Flere folk flytter til byerne i Danmark. Særligt København vokser markant i disse år med 5-7.000 nye personer om året. Sammenholdt med forskellige demografiske tendenser, hvor stadig flere bor alene, skubber det en øget fortætning af byen, hvor pladsen bliver stadig mere trang.
Flere organisationer, herunder idrætten, har fokus på, at pladsen til fællesskaber er udfordret. Borgerne i byerne skal deles om færre idrætsfaciliteter. Medlemstal fra Danmarks Idrætsforbund viser, at færre børn i Københavnsområdet er medlemmer af en idrætsforening og bliver dermed ikke i samme grad som resten af landet del af disse fællesskaber, der udbydes her.
Fastholder beboere
Det er en udfordring, som man er opmærksom på i Fælledby, der opføres af PensionDanmark og By & Havn på kanten af Amager Fælled. Derfor har man integreret fællesskabsaktiviteter og social infrastruktur i udviklingsprojektet, fortæller Simon Madsen, som har været tilknyttet projektet de seneste fire år.
”Tilgangen er, at fællesskab ikke automatisk sælger boliger. Men det fastholder beboere. Derfor kan det betale sig at investere i naboskaber og fælles faciliteter i by- og ejendomsudviklingen,” fortæller han.
Han henviser til en række analyser, som fastslår, at gode naboskaber er en af de største faktorer for, at folk bliver boende.
”Godt naboskab øger loyaliteten. Hvis folk endelig flytter, flytter de gerne inden for samme ejendom eller nabolag. Og det har jo en værdi, når vi ved, at hyppige flytninger koster dyrt i tomgang, mæglerhonorar og drift.”
Livskvalitet er udfordret i byen
Realdania offentliggjorde i foråret en ny undersøgelse om danskernes livskvalitet. Den peger på, at borgernes livskvalitet i byerne ikke har lige så gode vilkår som på landet, bl.a. fordi de ikke har adgang til natur og grønne områder, og ligesom relationerne mellem borgerne i etagebyggeri er svagere.
”Realdanias undersøgelse viser bl.a., at danskerne tilbringer over halvdelen af tiden i og ved deres bolig. Og at livskvaliteten er 40 pct. højere for dem, som taler med naboen 3-5 gange om ugen, fremfor for blot et par gange om måneden. Denne livskvalitet har værdi for borgere og for developeren. Så den bør man naturligvis gribe”, mener Simon Madsen
Derfor bliver Fælledby etableret med en række fællesområder inde og ude. Allerede i den tidlige fase oprettes forskellige laboratorier for fællesskaber, hvor beboerne gør ting sammen, og resultatet er bl.a. et energifællesskab, hvor borgerne producerer og deler strøm lokalt.
I den tidlige fase etableres også det såkaldte Fælledstorv med funktioner som sauna, café, delebiler, kontorfællesskab og atelier til kunsthåndværk. Det sker gennem strategiske partnerskaber med alt fra en delebilsoperatør til lokale madproducenter. Projektet finansieres delvist gennem offentlige bevillinger, inden der er en kritisk masse af beboere.
“Et godt naboskab kræver ambassadører i den helt tidlige fase. Derfor skal faciliteter som fx en delebilsordning eller et kontorfællesskab, som folk kan være sammen om, stå klar fra dag ét. Det handler om eksemplets magt. Beboerne skal mærke, at vi satser på dem fra starten – og at vi har brug for deres deltagelse, siger Simon Madsen.
| vv
Fællesskaber kan betale sig.
Fælledby har regnet på værdien af fællesskaber i bydelen, og resultatet er følgende:
- Udgifter til administration kan reduceres med 22 %
- Tomgang og churn kan reduceres med 18 %
- Ejendomsværdi øges ved en stærk social struktur med 5-10 %
- Stærke fællesskaber giver 18 % færre klager fra beboere
|
Kilder er bl.a. Heynabo!, Realdania og AAU Build
Fælledby var en case på en visionsworkshop, som blev afhold i Bygherreforeningen i august med fokus på netop, hvordan vi styrker fællesskaber og dermed de sociale og sundhedsmæssige indsats i byerne selvom de bliver stadig mere tætte.
