Nyhed -

26/05/2020

Forsimplede indkøbsregler i byggeriet kan booste dansk økonomi

Reglerne for udbud af store byggeprojekter er så komplicerede i Danmark, at der findes et milliardpotentiale i at forenkle området. Det kan være et tiltrængt boost i genopretningen af dansk økonomi som følge af coronakrisen. Særlig vigtigt er det at nedbringe antallet af udbud, der må gå om, så bygherrer kan bruge kræfterne på godt købmandskab, fremfor at dække sig ind. Der er gevinster at hente for både offentlige indkøbere af byggeri og anlæg og for branchen, viser helt nyt undersøgelse fra Bygherreforeningen.

Da Danmark for fire år siden skulle implementere et nyt EU-direktiv i forhold til udbud af store bygge- og anlægsprojekter, valgte man at lave en udbudslov, som indeholdt en række, særlige nationale formuleringer. Det blev dengang meldt ud, at målet var forenklinger og at fremme det gode købmandskab. Men der er stadig meget at hente, viser ny undersøgelse fra Bygherreforeningen.

”Vi ser et generelt billede af, at bygherrerne skal leve op til en række forpligtelser som besværliggør og komplicerer udbudsprocessen på store bygge- og anlægsprojekter. Det opfattes blandt bygherrer som et kompliceret regelsæt at navigere i, og der hersker både usikkerhed og frygt for at træde forkert blandt vores offentlige og almene medlemmer. Dermed fravælges de reelle muligheder, der findes i udbudsloven for at lave nytænkende og gode indkøb. Særligt er der stort fokus på de mange udbud, som må gå om, hvilket er dyrt for både branchen og de offentlige kasser”, fortæller direktør for Bygherreforeningen, Henrik L. Bang.

 

Regler for store offentlige udbud

Direktøren forklarer, at udbudsloven skal følges når offentlige organisationer samt almene boligforeninger igangsætter bygge- og anlægsprojekter over EU’s tærskelværdi på 40 mio. kr. I alt bygger denne gruppe store projekter for anslået 50 mia. kr. om året.

I Bygherreforeningens undersøgelse vurderer de offentlige og almene bygherrer, at uhensigtsmæssigheder i udbudsloven i gennemsnit gør byggeriet 5,9 pct. dyrere, end hvad det kunne have været med en bedre fungerende lov. Dermed løber fordyrelsen af indkøbene op i flere milliarder kroner årligt. Oveni kommer den belastning bygherrerne påfører bygge- og anlægsbranchens aktører som fx arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører i form af afledte transaktionsomkostninger på grund af lovens udformning.

 

Mange udbud annulleres

Blandt de faktorer, der skiller sig særligt ud, er udfordringen med, at selv mindre justeringer i et meget detaljeret udbudsmateriale betyder, at der er risiko for at hele udbudsprocessen må gå om.

”Annullationer skyldes ofte et behov for at ændre i udbudsmaterialet efter det er offentliggjort. Selv ved små ændringer bliver udbuddet ofte offentliggjort på ny i en delvist tilpasset form på grund af frygten for klager over udbuddet. Dette til stor gene for både bygherrer og de rådgivere eller entreprenører, som byder på opgaverne. Tre fjerdedele af bygherrerne ønsker derfor bedre mulighed for at justere forglemmelser og uklarheder uden at skulle annullere udbuddet.”

 

Hver fjerde udbud går om

Generelt vurderer Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, at hver fjerde EU-udbud bliver annulleret. Henrik L. Bang kan ikke se nogen grund til, at tallet er lavere i byggeriet. Tværtimod. Byggeri er store og meget komplekse projekter, hvor det simpelthen er svært på forhånd at beskrive alt, uden fejl eller forglemmelser, og dermed få det hele med.

”Bygherrer bør have bedre mulighed for at justere udbudsmaterialet efter udbud. Ved at sikre bygherren et skøn for, hvilke ændringer og præciseringer, der ikke ændrer konkurrencesituationen, kan man undgå mange spildte omkostninger som følge af annullationer,” siger han.

 

Nemmere at købe specifikke systemer

Bygherreforeningen peger dog også på en række andre forbedringsmuligheder, som kan bidrage med ganske væsentlige potentialer. Bl.a. kan det med fordel gøres nemmere at indkøbe specifikke systemer til sit projekt.

”Vores medlemmer er belastet af, at konkurrencehensyn betyder, at man ikke må efterspørge specifikke fabrikater eller mærker til sit byggeri. Det kan fx være installationer som ventilationsanlæg fra en bestemt leverandør, der spiller sammen med de eksisterende systemer. I stedet skal der bruges ekstra tid på detaljeret at beskrive behovet. Det giver ekstra omkostninger i udbudsprocessen samt en risiko for at indkøbe produkter, der ikke passer sammen med de andre produkter i en bygning. Det kan blive dyrt på sigt, når en organisation skal drifte og vedligeholde to systemer”

 

Et udbudssystem fremfor to

Sidst men ikke mindst er der et stort potentiale i at gå fra to til et sæt af udbudsregler. Udbudsloven gælder for udbud af bygge- og anlægsprojekter over 40 mio. kr. mens man i Danmark også har tilbudsloven for mindre bygge- og anlægsopgaver. Bygherreforeningens direktør ser ingen grund til at have to separate sæt af love afhængigt af opgavens størrelse. Derimod kan en samlet udbudslov give forenkling på området for byggeri og anlæg.

 

Læs rapporten om bygherrens erfaringer med udbudsloven.

Nyheden er skrevet af

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer