Blogindlæg skrevet af: Karin Parbst, Projektleder, Bygherreforeningen, Byg med Unge-alliancen
Vi lever ikke i 1600- tallets laugssamfund, men i 2020. Lærlingeuddannelser er bygget op på et tankesæt, der stammer fra 1600- tallet. I dette tankesæt bor og arbejder vi tæt på hinanden i mindre samfund, og det var familien og lokalsamfundet, der hjalp med at finde en læreplads til den unge.
I dag er samfundet et andet sted. I større byer er der ikke det fintmaskede netværk mellem familier og virksomheder. Selvom mange virksomheder i bygge – og anlægsbranchen tager lærlinge og uddanner dem i alle fagets discipliner, i hele læretiden, mangler der stadig praktikpladser. Og hvordan kan det så være?
I det moderne samfund findes der en anden virkelighed end tidligere.
- Den teknologiske udvikling betyder, at virksomhederne bliver mere og mere specialiserede, og kan derfor ikke altid levere alle de læringsmål, som uddannelsen kræver.
- Store byggerier har ofte mange udenlandske virksomheder, der ikke kender den danske erhvervsuddannelse, og derfor ikke skænker det en tanke.
- Det er et grundlæggende problem, at mange større entreprenørvirksomheder ikke uddanner det antal lærlinge de burde, i forhold til at reproducere deres eget behov for faglært arbejdskraft i fremtiden. Det er en meget kortsigtet strategi, der hverken gavner dem selv, de unge, eller samfundet
Bygherren spiller en stor rolle
Det er her bygherrens rolle kommer ind! Ved at stille krav, og gennem hele byggeprocessen tælle antallet af lærlinge, udfordrer bygherren de virksomheder, der ikke af sig selv tager lærlinge nok. Bygherrens fokus på lærlinge hjælper til at flere unge får en praktikplads.
På Letbanen er der skilte der viser, hvor mange lærlinge der går på pladsen. Det burde alle byggepladser have!
På nogle af de store renoveringsprojekter, og i nogle store firmaer, kan lærlingen ikke lære alt hvad uddannelsen indebærer. Derfor kan korte uddannelsesaftaler være en mulighed for at blive udlært på et større byggesag. Det er en god mulighed for unge, der gerne vil prøve sig selv af i forskellige sammenhænge.
De udenlandske virksomheder er ikke altid gode læresteder, og her har bygherren også en rolle med at sikre det gode læreforløb fx ved at aftale at totalentreprenøren ansætter en lærlingeansvarlig, der går sammen med lærlinge på pladsen.
Vi lever i 2020. Samfundet og teknologien udvikler sig. Byggeriet og praktikpladstankesættet må også udvikle sig, så flere unge kan få en uddannelse, og så vi i fællesskab sikrer, at vi har faglært arbejdskraft fremadrettet.
Jeg håber, at der frem mod 2026 kan blive uddannet mange lærlinge på de fremrykkede renoveringssager, både i det almene og det kommunale. Det kræver en indsats fra alle byggeriets parter, og at udfordringen bliver taget alvorligt.
I Bygherreforeningens Byg med Unge-alliance arbejder for at flere unge kan blive uddannet på de store byggerier. Vi har partnerskaber med både almene boligorganisationer, pensionsselskaber og regionale bygherrer, som vi bistår med vejledning, værktøjer, metoder, rekruttering, og opfølgning på Sjælland og i hovedstaden.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
