Kloge og grønne kvadratmeter: Aalborg Kommune tænker sig om, før de bygger nyt - Bygherreforeningen

Nyhed -

06/11/2020

Kloge og grønne kvadratmeter: Aalborg Kommune tænker sig om, før de bygger nyt

På trods af en stor befolkningstilvækst og en stigende mangel på skoler, daginstitutioner og plejehjem, tænker man sig i Aalborg Kommune grundigt om, før man bygger nyt. Siden 2016 har kommunen arbejdet intensivt med at skabe et digitalt overblik over sin eksisterende bygnings-portefølje. Det har givet grundlag for beslutninger om, hvordan den kan tilpasses og udvikles, så bygningerne udleder mindst muligt CO2 og har fornuftige driftsomkostninger. En strategi, der giver god mening at kigge nærmere på, set i lyset af Rambølls nye rapport, der kortlægger store CO2-besparelser i byggeriet.

En ny analyse fra Rambøll, der i sidste uge var genstand for god debat til dette års Building Green, slår fast, at det er langt mindre belastende for klimaet at renovere frem for at bygge nyt. Rapporten viser også, at der er totaløkonomiske besparelser at hente. En af de byg- og driftsherrer, der i en årrække har arbejdet strategisk med netop denne tilgang, er Aalborg Kommune. Gennem de seneste par år har kommunen fået tilstandsvurderet alle deres eksisterende bygninger, og det har skabt grundlaget for en fremadrettet bæredygtig vedligeholdsstrategi og en optimering af brugen af bygningerne – det der også går under betegnelsen ”kloge kvadratmeter”. 

Klog kvadratmeter-strategi for investeringer 

For at kunne arbejde strategisk med kommunens egne ejendomme har overblikket over porteføljen af bygninger været helt afgørende for Peter Munk, der er bygningschef i Aalborg Kommune. Derfor iværksatte han tilbage i 2016 en digitaliseringsstrategi, der skulle skabe et digitalt, databaseret grundlag for de beslutninger, der skulle træffes om bygningerne i kommunen:

”I løbet af de seneste par år har vi fået lavet tilstandsvurderinger af alle vores eksisterende bygninger, og det er det datagrundlag, vi bruger til at tage beslutninger om, hvordan vi tilpasser og udvikler bygningerne, så de passer til den situation vores kommune befinder sig i. Nu og i årene fremover oplever vi en stor befolkningstilvækst, og vores kommune mangler pladser på skoler, daginstitutioner og plejehjem. Vi kommer til at bygge en del nyt, men hvis vi kan kapacitetstilpasse de bygninger, vi allerede har, kan vi minimere behovet” siger bygningschefen og fortsætter:

”Det gør vi ud fra en klog kvadratmeterstrategi, hvor vi forsøger at få tilpasset bygningens udvikling inden for de rammer, der allerede er til stede. På den måde belaster vi klimaet mindst muligt, og lave de investeringer, der økonomisk giver mest muligt mening. De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, vi ikke bygger, så hvis vi kan udnytte de eksisterende bygninger, kan vi bygge og udlede langt mindre CO2”.

Datagrundlag er alfa og omega

Det er et stort arbejde at digitalisere og vedligeholde et datagrundlag på en stor portefølje på 1,4 mio. kvadratmeter, men nødvendigt og værdiskabende, hvis der skal leveres velkvalificerede beslutningsoplæg, mener Peter Munk:

”Vi har mange gode eksempler på skoler, hvor vi fx har kapacitetstilpasset og etableret nye moderne læringsmiljøer ved at inddrage sekundære arealer til primære arealer, og på den måde få en langt bedre udnyttelse af bygningen”.

Bygningschefen forklarer, at de i kommunen følger en holistisk cirkulær- og bæredygtighedsmodel for alle deres vedligeholdelser, om- og tilbygninger samt nybyggerier, så de sikrer, at den sociale, funktionelle, miljømæssige og økonomiske kvalitet er i balance.

Denne tilgang er hensigtsmæssigt, set i lyset af Rambøll-rapporten, der foretager en komparativ analyse af klimamæssige og totaløkonomiske effekter af renovering versus nedrivning og nybyggeri i 16 forskellige byggerier.

