IOT, fjernaflæsning, Smart Metering og Big Data!

Blogindlæg skrevet af: Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Installationsbranchen

Den forbedrede adgang til bygningsdata, billigere sensorer, udviklingen af analyseværktøjer og stigende interesse fra leverandører betyder, at indsamling og formidling af data om energiforbruget i bygninger bevæger sig hastigt fremad disse år.

Og det er forståeligt, for potentialerne er ganske store. Det vurderes, at udviklingen inden for bygningsautomatik frem mod 2030 rummer et energibesparelsespotentiale på op mod 11 pct. af det endelige energiforbrug til rumopvarmning, belysning, komfortventilation og komfortkøling. Hertil kommer brugen af data i forbindelse med energiledelse.

Energistyrelsen peger på, at de fleste virksomheder kan reducere deres energiforbrug med 15-30 pct. ved at indføre energiledelse. Samtidig betyder den lettere adgang til energidata og analyser, at det er enklere og billigere end nogensinde at indføre såkaldt databaseret energiledelse. Endelig udgør data en del af fundamentet for indpasningen af bygninger som aktive elementer i fremtidens energisystem, så de kan bruges til for eksempel at balancere udbud og efterspørgsel efter energi.

…

Foto: TEKNIQ

Heldigvis er konkurrencen på området stigende, og nye leverandører af systemer melder sig løbende. Det betyder, at der udvikles nye og mere brugervenlige løsninger, og at der bliver tænkt i integrationer på tværs af forskellige systemer, som tilfører værdi til brugerne af bygningen. Et godt eksempel er adgangskontrol, brandsikring og lækagekontrol. Samtidig arbejder mange leverandører på at gøre deres systemer mere intuitive og lettere at integrere med eksisterende CTS-anlæg og løsninger inden for fx facility management. Vi ser også helt nye bud på løsninger af gammelkendte problemstillinger. Et alment boligselskab har eksempelvis netop indført afregning af energiforbrug med deres beboere på månedsbasis baseret på blandt andet indeklimamålinger. Dermed kan der gives en meget direkte belønning til beboere, som er gode til at sikre et godt indeklima i deres bolig, og boligselskabet mindsker problemer med skimmelsvamp.

Ofte oplever bygningsejere, at det er kompliceret at komme i gang med at indsamle og anvende data om deres energiforbrug. Det er vanskeligt at få overblik over muligheder og konsekvenser af forskellige valg. Samtidig fokuserer mange systemleverandører deres markedsføring på de største energiforbrugere. Resultatet er, at indsamling af data i dag er begrænset til store virksomheder og offentlige bygningsejere med professionelle driftsorganisationer. Det er en skam, for det betyder, at mange oplagte projekter hos SMV’er, i boligforeninger og i kommuner ikke realiseres, eller at der bliver investeret i forkerte løsninger.

Der er brug for at synliggøre fordelene ved øget brug af data i forbindelse med bygningsdrift til andre end de største spillere. Det er vigtigt at møde den enkelte med rentable løsninger, som løser et behov, ikke er for avancerede og samtidig er fremtidssikrede. De løsninger findes nu og udvikles løbende. Data skal opleves som en reel værdiskaber og ikke bare som smart teknologi, man glemmer at bruge i hverdagen. Samtidig bør man udnytte, at databaseret energiledelse og bygningsautomatik kan indføres gradvist i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af bygninger – og ikke nødvendigvis først skal indføres i forbindelse med større renoveringsprojekter.

Hos TEKNIQ deltager vi det kommende år i et ELFORSK-støttet projekt med fokus på at udbrede databaseret energiledelse til SMV’er. Projektet er bygget op omkring antropologiske undersøgelser af en række SMV’ers konkrete behov og ønsker i forbindelse med implementeringen af databaseret energiledelse. På den baggrund udvikles materiale og kurser, som forstærker kompetencerne hos de installatører, der hos mange virksomheder, boligselskaber og private boligejere er den primære kilde til viden om energieffektivisering. Vi venter os meget af projektet og forventer at kunne udbyde kurser til en bred skare af aktører fra 2020

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.