Blogindlæg skrevet af: Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen
Byggebranchens produktivitet vurderes ofte lavere end i andre brancher. Det går trægt med at omstille en stærkt håndværkspræget sektor til en mere strømlinet produktionsform. De senere år er der dog tegn på, at produktiviteten udvikler sig positivt i byggeriet. Vi lykkes i stigende grad med at strømline processerne blandt andet ved brug af nye teknologier. Men der er endnu et stykke vej ift. at effektivisere aktiviteterne på byggepladserne. Og særligt når vi taler om renovering af den eksisterende bygningsmasse.
På Folkemødet på Bornholm var jeg inviteret til en debat, arrangeret af BAT-kartellet under overskriften ”Dårlig ledelse i byggebranchen koster dyrt”, hvor jeg havde fornøjelsen at deltage sammen med en håndfuld andre branchefolk. Inspireret af denne debat, mener jeg, at vi skal sætte ind på følgende områder for at hæve produktiviteten.
.
Folkemødet bød på debat om ledelses betydning for produktiviteten i byggeriet (Foto: Jesper Malm)
1) Opgrader ledelse og opfølgning på planer
I branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen har vi i flere omgange afdækket, hvad branchen selv mener kan udvikle renoveringsområdet og gøre det mere effektivt. Svarene kredser ret konsekvent om emner som samarbejde, kommunikation og ledelse.
Vi har fokus på at forbedre kompetencerne på byggefagligheden og investerer for lidt i at blive bedre til at samarbejde, hvor der er et betydeligt efterslæb. Og det gælder hele vejen rundt, på uddannelserne, i de forskellige typer af virksomheder og i de enkelte projekter.
Desuden er det en indarbejdet vanetænkning, at vi opnår mere effektivitet gennem planlægning. Selvfølgelig giver en god plan mange fordele. Men de fleste på en byggeplads har nok erfaret, at den konstant bliver udfordret af uforudsete hændelser og omskiftelige situationer. Særligt i renoveringsprojekter. Derfor er det helt afgørende, at der følges op på planerne, at de rette kompetencer sættes i spil, og at der er god infrastruktur til samarbejdet – foruden præcis kommunikation og klar ledelse.
Der skal følges op på, hvordan samarbejdet fungerer, der skal planlægges og implementeres kommunikation på tværs af parterne i projektet, og der skal tages ledelsesmæssige initiativer på de forskellige niveauer, hvor der kan opstå problemer. Gerne inden konflikterne eskalerer.
2) Brug muligheder i nyt AB-system
Byggeriet har netop fået nyt aftalesystem, der i langt højere grad end tidligere angiver oplysnings- og handlepligter for parterne, når der dukker noget uventet op ift. det oprindeligt aftalte. Dette kan ses som en erkendelse af, at man ikke kan planlægge alt, og at det uventede skal bringes frem i lyset, så der kan tages beslutning om, hvad der skal ske.
Tilsvarende er der indført en konfliktløsningstrappe, som tvinger parterne til at tage stilling, når der opstår uenigheder, herunder bringe disse videre til opmand eller mediation/mægling, hvis man ikke selv kan blive enige på projektleder- eller ledelsesniveau.
Disse nyskabelser kan af skeptikere ses som unødig bureaukratisering af byggeprocessen, eller hvis man er mere optimistisk anlagt, som en prompt til at bringe det gode samarbejde og ledelseskompetencerne i spil på et mere oplyst grundlag. Jeg hælder til den sidste opfattelse, men det kræver, at alle parter opgraderer på de nødvendige kompetencer.
3) Stil krav om samarbejde og arbejdsmiljø
Bygherrerne interesserer sig i stigende grad for, hvordan der kan stilles krav, som bidrager til at hæve produktiviteten. Flere af vores medlemmer opstiller krav til eller kriterier for samarbejdsevner som led i udbud. Denne udvikling er blevet understøttet af vejledninger om udbud fra Værdibyg, hvad enten det er som krav, som leverandørerne skal kvalificere sig til, eller et tildelingskriterium, som man bliver bedømt på.
Men kravstillelsen kan også foregå mere indirekte ved, at bygherren fokuserer på eksempelvis arbejdsmiljø eller samfundsansvar i sit udbud. Man kan sige, at symptombehandling i disse tilfælde faktisk virker. Vi ved fx at en indsats på forbedring af arbejdsmiljøet også forbedrer projektets effektivitet og kvalitet.
4) Se mulighederne i lean processer og digitalisering
Nogle bygherrer har også positive erfaringer med at stille krav om anvendelse af lean-processer, som giver svar på mange af de produktivitetsmæssige udfordringer, vi står over for. Men der er behov for, at metoderne bliver udbredte, så flere virksomheder behersker lean, inden bygherrerne føler sig trygge ved, at der bliver leveret på dette. Meget tyder på, at kombinationen mellem lean og digitalisering med anvendelse af fælles digitale modeller fremover kan booste udviklingen på området. Dette i kombination med nye udbuds- og incitamentsmodeller som illustreret i Bygherreforeningens rapport Pejlemærker for fremtidens digitale samarbejde.
Der er grund til at tro, at disse modeller giver mening i renoveringsprojekter, hvor potentialet stort. Men det vil kræve en ekstra indsats at tilpasse koncepterne til disse projekter.
Produktivitet og bæredygtighed hænger sammen
Produktivitetsdiskussionen bliver fremover præget af, at bæredygtighed er en stadigt mere presserende dagsorden, hvor effektivitet i byggeriets processer skal måles op imod værdiskabelse – miljømæssigt, socialt og økonomisk.
Med sin enorme økonomiske og ressourcemæssige betydning kommer udvikling af den eksisterende bygningsmasse naturligt i fokus. Tiden er moden til den nødvendige opgradering af branchens virksomheder og medarbejdere mht. samarbejde, kommunikation og ledelse, for at kunne honorere kravene.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