”I vores prioritering fra tilstandsvurderingen har vi fokuseret på klima, energi, miljø, og indeklima samt sikkerhed, og det er positivt at se, at Rambøll nu ved konkrete LCA-beregninger også dokumenterer, at det giver en væsentlig CO2-besparelse at fokusere på at arbejde med vores eksisterende bygninger”.

Peter Munk påpeger dog væsentlige udfordringer ved større renoveringer af bygninger i brug, da det kan kræve en midlertidig genhusning. Den udgift skal medtages både i kroner og øre, men også i CO2 regnskabet.

Der mangler værktøjer, der understøtter bygherrer i afgørende faser

På samme måde som at skaffe data til digitalisering af bygningsporteføljen er det et  meget stort arbejde at indsamle miljødata på alle eksisterende bygninger, forklarer Peter Munk. Han ser et stort behov for, at der bliver skabt nogle bedre rammer for bygherrerne i forhold til at skaffe et datagrundlag og nogle fælles værktøjer og nøgletal, så det bliver muligt for bygherrerne at kunne lave businesscases på et ensartet grundlag og træffe de rigtige beslutninger i de afgørende faser:

”Der er brug for værktøjer til LCA- og LCC-analyser, som er velegnede til bygherrer i både de tidlige beslutningsfaser og i ibrugtagningsfasen. Det samme har vi brug for, når det kommer til renoveringscases, og i forhold til at understøtte den frivillige bæredygtighedsklasse – og særligt om nogle år, når den ikke er frivillig længere”, afslutter bygningschefen i Aalborg Kommune.

Hent Rambølls analyse og bilag her

 

Aktuelt

Brand i Børsen: Tid til omtanke, ikke drastiske konklusioner

Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, udtrykker dyb medfølelse med Dansk Erhverv, og sender varme tanker til beredskabet, der kæmpede for at slukke branden og sikre området. Han håber på, at vi kan lære af situationen og bruge den tragiske hændelse til at blive klogere på, hvordan vi forebygger ildebrande og ødelæggelser af historiske bygninger. Også i en situation, hvor vi samtidig arbejder med en bæredygtig omstilling af byggeriet.
19/04/2024/af Sofie Meyer

Bofællesskabsudvikler: ”Jeg stiller nogle andre spørgsmål, og prøver at vende tingene lidt på hovedet”

I månedens bygherreportræt kan du møde Tania Nissen, udviklingsdirektør hos Hyllegaard Udvikling en del af Vanaheimr, der bl.a. udvikler stor-bofællesskab og projekter inden for landbrug og energioptimering. Tania er ny i byggebranchen, og med sit blik ude fra, brænder hun for nyskabelse. Hun er optaget af at optimere processer, og så ønsker hun at udfordre de etablerede metoder og tankegangen omkring risiko, profit og samarbejde.
15/04/2024/af Sofie Ullum Jensen

Psykologisk sikkerhed kan gøre at fejl opdages i tide

Fejl og misforståelser kan koste dyrt på bygge- og anlægsprojekter, både i forhold til tid, økonomi, image og samarbejde, og jo senere fejlene kommer på bordet, desto dyrere risikerer de at blive. Bl.a. derfor vinder nye samarbejdsformer frem, som skaber bedre rammer for medarbejdernes psykologiske sikkerhed, hvor der fx er plads til at indrømme fejl uden at blive dømt eller udstødt. Til en workshop i Samarbejdsløftet i marts blev det tydeligt, at begrebet ikke kun er relevant i en snæver byggepladskontekst, men lige så vigtigt for bygherrerne på ledelsesgangene.
12/04/2024/af Sussi Hansen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

[av_custom_masonry_entries 0_pos_post='' 1_pos_post='' 2_pos_post='' 3_pos_post='' post_terms='Kursusemne,48,50,58,56,57,51,54,49,59,52,63,55' nr_posts='3' nr_off_posts='' post_order='ASC' grid_layout='without_top' top_image='http://bygherreforeningen.kathlab.dk/wp-content/uploads/2018/06/Overblik-over-ændringer-i-AB.jpg' attachment='2544' attachment_size='full' masonry_filter='hide' av_uid='av-jia0oanc' custom_class='']

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev