Blog -

05/09/2016

Indeklima er et afgørende konkurrenceparameter for bygherrer

Blogindlæg skrevet af: Michael Nielsen, Udviklingschef for bæredygtigt byggeri, COWI

 

Bygherrer oplever i stigende grad indeklimaet som et afgørende konkurrenceparameter på ejendomsmarkedet, fordi lejere og købere stiller større krav til dette, når de skal vælge bolig og kontorlokaler.

Det fremgår af rapporten ”Prioritering af indeklima i eksisterende bygninger”, der undersøger bygherrers prioriteringer ved renoveringsprojekter. Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt udvalgte offentlige og private bygherrer i foråret 2016, og diskuteres på morgenseminar den 8. september i Bygningskulturens Hus i København.

På det helt overordnede spørgsmål “Hvor vigtigt anses indeklimaet at være inden for jeres fremtidige ejendomsportefølje?” svarer hele 93 %, at det er “Meget vigtigt” eller “Altafgørende”, mens de resterende 7 % angiver at indeklimaet er “Vigtigt” for den fremtidige ejendomsportefølje.

Indeklima vigtigere end energi
Økonomi er ikke overraskende nævnt som den vigtigste faktor i forbindelse med renoveringsprojekter efterfulgt af funktionalitet og indeklima (se figur 1 nedenfor).

Faktisk vurderes indeklima vigtigere end energi og holdbarhed, selv om der ikke stilles de samme lovgivningsmæssige krav i renoveringsprojekter. At indeklima ligger højt og i stigende grad er et konkurrenceparameter på ejendomsmarkedet skyldes givetvis pres fra lejere eller købere, som ganske vist påvirkes økonomisk af ejendommens energiforbrug, men som skal leve/arbejde i de fysiske rammer og har brug for, at de fungerer så optimalt som muligt.

Fig01

Figur 1: Overordnede faktorers betydning ved bygningsrenovering, alle respondenter

Et forbedret indeklima øger markedsværdien
Undersøgelsen viser også, at et godt indeklima påvirker lejeværdien (markedsværdien) positivt og derfor er en god investering, ikke blot fordi det øger mulighederne for udlejning, men også for en bedre indtjening (se figur nedenfor).

figure_17

Figur 2: Svar på forskellige spørgsmål vedrørende indeklima fordelt på typer af respondenter

Det er de “traditionelle” indeklimaparametre temperatur og træk, som generelt er i fokus hos de adspurgte bygherrer, dog ikke ved institutionsbyggeri, hvor luftkvaliteten sættes højest på dagsorden efterfulgt af lys. For kontorbyggeri og boliger er det ikke overraskende, at termisk indeklima prioriteres højt, da der generelt er stort fokus på disse parametres betydning for sundhed, trivsel og arbejdsevne i den offentlige debat. Fokus i det offentlige byggeri på luftkvalitet og lys hænger formentlig sammen med disse faktorers betydning for læring i både institutioner og skoler.

Rapporten er først og fremmest et signal til branchen om det betydelige markedspotentiale for indeklimarenovering. Samtidig er den en klar indikation på, at der også fremadrettet er brug for udvikling af velfungerende og rentable teknologier til forbedring af indeklimaet i eksisterende bygninger.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
8
Bæredygtighed

Hvad skaber værdi i fremtidens ejendomme?

Hvordan skaber du langsigtet værdi i dine ejendomme? Hvilke projekter bliver attraktive at finansiere? Og hvordan udvikler vi bygninger og byområder, der også er relevante om 30 år og frem? På dette gratis fælles medlemsmøde...

sep
10
Byggeri, drift og anlæg

Gæsteprincippet og arealerstatninger

Dette kursus giver dig overblik over de grundlæggende regler inden for ledningsret, gæsteprincippet og erstatninger ved arealerhvervelse og servitutpålæg, så du er godt rustet til at forebygge ubehagelige overraskelser, når du skal bygge, renovere, købe...

sep
11
Strategi og ledelse

Online morgenmøde: Styrk din bygherrerådgivning om lærlinge

Mange bygherrer stiller i dag krav om lærlinge på deres bygge- og anlægsprojekter og forventer rådgivere, der kan understøtte indsatsen. På dette arrangement får du som bygherrerådgiver viden om lærlingekrav, lovgivning, værktøjer og samarbejdsformer, så...

sep
18
Byggeriets aftaler

Klog på YBB19

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning (YBB19) og hør, hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsens indhold og struktur og gode...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA