyser et overblik over kapacitet på nuværende beskyttelsesrum, og at der bliver taget flere forskellige overvejelser i betragtning før, fx i forhold til klima og grundvandsstigning, siger han i en artikel i Estate Media i denne uge.
Fald i antal beskyttelsesrum
En opgørelse fra juni 2024 viser, at antallet af pladser i beskyttelsesrum i hele landet er faldet siden opgørelsen i 2002 fra 4,7 millioner til 3,6 millioner pladser. Med en befolkning på 5,8 millioner, er der som udgangspunkt ikke pladser nok til alle borgere nu.
Bygherreforeningen har spurgt to udvalgte kommuner ind til, hvordan de forholder sig til beskyttelsesrum i forhold til antal og tilstand. De har overblikket, men foretager sig ikke yderligere uden en officiel udmelding fra regeringen om trusselsniveauet i Danmark.
”Hos Vejle Kommune har vi overblik over beskyttelsesrum ud fra de oplysninger der er tilgængelige i BBR-registeret. Dog skal jeg gøre opmærksom på, at der ikke er pligt til at have klargjort rummene, og disse er heller ikke fysisk inspiceret, da der ikke er en national udmelding derom”, udtaler Thomas Dietz, beredskabschef i Vejle Kommune og tilføjer:
“Det kan altid diskuteres om der er nok pladser, men hos os er der pladser til over halvdelen af de i alt 64.880 borgere i kommunen”.
I Københavns Kommune og i de syv omkringlæggende kommuner, herunder Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune, Glostrup Kommune, Hvidovre Kommune og Rødovre Kommune, er det Hovedstadens Beredskab, der varetager opgaverne omkring beskyttelsesrum.
Beredskabsmedarbejder Martin Christoffersen udtaler:
“Der er pr juni 2024, 453.090 registrerede sikringsrumspladser i Københavns Kommune. Der er p.t. ikke en trussel om krig i Danmark, trusselvurderingen har ikke ændret sig. Myndighederne har derfor aktuelt ikke forholdt sig til beskyttelsesrum eller andre foranstaltninger. Det er en regeringsbeslutning, hvis der skal ændres på det. Generelt kan jeg sige at vi fortsætter med at holde vores lister opdaterede, fx i forbindelse med byggesager”.
Han fortæller ligeledes, at der i Københavns Kommune løbende bliver runderet på dækningskravene, både på de ca. 170 rum der er udlejet til øvelokaler, kunstkollektiver, musikstudier mm, men også på alle de andre rum, der ligger rundt omkring.
|
Kommune |
Antal sikringsrums pladser, VURDST |
2024
Betondækningsgrave Plads Antal |
2024
Antal pladser i øvrige offentlige beskyttelsesrum |
2024
Antal pladser i supplerende rum til beskyttelse |
2024
Antal pladser i alt |
| København Kommune |
410.601 |
32.450 |
12.080 |
0 |
455.131
|
| Aarhus Kommune |
255.985 |
18.600 |
4.266 |
50 |
278.901 |
| Odense Kommune |
179.984 |
4.280 |
2.412 |
0 |
186.676
|
| Aalborg Kommune |
80.308 |
4.750 |
1.880 |
4.038 |
90.976 |
| Vejle Kommune |
63.171 |
1.700 |
100 |
0 |
64.971 |
Kilde: Folketinget
Brug for klarhed
Bygherreforeningen er blevet bekendt med forskellige situationer, hvor medlemmer har fået tilladelse til at rive beskyttelsesrum ned. I lyset af det nye lovforslag, der forslår et krav om at opføre beskyttelsesrum ved nybyggeri af en vis størrelse, efterlyser Bygherreforeningen nu en klar udmelding om, hvordan landets bygherrer skal forholde sig og nogle klarere retningslinjer
”Vores byggerier har jo ofte en lang levetid, og det er vigtigt at forberede sig på kommende kriser. Derfor virker det uhensigtsmæssigt at vi river beskyttelsesrum ned, hvis det inden længe bliver vedtaget, at der skal bygges flere. Det er spild af ressourcer. Derfor ser vi positivt på, at spørgsmålet nu bliver taget op i lyset af lovforslaget”, udtaler Jesper Malm, politisk chef i Bygherreforeningen. Herudover foreslår han, at man undersøger, om der kan være beskyttelse i eksisterende byggeri.
”Det er også relevant at se på, hvordan fx parkeringskældre, metrostationer og anden infrastruktur kan bruges som beskyttelsesrum på en gode måde. Og det hele tager er det en god ide at tænke flere funktioner ind i beskyttelsen, således vi kan bruge de respektive rum, også i fredstid”.
| ”Vores byggerier har jo ofte en lang levetid, og det er vigtigt at forberede sig på kommende kriser. Derfor virker det uhensigtsmæssigt at vi river beskyttelsesrum ned, hvis det inden længe bliver vedtaget, at der skal bygges flere. Det er spild af ressourcer”, siger Jesper Malm, politisk chef i Bygherreforeningen. |
Regler for nedrivning af beskyttelsesrum i Danmark
| Nedrivning af beskyttelsesrum i Danmark er underlagt specifikke regler og kræver tilladelse fra de relevante myndigheder. Bl.a. er beskyttelsesrum opført før 2003 ofte omfattet af gamle regler og kan i nogle tilfælde nedrives, men kun efter aftale med Beredskabsstyrelsen. Beskyttelsesrum opført efter 2003 er underlagt nyere lovgivning og kræver tilladelse fra kommunen og Beredskabsstyrelsen for nedrivning eller ændringer. Der er erstatningspligt på beskyttelsesrum, og hvis de rives ned, kan der være krav om at etablere nye eller betale kompensationsbeløb til staten.
Der findes undtagelser og særlige forhold. Hvis et område omlægges til anden anvendelse i nybyggeri, kan der være mulighed for at fjerne et beskyttelsesrum, men det kræver tilladelse. Hvis beskyttelsesrummet er privat og ikke pålagt af lovgivningen, kan det muligvis fjernes uden erstatning. |
Kilde: Retsinformation.dk, danskelove.dk
På en konference i maj, sætter Bygherreforeningen fokus på, hvordan byer og bygninger kan beskytte mod og forebygge kriser.
”Vi vil diskutere løsninger og samarbejdsmuligheder på tværs af branchen og høre fra eksperter på området som giver deltagerne indblik i, hvordan byggeri, bygninger og infrastruktur spiller en rolle. Skal vi fx bygge flere beskyttelsesrum eller hvad er alternativerne, og hvordan ser udviklingen ud i andre lande?”, siger Jesper Malm.
”Målgruppen for vores konference er aktører i og omkring byggebranchen, men vi håber også på at se politiske beslutningstagere, de finansielle institutioner m.fl., der kan være med til at skabe klarhed over, hvordan vi skal forholde os”, afslutter han.
Se program og tilmeld dig her
