Kan vi renovere danske bygninger ”smarte”?

Blogindlæg skrevet af: Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA

Bygningsmassen står for en stor andel af energiforbruget, og ca. 90% af de nuværende bygninger vil stadig eksistere i 2050. Derfor er vi nødt til at spørge os selv, om det er muligt, at renovere danske bygninger, så de bliver ”smarte”?

I forrige uge modtog energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt en række forslag til indretningen af fremtidens smarte energisystem. Forslagene kom fra Platformen for Smart Energi, som bestod af en række aktører i energi- og forsyningssektoren. IDA var med i platformen og jeg er en stor tilhænger af, at vi på tværs af energisystemerne taler om løsninger til fremtidens forsyning af energi.

Målet var at skabe et idékatalog til politikkere og til inspiration for den hårdt arbejdende Energikommission. Et af de helt centrale emner var: ”Hvordan kan vi optimere energianvendelsen ved at aktivere slutbrugeren (forbruger, kunde, virksomheder mm.), så disse kan blive aktive dele af energisystemet?”

Første skridt for platformen var at identificere barrierer, næste skridt var at finde løsningerne.

Platformens 5 løsninger

• Fremme af forretningsmodeller for fleksibelt energiforbrug
• Bygninger som aktiv del af energisystemet
• Fleksibelt elforbrug i drikkevandsforsyning og spildevandshåndtering
• Fleksibilitet i industrien
• Transportsektoren – fremme af den grønne omstilling

Og det er jo ikke småting, som platformen kastede sig over. Jeg vil gerne holde mig til den barriere-løsning, der handler om bygninger.

Bygninger kan renoveres til energioptimering
I platformens tilbagemelding til ministeren kan man læse, at det er meget begrænset hvad bygningerne kan bidrage til i forhold til det flexible energisystem.  Det vurderes, at løsninger i bygninger både har lav effekt, ikke fremmer forsyningssikkerhed og er langt fra at kunne gennemføres.

Mere tricky bliver det med én-familiehuse, hvor volumen er meget lille og de er derfor ikke så relevante i forhold til at levere balancering af systemet. Her er det mere smart-i-det-små, der er relevant. Det vil sige, at vi i renovering husker, at data fra bygningens forbrug: el, varme, vand skal kunne overvåges og bruges aktivt af husets beboere og deres skiftende IT udstyr.

Det smarte energisystem handler ikke kun om at skabe intelligente huse. Det handler også om, at energieffektivisere vores bygningsmasse. En forudsætning for, at bygninger kan levere fleksibelt energiforbrug, er, at de er energioptimerede og lever op til visse standarder ift. energiforbrug. For som Platformen for Smart Energi konkluderer:  ”For at opnå et omkostningseffektivt energisystem er det en forudsætning, at eksisterende bygningers energiforbrug fortsat reduceres”.

Hvis bygninger skal renoveres smarte, så skal der med andre ord fokus på fremtidssikring og energieffektivisering af bygninger, når de alligevel renoveres. Ikke bare så de kan indgå som fleksibel energiforbruger i fremtidens el-, gas, varme, men også i drikkevandsforsyning samt spildevands- og affaldshåndtering.  Tænkes energieffektivisering og mulighed for fleksibilitet ikke ind her, kommer muligheden først igen om 30-50 år, når de igen skal renoveres.

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.