Blogindlæg skrevet af: Jette Leth Fejerskov Djælund, Chefkonsulent, Konstruktørforeningen
Får coronakrisen os til at tænke anderledes eller kommer vi hurtigt tilbage til ”plejer”, når hverdagen forhåbentligt snart kommer tilbage? Der er nok flere spørgsmål en svar.
Hvis vi griber chancen, har vi nu muligheden for at gøre tingene lidt anderledes og bedre end vi plejer.
Det er af flere grunde vigtigt at komme rigtigt i gang med energirenoveringer og klimasikringer og ikke mindst få sat ekstra skub i digitaliseringen for at få et bedre og mere bæredygtigt byggeri, bedre samarbejde, bedre kvalitet, mere og nemmere vidensdeling.
Coronakrisen kalder på digitalisering og effektiv klimaindsats
Jeg synes specielt, det er de to ovennævnte muligheder, der ligger lige for; digitalisering og en effektiv klimaindsats for nå 70 % reduktion i 2030. Vi har allerede set Molio’s undersøgelse om et øget brug af digitale værktøjer under coronakrisen. Den viser at digitaliseringen både er med til at hæve produktiviteten og forbedre samarbejdet. Krisen har været med til at skubbe på en udvikling, vi længe har ønsket skulle gå lidt hurtigere og som flere initiativer har været sat i gang for at skubbe på. Det helt store spørgsmål er nu, hvordan vi holder fast i denne udvikling, så vi ikke falder i ”plejer”-gryden, når verdenen bliver ”normal” igen?
Fotokreditering: Nicolai Perjesi
Coronakrisen har gjort, at der er blevet lukket op for kommuners og regioners mulighed for at realisere projekter, der ellers stødte mod anlægsloftet, da det som et af de første initiativer blev fjernet af folketinget for at holde gang i byggeriet. Et anlægsloft vi gerne sammen med andre samarbejdspartnere i Renovering på Dagsordenen og Synergi ser fjernet for 2021 og 2022 for så vidt angår energirenoveringer.
Mere fokus på rådgivning
På det private område har vi et forslag om at pulje bolig-jobfradrag for de næste 3 år, så man kan bruge det hele i år og dermed få sat gang i større projekter. Som supplement til dette er der også et forslag om, at rådgivning bør indgå som fradragsberettiget, samtidig med at fradraget hæves til kr. 25.000,- pr. voksen i husstanden for renoveringsarbejder ud fra en positivliste.
I den forbindelse mener jeg, at der skal endnu mere fokus på rådgivning for at sikre, at det er hensigtsmæssige og kvalitative gode renoveringer, der bliver udført og ikke blot lappeløsninger. Måske skal rådgivningen både være en del af og forudsætningen for at få det høje fradrag.
Vi skal bare sikre os, at vi både husker dokumentationen og kvalitetssikringen og undgår brug af for dårlige materialer, det gælder både på det private område og på de offentlige projekter.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.