Blog -

23/03/2015

Kan vi give danskerne råd til energirenovering?

Blogindlæg skrevet af: Frida Frost, Formand, Ingeniørforeningen

 

Selv om det er velkendt, at der både er økonomiske og miljømæssige gevinster i at energiforbedre boligen, er det kun 2 ud af 10, som har investeret i bedre isolering af boligen inden for de seneste to år. Det viser en undersøgelse, som Userneeds har gennemført for Ingeniørforeningen, IDA.

Undersøgelsen viser også, at yderligere 1 ud af 10 af de danske boligejere – svarende til 116.000 boliger – gerne ville investere i bedre isolering af boligen, men finder det for dyrt.

Faktum er dog, at de fleste vil kunne spare penge, selv på den korte bane, hvis de isolerede taget og fik en omgang hulmursisolering. Barrieren er dog stadig den investering, der skal lægges på dag 1.

 

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ud fra det perspektiv, kunne det overvejes, om der er brug for finansielle incitamenter, hvis vi skal have alle danskerne med på energi-spare-vognen. Når det nu kan betale sig – hvorfor sker det så ikke i højere grad?

Hvis bolig-job-ordningen kommer på plakaten igen, så ville en grøn bolig-jobordning trække i retning af mere energirenovering. Men én ting er skat og fradrag. Hvad hvis vi også introducerede fordelagtige lån? Hvad nu hvis andre end banker og kreditforeninger formidlede lån? Kunne man forestille sig, at energiselskaberne ikke bare købte besparelser (reduktion af CO2) og koncentrerede sig om ESCO samarbejder, men også gik ind og formidlede kapital til private boligejere til energirenovering?

Eller er det for vildt?

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA