Kassetænkning er en spændetrøje for millionbesparelser

Blogindlæg skrevet af: Poul Kusk, Chief Specialist, Bascon|COWI

Foto: Bascon | COWI

Vi oplever en stigende efterspørgsel på strategisk bygherrerådgivning indenfor energirenovering. Og med god grund. Der er nemlig millioner at spare, hvis kommunerne får lavet en gennemgang af deres bygningsmasse fra A-Z og udviklet en strategi for energirenoveringen.

Min erfaring er, at analysearbejdet åbner for et væsentligt større optimeringspotentiale, fordi evt. synergier og muligheder på tværs af bygninger og renoveringspuljer bliver synlige og nemmere kan sammenholdes med kommunens overordnede behov. Det reducerer typisk de enkelte forvaltningers kassetænkning, og bygherrer har mulighed for at opnå langt mere ’value for money’, end hvis han alene går efter at forbedre den enkelte bygnings tekniske energiforbrug.

Helsingør Kommune er blandt de kommuner, som har iværksat en bred vifte af initiativer bl.a. for at opnå CO₂-neutralitet, og et af de helt store tiltag er energirenovering af kommunens bygninger. Bygningsmassen er blevet gennemgået og vurderet ud fra bygningstilstand, isolering, driftsoptimering og økonomi, og der er lagt en strategi med et centralt økonomisk aspekt.

Bl.a. har kommunen energirenoveret Hornbæk Idrætsanlæg, hvor en gammel udtjent oliekedel er blevet erstattet med miljørigtig fjernvarme. Sammen med ny varmegenvinding på ventilationen og LED-belysning i hallen betyder det, at projektet er tjent hjem efter ca. 7 år, mens CO₂-udledningen vil blive reduceret med 80 tons/år og spare kommunen for 200.000 kroner pr. år.

Screening af én million m² et skridt på vejen til CO₂-neutralitet i Aarhus
Også Aarhus Kommune vil være CO₂-neutral og er i fuld gang med at energirenovere som led i den ambitiøse målsætning. Potentialet er stort, idet kommunens bygningsmasse står for mindst 35 procent af CO₂ udledningen. For at sikre maksimalt udbytte af energirenoveringen er vi i gang med at screene 650 bygninger på i alt mere end én million m² samt vurdere bygningerne ud fra bygningstilstand, isolering, driftsoptimering og økonomi.

Projektet bliver gennemført på tværs af alle kommunens magistrater og spænder over konkrete tekniske løsninger, adfærdsregulerende tiltag og en udbudsstrategi, som udfordrer den gængse måde at organisere og gennemføre energirenoveringsopgaver.

Aarhus Kommunes tilgang går imod strømmen
Sagen er nemlig den, at det meste udbudsmateriale stadig tager afsæt i energimærker, som det helt centrale succeskriterium for en energirenovering. Et ensidigt fokus på energimærker vil imidlertid betyde, at kommuner slet ikke får indfriet det fulde potentiale ved renoveringen, og det er der brug for, hvis den nationale målsætning om CO₂-neutralitet i 2050 skal nås.

Ja, det kræver et større tilløb i form af et grundigt analysearbejde, inden arbejdet kan gå i gang. Til gengæld bliver effekten langt større – både når det handler om miljø og budgetter.