Hvor blev byggeskikken af? - Bygherreforeningen

Blog -

19/06/2020

Hvor blev byggeskikken af?

Blogindlæg skrevet af: Grith Bech-Nielsen, Centerchef, ph.d. Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg

 

Når den sønderjyske firelængede og sammenbyggede marskgård ”Haubargen” blev opført hævet over terrænet på et ”værft” og med en enorm pyramideformet tagkonstruktion båret på 4-6 stolper, hvor man kunne opbevare hø til kvæget, så var det fordi marsken med jævne mellemrum blev oversvømmet, når digerne ikke længere kunne holde havet tilbage. Og når man typisk brugte mursten – udvundet af den fede marskklæg og brændt på stedet – samt rene kalk og læskemørtler, så var det fordi at disse byggematerialer var saltbestandige, klimaresiliente og holdbare overfor de lokale natur- og vejrforhold, som gårdene skulle kunne modstå. Det var indbegrebet af byggeskik!

 

Illustration: Mennesker og dyr søger tilflugt på værft under stormflod.
Oliemaleri af Alex Eckener,1938, Nissen-Haus, Husum. Gengivet efter artikel af Helen Cliff, Tidsskrift.dk

 

Min pointe med eksemplet er, at der engang var en bevidst og nødvendig sammenhæng mellem lokale klimatiske og miljømæssige forhold, valget af byggematerialer og måden disse materialer blev brugt på – både i helheden og i detaljen. Der var en reel sammenhæng mellem bygningernes form, deres konstruktion, materialerne og funktionen og det betød høj kvalitet og lang holdbarhed i byggeriet. Bygningskulturen var engang forankret i lokale og regionale byggeskikke i Danmark – Det er den ikke længere.

Vi har over tid ”glemt” denne sammenhæng – vi har ”glemt” byggeskikken! Det har vi gjort fordi industrialismen og nye teknologier har muliggjort udviklingen af byggematerialer, som har mangfoldige egenskaber, men også fordi vi i dag forventer og stiller krav til, at disse byggematerialer skal kunne bruges i alle tænkelige og utænkelige arkitektoniske sammenhænge og kombineret på kryds og tværs – uanset konteksten. Samtidig har vi de seneste årtier ladet os kraftigt inspirere af arkitektur fra ”de varme lande”, hvor klimaet er markant anderledes og det har også – over tid – været med til at udvande en holdbar og bæredygtig byggeskik i Danmark.

Problemet lige nu er, at vi oplever et stigende antal skader i byggeriet, som er forårsaget af massiv og vedvarende nedbør, grundvands- og havvandsstigninger. Også skader, som vi ikke har set før, fordi konstruktioner og byggematerialer bliver mere ”stressede”. Vores eksisterende bygninger og nybyggerier udfordres af klimaforandringerne – både i udførelsesfasen og i drifts- og vedligeholdelsesfasen – og det kalder på en klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen nu.

Jeg tror, at løsningerne på skaderne og nøglen til denne klimaomstilling skal findes i en gentænkning af byggeskikken. Vi må være meget mere bevidste om at anvende dokumenterede, testede og holdbare byggematerialer og komponenter og vi skal i særlig grad være bevidste om, hvornår og hvordan vi bruger dem. Vi skal genskabe den faktiske sammenhæng mellem de steder vi bygger og arkitekturens form, funktion, konstruktion, materialer. Kun på den måde kan vi på én og samme tid overkomme klimaforandringerne og imødekomme bæredygtigheden.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Brand i Børsen: Tid til omtanke, ikke drastiske konklusioner

Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, udtrykker dyb medfølelse med Dansk Erhverv, og sender varme tanker til beredskabet, der kæmpede for at slukke branden og sikre området. Han håber på, at vi kan lære af situationen og bruge den tragiske hændelse til at blive klogere på, hvordan vi forebygger ildebrande og ødelæggelser af historiske bygninger. Også i en situation, hvor vi samtidig arbejder med en bæredygtig omstilling af byggeriet.
19/04/2024/af Sofie Meyer

Bofællesskabsudvikler: ”Jeg stiller nogle andre spørgsmål, og prøver at vende tingene lidt på hovedet”

I månedens bygherreportræt kan du møde Tania Nissen, udviklingsdirektør hos Hyllegaard Udvikling en del af Vanaheimr, der bl.a. udvikler stor-bofællesskab og projekter inden for landbrug og energioptimering. Tania er ny i byggebranchen, og med sit blik ude fra, brænder hun for nyskabelse. Hun er optaget af at optimere processer, og så ønsker hun at udfordre de etablerede metoder og tankegangen omkring risiko, profit og samarbejde.
15/04/2024/af Sofie Ullum Jensen

Psykologisk sikkerhed kan gøre at fejl opdages i tide

Fejl og misforståelser kan koste dyrt på bygge- og anlægsprojekter, både i forhold til tid, økonomi, image og samarbejde, og jo senere fejlene kommer på bordet, desto dyrere risikerer de at blive. Bl.a. derfor vinder nye samarbejdsformer frem, som skaber bedre rammer for medarbejdernes psykologiske sikkerhed, hvor der fx er plads til at indrømme fejl uden at blive dømt eller udstødt. Til en workshop i Samarbejdsløftet i marts blev det tydeligt, at begrebet ikke kun er relevant i en snæver byggepladskontekst, men lige så vigtigt for bygherrerne på ledelsesgangene.
12/04/2024/af Sussi Hansen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

[av_custom_masonry_entries 0_pos_post='' 1_pos_post='' 2_pos_post='' 3_pos_post='' post_terms='Kursusemne,48,50,58,56,57,51,54,49,59,52,63,55' nr_posts='3' nr_off_posts='' post_order='ASC' grid_layout='without_top' top_image='http://bygherreforeningen.kathlab.dk/wp-content/uploads/2018/06/Overblik-over-ændringer-i-AB.jpg' attachment='2544' attachment_size='full' masonry_filter='hide' av_uid='av-jia0oanc' custom_class='']

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev