Blogindlæg skrevet af: Grith Bech-Nielsen, Centerchef, ph.d. Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg
Når den sønderjyske firelængede og sammenbyggede marskgård ”Haubargen” blev opført hævet over terrænet på et ”værft” og med en enorm pyramideformet tagkonstruktion båret på 4-6 stolper, hvor man kunne opbevare hø til kvæget, så var det fordi marsken med jævne mellemrum blev oversvømmet, når digerne ikke længere kunne holde havet tilbage. Og når man typisk brugte mursten – udvundet af den fede marskklæg og brændt på stedet – samt rene kalk og læskemørtler, så var det fordi at disse byggematerialer var saltbestandige, klimaresiliente og holdbare overfor de lokale natur- og vejrforhold, som gårdene skulle kunne modstå. Det var indbegrebet af byggeskik!
Illustration: Mennesker og dyr søger tilflugt på værft under stormflod.
Oliemaleri af Alex Eckener,1938, Nissen-Haus, Husum. Gengivet efter artikel af Helen Cliff, Tidsskrift.dk
Min pointe med eksemplet er, at der engang var en bevidst og nødvendig sammenhæng mellem lokale klimatiske og miljømæssige forhold, valget af byggematerialer og måden disse materialer blev brugt på – både i helheden og i detaljen. Der var en reel sammenhæng mellem bygningernes form, deres konstruktion, materialerne og funktionen og det betød høj kvalitet og lang holdbarhed i byggeriet. Bygningskulturen var engang forankret i lokale og regionale byggeskikke i Danmark – Det er den ikke længere.
Vi har over tid ”glemt” denne sammenhæng – vi har ”glemt” byggeskikken! Det har vi gjort fordi industrialismen og nye teknologier har muliggjort udviklingen af byggematerialer, som har mangfoldige egenskaber, men også fordi vi i dag forventer og stiller krav til, at disse byggematerialer skal kunne bruges i alle tænkelige og utænkelige arkitektoniske sammenhænge og kombineret på kryds og tværs – uanset konteksten. Samtidig har vi de seneste årtier ladet os kraftigt inspirere af arkitektur fra ”de varme lande”, hvor klimaet er markant anderledes og det har også – over tid – været med til at udvande en holdbar og bæredygtig byggeskik i Danmark.
Problemet lige nu er, at vi oplever et stigende antal skader i byggeriet, som er forårsaget af massiv og vedvarende nedbør, grundvands- og havvandsstigninger. Også skader, som vi ikke har set før, fordi konstruktioner og byggematerialer bliver mere ”stressede”. Vores eksisterende bygninger og nybyggerier udfordres af klimaforandringerne – både i udførelsesfasen og i drifts- og vedligeholdelsesfasen – og det kalder på en klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen nu.
Jeg tror, at løsningerne på skaderne og nøglen til denne klimaomstilling skal findes i en gentænkning af byggeskikken. Vi må være meget mere bevidste om at anvende dokumenterede, testede og holdbare byggematerialer og komponenter og vi skal i særlig grad være bevidste om, hvornår og hvordan vi bruger dem. Vi skal genskabe den faktiske sammenhæng mellem de steder vi bygger og arkitekturens form, funktion, konstruktion, materialer. Kun på den måde kan vi på én og samme tid overkomme klimaforandringerne og imødekomme bæredygtigheden.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
