Frem for alt er foreningen glad for, at der på tværs at branchen nu er formuleret vision, og der dermed kan skabes en fælles vej mod et langt mere bæredygtigt byggeri.
Det er vigtigt med en plan, så der skabes forudsigelighed om de investeringer, der skal til i de kommende år frem mod 2030.
Sådan lyder det fra Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bang. Han hæfter sig særligt ved gode forslag, der skaber større fokus på drift og totaløkonomi i byggeriet samt en række initiativer, der gør byggeriets beslutningstagere lang mere oplyste om CO2-konsekvenserne af deres investeringer.
Grundigt eftersyn
I klimapartnerskabet har bygge og anlægsbranchen givet sig selv et grundigt eftersyn. Arbejdet, som bliver præsenteret mandag den 16. marts, giver branchens aktører et langt bedre billede af, hvor den bør være om 10 år. Ikke bare for at leve op til regeringens målsætning om 70% drivhusgasreduktion, men også for at stå som en sund og bæredygtig branche, der er langt bedre gearet til fremtidens udfordringer.
Rapporten fastslår, at Danmarks samlede CO2-udledning kan reduceres med gennemsnitlig 5,8 mio. ton pr. år frem mod 2030, hvis de 27 initiativer, som klimapartnerskabet foreslår, føres ud i livet. Det svarer til en femtedel af den nødvendige CO2-reduktion i det danske samfund frem til 2030. Samtidig vil danske bygningers samlede energiforbrug være mindsket med op til 25%. Bygge og anlægsbranchen kan dermed bidrage markant til at skabe et mere bæredygtig samfund,
Bedre beslutningsgrundlag
Bygherreforeningen deler den samlede vision, der er formuleret i rapporten, og bakker op om, at en lang række af initiativerne bør implementeres i byggeriet.
Dykker man ned i de 27 forskellige forslag, hæfter direktøren for Bygherreforeningen sig bl.a. ved, at der peges på en række initiativer, der gør det nemmere at vurdere sine byggeinvesteringer i forhold til CO2-konsekvenser.
”Vi støtter fx forslaget om at byggeriet fremover skal have et klimaregnskab. Det er nødvendigt, at der skabes bedre data og beregningsforudsætninger i forhold til kunne handle på LCA-analyser og fremtidige krav i bygningsreglementet. Her findes ikke nok viden til, at vores medlemmer kan agere optimalt og anvise de rette løsninger til de beslutningstagere og brugere vi bygger for”, siger direktøren.
Som eksempel på, at der er behov for bedre viden, har Bygherreforeningen i regi af Renovering på Dagsordenen allerede taget initiativ til at igangsætte en analyse, der skal afdække konsekvenserne af at renovere frem for at rive ned og bygge nyt. Et område, hvor der i dag ikke er tilstrækkeligt god viden.
Totaløkonomi skal opprioriteres
Desuden er han glad for, at der lægges op til et forstærket fokus på byggeprojekternes totaløkonomi, hvor det rapporten forslår at sammenhængen mellem anlægsudgifter og driftsøkonomi bliver stimuleret med en række initiativer.
En akilleshæl, som nævnes gentagne gange i den nye rapport er, at mange investeringer i fx energieffektivisering og forbedret drift ikke automatisk bliver lavede, også selvom de er rentable ud fra en totaløkonomisk betragtning. Her peger klimapartnerskabet bl.a. på en forbedret og udvidet energi- og klimamærkning som ét af håndtagene.
”Vi hilser en forbedring af energimærkningen i retningen af bl.a. mere dynamiske mærker velkommen, da vi ved, at en række af vores medlemmer har svært ved at se værdien i statiske og forældede energimærker, der ikke afspejler bygningernes reelle performance og dermed blot bliver en udgift og ikke en værdiforøgelse i takt med at bygningerne opgraderes løbende”, siger Henrik L. Bang.
Stort bidrag fra bygningsdrift
Desuden ser direktøren med stor tilfredshed på, at der generelt i branchen er kommet større fokus på bygningsdriften som en væsentlig faktor i reduktionen af drivhusgasserne. Bygningsdriften er faktisk samlet set den største påvirkningsfaktor ud fra de prioriterede initiativforslag. Ved at indregne omstilling af opvarmningsformer til grønne brændsler og vedvarende energikilder i driftsbetragtningen, kan en samlet indsats på dette felt bidrage med 86% af den CO2-belasting, som bygningsdriften i dag repræsenterer, frem mod 2030.
”Vi skal huske, at størstedelen af vores bygninger bygningerne allerede findes i dag og måske ikke står overfor den store renoveringstur de næste 10-20 år. Her er det så vigtigt, at frugterne høstes i en optimeret drift og dermed bidrager bedst muligt til den samlede grønne omstilling,” forklarer Henrik L. Bang.
Et ud af 13 partnerskaber
Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg er blot ét ud af i alt 13 partnerskabet, som regeringen har indgået med forskellige brancher, og som alle afleverer deres resultater i dag. Der lægger nu et stort koordineringsarbejde på tværs af brancherne for at udligne overlap og for at sikre, at de forskellige initiativer kan understøtte hinanden, så effekterne på klimaet bliver så stærke som muligt. Der vil nemlig være initiativer i de forskellige brancher, som vil være afhængige af andre branchers ændrede adfærd.
”Det bliver interessant at se, hvilke af initiativforslagene, der bliver sat i værk i den kommende tid, og vi holder selvfølgelig skarpt udkig efter, hvilke af forslagene som bygherrerne kan være primære drivere på. Vi vil naturligvis bidrage der, hvor det giver mest mening, slutter Henrik L. Bang
Klimapartnerskabets hovedrapport kan hentes her
Bygherreforeningen har bidraget til klimapartnerskabet gennem aktiv deltagelse i to af fem arbejdsgrupper – energieffektivisering af bygninger og CO2-reduktion fra bygningsdrift.
Spørgsmål til rapporten kan rettes til:
Direktør Henrik L. Bang, tlf. 4042 5575 / hlb@bygherreforeningen.dk
Projektchef Graves Simonsen, tlf. 2030 2750 / gks@bygherreforeningen.dk