Kommunale benspænd hindrer attraktive tagboliger i København

Blogindlæg af: Leif Rønby Pedersen, arkitekt MAA, civilingeniør

I de mange etageejendomme, der blev opført i København i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet, var tagrummene ikke egnede til at bo i. Derfor blev de anvendt til pulterrum og tørrelofter, og de boliger, der trods alt blev indrettet under, taget var trange og mørke og klart ringere end boligerne på de øvrige etager.

Når tørrelofter og pulterrum i disse ejendomme skal konverteres til nye tagboliger, har vi med nutidens byggeteknik potentiale til at gøre disse virkeligt attraktive, med gode lyse rum og flot udsigt.

Potentialet bliver dog voldsomt reduceret af en byggesagsbehandling, som er blevet mere og mere restriktiv de seneste år, og hvor kommunens ”opskrift” på et tag stadig er de skrå tagflader og små kviste, som var fortidens byggetekniske muligheder.

Gode tagboliger ”straffes” med krav om p-pladser og friarealer
Hvis man holder sig inden kommunens restriktive rammer, kræves der ikke anlagt p-pladser og ekstra friareal knyttet til de nye tagboliger. Men hvis man vil åbne tagene op og give boligerne de attraktioner dette muliggør, udløser det både nye p-pladser og mere friareal.

Det bliver en absurd ”belønning” af dårlige boliger. Der må være samme behov for parkering og friareal til en lejlighed af en given størrelse, uanset om den har skråvægge og dårligt lys eller regulære rum og godt lys. Derfor må der også stilles – eller ikke stilles – de samme krav. Og i det omfang der skal stilles parkerings- eller friarealkrav, må der udvikles løsninger på karré- eller kvarterniveau, for det vil næsten aldrig være muligt at opfylde dem på den enkelte matrikel.

Flyt fokus fra fortidens begrænsninger til nutiden muligheder
Nye tagboliger kan på flere måder bidrage til en energioptimering af den ejendom, de bygges på, og de nye beboere kan benytte og forbedre underlaget for byens infrastruktur og servicetilbud. Så nye tagboliger er ”dobbelt bæredygtige” og kan bidrage til at opfylde både boligbehovet og de energipolitiske mål i København. Derfor vil det give rigtigt god mening for kommunen aktivt at fremme mulighederne for at realisere tagenes potentiale.

Det forudsætter, at kommunen skifter fokus fra fortidens begrænsninger til nutidens muligheder, dropper de gamle tagformer som norm, og i stedet åbner mulighed for og stiller krav om, at nye tagboliger får en høj kvalitet i både form og funktion. Der skal selvfølgelig også stilles krav om at skygge og andre gener minimeres, og for særligt bevaringsværdige bygninger vil referencerne til fortidens byggestil stadig være relevante. Men for byens bygninger som de er flest, kan både de nye tagboligers kvalitet og bygningernes bevaringsværdi øges ved at udnytte mulighederne i nutidig byggeteknik i en kvalificeret arkitektonisk bearbejdning.

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.