Blog -

26/10/2015

Kan der sættes tal på bæredygtighed?

Blogindlæg skrevet af: Graves Simonsen, Bygherreforeningen

 

Hvis der for alvor skal fart på det bæredygtige byggeri, er der brug for, at bæredygtigheden i højere grad end i dag kan oversættes til tal, som markedet forstår. Bygge- og ejendomssektoren er nemlig præget af et værdibegreb, der er snævert forbundet med markedsøkonomiens traditionelle målemetoder – og den metode tager kun i et vist omfang højde for fx arkitektonisk kvalitet, materialer og brug af bæredygtige løsninger. Målemetoden skal med andre ord udvides, så andet og mere medtages.

Tilbygningen til Hotel Green Solution House på Bornholm er skabt ud fra en meget bevidst ressourcestrategi, der afspejles i miljøpåvirkningen og driftsøkonomien, og dermed i omsættelige markedstermer.

Tilbygningen til Hotel Green Solution House på Bornholm er skabt ud fra en meget bevidst ressourcestrategi, der afspejles i miljøpåvirkningen og driftsøkonomien, og dermed i omsættelige markedstermer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byggeriet er ved egen kraft i gang med en omstillingsproces. Det handler fx om at undgå spild og at genanvende byggematerialer. Også sociale aspekter integreres i stigende grad i byggeriet. Det kan eksempelvis være god tilgængelighed, høj brugskomfort og godt indeklima. Desuden er der fokus stigende på driftsomkostninger. Summen af alle de aspekter kan nemt overstige værdien af de enkelte elementer. Men hvordan måler og viser vi, at bæredygtige metoder og værktøjer skaber merværdi i byggeriet?

Certificeringsordninger som LEED, BREEAM og DGNB er kvalificerede forsøg på at synligøre en bred værdiskabelse og er således en vej til at prioritere bæredygtige metoder og værktøjer i byggeriet. Dog har certificeringsordningerne forskelligt fokus, og ingen af de gældende ordninger favner alle aspekter af byggeriets værdiskabelse. Eksempelvis mangler der metoder, som håndfast kan dokumentere værdien af arkitektoniske kvalitet og en bygnings kulturelle betydning i fx en bymæssig kontekst. Tilsvarende vægtes værdiskabelsen i de konkrete byggeprocesser endnu ikke særligt højt i dokumentationen. Men med certificeringsordningerne er byggeriet på vej i den rigtige retning.

Certificering kan alene ikke gøre det. De professionelle bygherrer og markedets andre primære aktører som ejendomsmæglere, kreditinstitutter og forsikringsselskaber må ind i kampen for at skabe og italesætte en større sammenhæng mellem reelle skabte værdier i byggeriet og værdisætningen af resultaterne heraf. For i sidste ende har også de en interesse i at sikre sig en reel og komplet fastansættelse af værdien.

Ved at arbejde for et bredere værdibegreb inden for byggeri og ejendomshandel kan der udvikles bæredygtige bygninger og sundere fysiske miljøer. Et bredere værdibegreb, hvor værdisætningen af bygninger og lokaler afspejler dokumenterede høje standarder inden for ressource- og driftsøkonomi, miljømæssige og sociale aspekter, vil skabe større opmærksomhed på bæredygtige løsninger i udbuddet, og samtidigt en stigende efterspørgsel efter disse blandt brugerne. Det haster med at komme i gang, for vi halter bagud i Danmark, når det kommer til bæredygtigt byggeri. Og hvorfor holder vi os tilbage?

Debat på Building Green

Emnet debatteres på et seminar den 29. oktober kl. 11.00 på Building Green i Forum, Frederiksberg. Seminaret er arrangeret af Bygherreforeningen og Akademisk Arkitektforening under initiativet Renovering på Dagsordenen. Der er gratis adgang, men der kræves adgangsbillet til messen.

Læs også analyserapporten: Værdiskabelse i bygningsrenovering, Maj 2015

Se alle indlæg fra Graves Simonsen

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
14
Styring og økonomi

Byggeriets Business Case

På dette kursus lærer du at etablere et robust fundament for dit byggeri ved at anskue det som del af en større økonomisk sammenhæng gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i...

apr
17
Byggeriets aftaler

Klog på YBL18

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

apr
21
Byggeri, drift og anlæg

Kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads

Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA