Blog -

26/10/2017

Hvad betyder solceller for arkitekturen?

Blogindlæg skrevet af: Annette Blegvad, konstitueret direktør, Arkitektforeningen

 

Regeringen indgik for nylig en aftale med Dansk Folkeparti, hvormed der i 2018 og 2019 hvert år afsættes godt en milliard kroner til udbud, der skal levere vedvarende energi. Her skal projektudviklere af forskellige teknologier konkurrere om at forsyne forbrugerne med så meget strøm som muligt, uanset om det sker gennem solceller eller vindmøller.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med aftalen ønsker regeringen at fremme den teknologineutrale konkurrence mellem vind og sol. Det er ganske fornuftigt, men i virkeligheden kunne regeringen høste en masse lavthængende frugter gennem en omfattende indsats for øget renovering af og større fokus på energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse.

 

Når det er sagt, støtter vi i Arkitektforeningen naturligvis udbredelsen af energirigtige løsninger. Det gælder også solceller, så længe der tages fornødent hensyn til bygningsmassens arkitektoniske udtryk og potentialer.

 

Det er ikke alle steder og bygninger, der er egnede til solcelleanlæg. Man må altid stille sig selv spørgsmålet, om det konkrete solcelleanlæg er den rigtige løsning det pågældende sted. Et af de nye større eksempler er skolebygningen til Copenhagen International School i Nordhavn, som er beklædt med 12.000 solcellepaneler. Her eksperimenteres der med et farverigt udtryk, som på innovativ vis integrerer et omfattende solcelleanlæg direkte i facaden og som dækker omkring halvdelen af skolens årlige elforbrug.

 

Selvom der er et stort potentiale i solceller, er det ikke en holdbar løsning at plante store mængder solceller på de danske marker. Til gengæld giver det god mening at opsætte individuelle solcelleanlæg på bygninger, som supplement til den kollektive energiforsyning. Når det er sagt, må det fremtidige energisystem stadig bestå af energibesparelser på forbruget og energieffektiviseringer. På nuværende tidspunkt er der er et alt for ensidigt fokus på et øget udbud af vedvarende energi.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA