Kan man renovere sig til social bæredygtighed?

Blogindlæg skrevet af: chefkonsulent Karsten Frøhlich Hougaard, Teknologisk Institut

Det har ligget i kortene længe, at renovering af den eksisterende boligmasse kommer til at trække hovedparten af ressourcerne og beskæftigelsen i byggeriet i de kommende år. Senest har regeringen indgået en aftale om at afsætte 18 mia. kroner til renovering af almennyttige boliger frem mod 2020.

Når talen falder på renovering, er der typisk fokus på energi og, nå ja, så nogle bevingede ord om, at vi skal give især udsatte boligområder et socialt løft. Spørgsmålet er bare, om vi har de rette værktøjer til at sætte handling bag ordene. For giver man et boligområde et socialt løft alene gennem fysisk forandring, eller er det nogle andre greb, vi skal sætte i spil?

Det fysiske og sociale går hånd i hånd

En bolig er mere end blot et sted at bo. I hvert fald er der potentiale for, at boligforeninger eller private ejerforeninger danner rammen om et socialt fællesskab og tjener et socialt formål. De fysiske rammer kan understøtte dette fællesskab.

Med støtte fra Realdania og i samarbejde med KAB har Teknologisk Institut udviklet et værktøj, der guider boligorganisationer, kommuner og andre aktører, der står overfor en omfattende renovering, gennem fem trin. Værktøjet sikrer, at den sociale dimension tænkes ind i byggeriet fra starten og giver konkrete anvisninger til, hvordan den sociale dynamik i et byggeri kan understøttes og vedligeholdes, når byggeriet står færdigt.

De fem trin

Ved at gennemgå de fem trin, får man afklaret byggeriets beboersammensætning, sociale formål og karakteristika. Herefter afdækkes beboernes behov og ressourcer, og lokalområdets potentialer indtænkes. Kortlægningen giver anledning til at afdække de samspilsmuligheder, som beboerne kan have med hinanden og med det omgivende samfund. Og først her kommer den fysiske dimension ind. For hvilke fysiske rammer, skal understøtte det samspil eller den dynamik, man ønsker at skabe?

Kunne målet med en renovering eksempelvis være at skabe et byggeri, der har til formål at bekæmpe social isolation gennem kreativ udfoldelse eller fysiske aktivitet blandt beboerne? Som en del af renoveringen skal der så etableres motionsfaciliteter eller kreative værksteder i byggeriet eller i udenomsarealerne. Mulighederne er mange og behøver ikke være dyre. De skal blot tænkes ind og tilpasses den beboersammensætning, som byggeriet rummer. Og så skal det tænkes ind fra start, hvem der skal vedligeholde den sociale interaktion blandt beboerne – helt på samme måde, som den fysiske vedligeholdelse er en naturlig del af et byggeris driftsfase.

Et fordyrende element?

Mange bygherrer vil måske slå sig i tøjret og se de fem trin som et fordyrende element, inden udarbejdelsen af et byggeprogram. Set i forhold til de mange milliarder, der hældes i renoveringsområdet i disse år, er dette forarbejde dog en dråbe i havet. Men vel og mærke en dråbe, der kan gøre en kæmpe forskel på den lange bane. At indtænke den sociale dimension fra start kan gøre boligområderne mere trygge, attraktive, give mindre beboerudskiftning og sikre større trivsel.

Værktøjet med de fem trin er frit tilgængeligt og kan downloades her: http://www.teknologisk.dk/35158

Vi stiller også gerne op, hvis man er interesseret i den lange forklaring bag værktøjet!

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.