Kære ministre. Hvor er bygningerne i jeres udspil?

Blogindlæg skrevet af: Annette Blegvad, vicedirektør, Arkitektforeningen

I sidste uge fremlagde hele seks ministre regeringens længe ventede klimaudspil som skal sikre, at Danmark formår at leve op til EU’s klimamål for 2030. Et udspil som kommer dagen efter at IPCC (FNs Klimapanel) fremlagde deres rapport, med det positive budskab om, at vi stadig kan nå at bremse den globale opvarmning og dermed redde klimaet, hvis vi vel og mærke griber til handling NU og griber mere til handling end nogensinde før. Set fra byggesektoren er det en smule deprimerende at læse de 38 konkrete initiativer og konstatere, at klimaplanen næsten klinisk er renset for initiativer, der omhandler bygninger og energieffektiviseringer, hvis man vel og mærke ser bort fra initiativerne under afsnittet ’bolig og erhverv’, som er skrotning af brændeovne og køleanlæg i detailhandlen. Det har reelt ikke meget med boliger at gøre. Det siger sig selv, at CO2 udledningerne nedsættes, hvis behovet for varme i bygningerne nedsættes. Jo mindre vi bruger, jo mindre udleder vi, og jo tættere kommer vi på EU’s klimamål for 2030.

Regeringen må have foretaget et bevidst fravalg af bygningsmassen og de mange potentialer for at opfylde klimaplanens mål, nu hvor det er alment kendt, at bygningsmassen står for godt 40% af Danmarks samlede energiforbrug og at Klimarådet (Og Copenhagen Economics og EA Energianalyse) har påvist, at energirenoveringer, samfundsøkonomisk, er en af de billigste måder at reducere udledningen af drivhusgasser på. Og billigere end flere initiativer inden for transportområdet, som klimaudspillet netop har lagt en stor del af initiativerne inden for (se side 31 i sammenfatningen af Klimarådets hovedrapport, hvor energirenovering af bygninger er det eneste omstillingselement som både er meget billigt samfundsøkonomisk og i høj grad letter omstillingen frem mod 2050).

Energiaftalen fra sommeren 2018 nedprioriterede reelt også energieffektiviseringer i bygningsmassen.  Danmark sakker bagud i forhold til vores nabolande, som har nationale mål for energieffektivitet. Både Sverige og Tyskland har f.eks. et mål om 50% lavere energiforbrug i 2050.

Kan det mon betale sig at håbe på, at energieffektiviseringer i bygninger ved de kommende forhandlinger i Folketinget får en reel betydning i bestræbelserne på at leve op til EU’s klimamål i 2030 og EU’s fokus på bønder, biler og boliger.

Vi har allerede en stor del af løsningerne og en samlet byggesektor som er mere end klar på at tage fat, så hvad er det vi venter på?

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.