En ny analyse fra Rambøll, der i sidste uge var genstand for god debat til dette års Building Green, slår fast, at det er langt mindre belastende for klimaet at renovere frem for at bygge nyt. Rapporten viser også, at der er totaløkonomiske besparelser at hente. En af de byg- og driftsherrer, der i en årrække har arbejdet strategisk med netop denne tilgang, er Aalborg Kommune. Gennem de seneste par år har kommunen fået tilstandsvurderet alle deres eksisterende bygninger, og det har skabt grundlaget for en fremadrettet bæredygtig vedligeholdsstrategi og en optimering af brugen af bygningerne – det der også går under betegnelsen ”kloge kvadratmeter”.
Klog kvadratmeter-strategi for investeringer
For at kunne arbejde strategisk med kommunens egne ejendomme har overblikket over porteføljen af bygninger været helt afgørende for Peter Munk, der er bygningschef i Aalborg Kommune. Derfor iværksatte han tilbage i 2016 en digitaliseringsstrategi, der skulle skabe et digitalt, databaseret grundlag for de beslutninger, der skulle træffes om bygningerne i kommunen:
”I løbet af de seneste par år har vi fået lavet tilstandsvurderinger af alle vores eksisterende bygninger, og det er det datagrundlag, vi bruger til at tage beslutninger om, hvordan vi tilpasser og udvikler bygningerne, så de passer til den situation vores kommune befinder sig i. Nu og i årene fremover oplever vi en stor befolkningstilvækst, og vores kommune mangler pladser på skoler, daginstitutioner og plejehjem. Vi kommer til at bygge en del nyt, men hvis vi kan kapacitetstilpasse de bygninger, vi allerede har, kan vi minimere behovet” siger bygningschefen og fortsætter:
”Det gør vi ud fra en klog kvadratmeterstrategi, hvor vi forsøger at få tilpasset bygningens udvikling inden for de rammer, der allerede er til stede. På den måde belaster vi klimaet mindst muligt, og lave de investeringer, der økonomisk giver mest muligt mening. De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, vi ikke bygger, så hvis vi kan udnytte de eksisterende bygninger, kan vi bygge og udlede langt mindre CO2”.
Datagrundlag er alfa og omega
Det er et stort arbejde at digitalisere og vedligeholde et datagrundlag på en stor portefølje på 1,4 mio. kvadratmeter, men nødvendigt og værdiskabende, hvis der skal leveres velkvalificerede beslutningsoplæg, mener Peter Munk:
”Vi har mange gode eksempler på skoler, hvor vi fx har kapacitetstilpasset og etableret nye moderne læringsmiljøer ved at inddrage sekundære arealer til primære arealer, og på den måde få en langt bedre udnyttelse af bygningen”.
Bygningschefen forklarer, at de i kommunen følger en holistisk cirkulær- og bæredygtighedsmodel for alle deres vedligeholdelser, om- og tilbygninger samt nybyggerier, så de sikrer, at den sociale, funktionelle, miljømæssige og økonomiske kvalitet er i balance.
Denne tilgang er hensigtsmæssigt, set i lyset af Rambøll-rapporten, der foretager en komparativ analyse af klimamæssige og totaløkonomiske effekter af renovering versus nedrivning og nybyggeri i 16 forskellige byggerier.
”I vores prioritering fra tilstandsvurderingen har vi fokuseret på klima, energi, miljø, og indeklima samt sikkerhed, og det er positivt at se, at Rambøll nu ved konkrete LCA-beregninger også dokumenterer, at det giver en væsentlig CO2-besparelse at fokusere på at arbejde med vores eksisterende bygninger”.
Peter Munk påpeger dog væsentlige udfordringer ved større renoveringer af bygninger i brug, da det kan kræve en midlertidig genhusning. Den udgift skal medtages både i kroner og øre, men også i CO2 regnskabet.
Der mangler værktøjer, der understøtter bygherrer i afgørende faser
På samme måde som at skaffe data til digitalisering af bygningsporteføljen er det et meget stort arbejde at indsamle miljødata på alle eksisterende bygninger, forklarer Peter Munk. Han ser et stort behov for, at der bliver skabt nogle bedre rammer for bygherrerne i forhold til at skaffe et datagrundlag og nogle fælles værktøjer og nøgletal, så det bliver muligt for bygherrerne at kunne lave businesscases på et ensartet grundlag og træffe de rigtige beslutninger i de afgørende faser:
”Der er brug for værktøjer til LCA- og LCC-analyser, som er velegnede til bygherrer i både de tidlige beslutningsfaser og i ibrugtagningsfasen. Det samme har vi brug for, når det kommer til renoveringscases, og i forhold til at understøtte den frivillige bæredygtighedsklasse – og særligt om nogle år, når den ikke er frivillig længere”, afslutter bygningschefen i Aalborg Kommune.
Hent Rambølls analyse og bilag her
