INDUSTRIVÆRDI: Omdannelse af industrielle bygninger er fremtiden!
Blogindlæg skrevet af: Esben Dannemand Frost, partner i BO FROST architects og seniorkonsulent i Dansk Bygningsarv
Det er nødvendigt at vi tager fat i den samfundsmæssige udfordring, at op mod 70.000 industrielle bygninger står ubrugte og forfalder, og at vi viser hvordan de kan genbruges. Omkring 60 mio. m2 landbrugsbygninger står tomme, og på landsplan står 10 % af alle fabriks- og lagerbygninger tomme. Det er dermed både bygninger på landet, der i mange tilfælde ligger naturskønt, og i byer, hvor der ofte er et stigende behov for boliger, der står tomme. Jeg mener det skaber stor værdi at omdanne disse industrielle bygninger til nye formål.
Fra stald til bolig Vores projekt ’Fra stald til bolig’ er et eksempel på hvordan dette kan gøres: Stalden er bygget til husdyr i 1970 og blev i 2014 transformeret til bolig. Bygningen har ydermure af gasbeton og en bærende trækonstruktion, der begge er bevaret og sammen med de originale trælofter giver atmosfære til vores 170 m2 store familiebolig 10 km. syd for Århus, der har fået energimærket A2020.
Eksempelværdien i dette projekt består hovedsageligt i at genbruge en almindelig industriel bygning, én ud af mange i landet. Derudover har vi taget hensyn til miljø og bæredygtighed på mange områder i omdannelsen. Bl.a. ved at genanvende regnvand til vask og toilet, ved at solceller dækker det årlige elforbrug og ved at anvende genbrugsmaterialer i indretningen, bl.a. gulve, køkkenelementer og håndvaske.
At projektet var blandt de seks finalister til RENOVER-prisen i 2015 gav meget opmærksomhed omkring valgene i omdannelsen og vores tilgang. At projektet også er udvalgt til arkitekturbiennalen i Venedig i 2016 viser, at tilgangen er del af en ny dagsorden i dansk arkitektur og har appel for internationale besøgende. Kuratorerne for den danske pavillon har bl.a. lagt vægt på det ressourcebevidste og enkle i omdannelsen: “Danmark er et af de mest velstående lande. Derfor er det let at bygge lækre dyre ting. Men vi har med denne dagsorden forsøgt at pege på arkitektur, der behandler bygninger ressourcebevidst – bygninger der er enkle, men samtidigt raffinerede – og det er den dagsorden BO FROST architects’ projekt passer rigtig godt ind i,” siger kurator Boris Brorman Jensen til www.renover.dk.
Fotograf: Helene Høyer Mikkelsen
Miljømæssig, social og økonomisk værdi Miljømæssigt har vi genbrugt så meget som muligt at den eksisterende konstruktion, så der blev sparet på nye byggematerialer. Bygningen er nu højisoleret med ny gulvopbygning, gasbeton i lav densitet på de eksisterende ydervægge og papiruld på loftet. Økonomisk er omdannelsesprojektet udført for knap 10.000 kr. pr. m2 inkl. moms i håndværkerudgifter, hvilket er væsentligt under et gennemsnitligt nybygget typehus. Jeg er uden tvivl omkring, at det kan være en god forretning at omdanne denne type bygninger, og vi fokuserer på at give projektet indhold og form med udgangspunkt i det eksisterende.
Jeg mener at bæredygtighed ikke kun handler om, at det er klimavenligt at genbruge bygninger, men også om at det skaber værdi i lokalområdet, for brugerne og for ejeren økonomisk. Vi genbruger en del af den eksisterende bygningsmasse, der er uden funktion og ikke tillægges værdi. Vi skaber der i gennem ny værdi og bæredygtige løsninger, der viser vejen frem mod et samfund, der tager ansvar for både miljø og kulturarv. Vi skal omdanne de almindelige industrielle bygninger, så vi kan skabe merværdi for både ejer, miljø – og samfund!
5 gode grunde
– til at omdanne industrielle bygninger
Placering De industrielle bygninger ligger steder, hvor man aldrig får lov at bygge igen på samme måde – i naturen, ved stationen, på havnen eller i byen
Plads Industrielle bygninger har store åbne rum, der giver meget brugbar plads til boligen, virksomheden eller meget andet.
Rum Rummene er enkle og har ofte højt til loftet og der er derfor mulighed for at skabe et godt dagslys og indeklima.
Miljø Det sparer miljøet meget CO2 fra produktionen af nye materialer ved at genbruge den eksisterende konstruktion og struktur.
Økonomi Det er ofte billigere at omdanne en eksisterende industriel bygning pr. m2 end at bygge nyt.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
På dette kursus lærer du at etablere et robust fundament for dit byggeri ved at anskue det som del af en større økonomisk sammenhæng gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i...
Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...
Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...
Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...
Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.
Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...
Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke
Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.