Nyhed -

07/10/2022

Homogene teams er dårligere rustet til at håndtere kriser

I organisationsforskningen er det blevet slået fast, at diverst sammensatte teams performer bedre på en lang række parametre, der har direkte indflydelse på en virksomheds bundlinje. Homogene teams tager dårligere beslutninger og er dårligere rustet til at håndtere kriser og træffe langsigtede beslutninger, lyder det fra CBS-forsker. Ikke desto mindre er der stadig en skæv kønsbalance i store dele af byggeriet.

Byggebranchen går, ligesom mange andre brancher i Danmark, en usikker tid i møde. Materialepriserne er på himmelfart og antallet af konkurser hos særligt entreprenørvirksomhederne har ikke været så høje som nu siden finanskrisen. Men når kun omtrent 1 ud af 10 medarbejdere i byggeriets virksomheder er kvinder, er spørgsmålet, om virksomhederne så er godt nok rustede til at gå udfordringerne i møde. Spørger man Christina Lundsgaard Ottsen, ekstern Lektor på Copenhagen Business School med ph.d. i tværkulturel diversitet, er svaret nej. Adskillige undersøgelser viser nemlig, at homogene teams er dårligere stillede end teams, hvor der som minimum er en 30/70 fordeling af køn. 

”Homogene teams, hvor ledelsen ikke har fokus på at skabe en inkluderende kultur, er i risiko for ikke at fange deres egne blinde vinkler. Ofte ser man også, at der hersker en usund konkurrence- og tavshedskultur, der skaber et dårligt arbejdsmiljø, som gør virksomheden eller organisationen dårligere til at træffe langsigtede gode beslutninger” fortæller hun.   

Men for at diversitet ikke bare bliver et ord, som en virksomhed kan pynte sin strategi med, skal den sættes aktivt i spil.    

”Hvis diversitet skal styrke en organisation, skal den sættes i spil. Det gør man ved at invitere forskellighed ind i organisationen med åbent mindset og et fokus på at skabe psykologisk tryghed. Når det gør sig gældende i et team, bliver man på daglig basis trænet i at håndtere forskellighed og finde løsninger i hverdagen, og det styrker virksomheden i at træffe gode beslutninger” fortæller Christina Lundsgaard Ottsen. 

Vil have medarbejdere, der stiller spørgsmål 

Netop det har man arbejdet aktivt med i rådgivningsvirksomheden WSP, hvor Annika Steiness er afdelingschef. Hun har i sin nuværende og tidligere lederstilling haft et gennemgående fokus på diversitet i forhold til både køn, alder, etnicitet og erfaring, når hun skulle sammensætte teams.    

”Hvis vi alle er ens, tænker vi også ens. Ingen vil stille spørgsmål, og alle vil gøre det samme. Som leder ønsker jeg at have medarbejdere, der tør sætte spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige vej vi er på vej hen, og som tør sige mig imod. Sådan tror jeg på, at vi kan forbedre processer, resultater og udvikle os” fortæller hun.   

”Når jeg har skullet sammensætte teams, har jeg startet ud med at spørge mig selv: Hvem er den mindst oplagte kandidat til den her stilling? Hvem ligner mindst de andre i teamet og mig? Og så har jeg fra start af været åben og italesat mit ønske om diversitet, så alle er med på præmissen om, at det er positivt for teamet, at vi er forskellige og bidrager med forskellige værdier, og at der er plads til det”.    

Og spørger man afdelingschefen, har strategien haft meget positive virkninger.   

”Der skal være plads til, at alle kan være sig selv som den person, man nu en gang er. På den måde bliver der skabt et trygt rum, hvor man kan sige fra, hvis man f.eks. har for mange opgaver eller har brug for nogle andre rammer at kunne udføre sine opgaver i. Det skaber tryghed, overskud og glade medarbejdere, og det gør vores projekter og resultater bedre”.  

Bygherrer kan fremme diversiteten i branchen 

Vil du blive klogere på diversitet, og på hvordan du som bygherre kan arbejde med det i egen organisation og fremme det ned i byggeriets værdikæde? Så vær med den 10. november, hvor vi i samarbejde med Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar inviterer til et seminar, hvor du kan få indblik i andre cases, og hvad det kan gøre for din virksomheds bundlinje. Se program og oplægsholdere og tilmeld dig her

 

Nyheden er skrevet af Freya Andersen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
29
Velfærdsbyggeri

Skoler: Innovative og praksisfaglige læringsrum

Hvordan skaber vi skolebygninger og læringsrum, som passer til den pædagogik og didaktik, vi gerne vil arbejde med? Politiske prioriteringer om praksisfaglighed og projektbaseret undervisning fylder meget i øjeblikket, og Regeringen har øremærket 2,6 milliarder...

maj
7
Byggeri, drift og anlæg

Renovering og transformation

Nybyggeri er traditionelt i fokus, når det gælder krav og innovation i byggeriet, men skal vi som branche nå i mål med CO2-reduktionsmål, så er der stort behov for at vedligeholde og udvikle den eksisterende...

maj
8
Udbud og samarbejde

Det gode samarbejde i byggeri og anlæg

Med opbyggelsen af tillid i samarbejdet kan man komme langt. Derfor bliver flere og flere bygge- og anlægsprojekter realiseret gennem nye typer af samarbejdsformer. På denne konferencedag sætter vi fokus på det gode samarbejde og...

maj
9
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

maj
15
Byggeri, drift og anlæg

Klar til krisen? Robuste byer og bygninger

Vores bygninger skal i højere grad være rustet til at kunne modstå klimakrise, fremtidige epidemier og en usikker verden, hvor krig er rykket tættere på. Men betyder det, at vi skal bygge beskyttelsesrum og flere...

maj
16
Byggeriets aftaler

Ydelsesbeskrivelse: Tillæg om bæredygtighedsydelser

Her får du indblik i ‘Tillæg om Bæredygtighedsydelser’ herunder processer, begreber, aftaler og særlige opmærksomhedspunkter, så du er klædet på til at navigere sikkert gennem de relevante ydelser og snitflader.  

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev