Blog -

12/12/2017

Kommunale benspænd hindrer attraktive tagboliger i København

Blogindlæg af: Leif Rønby Pedersen, arkitekt MAA, civilingeniør

 

I de mange etageejendomme, der blev opført i København i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet, var tagrummene ikke egnede til at bo i. Derfor blev de anvendt til pulterrum og tørrelofter, og de boliger, der trods alt blev indrettet under, taget var trange og mørke og klart ringere end boligerne på de øvrige etager.

Når tørrelofter og pulterrum i disse ejendomme skal konverteres til nye tagboliger, har vi med nutidens byggeteknik potentiale til at gøre disse virkeligt attraktive, med gode lyse rum og flot udsigt.

Potentialet bliver dog voldsomt reduceret af en byggesagsbehandling, som er blevet mere og mere restriktiv de seneste år, og hvor kommunens ”opskrift” på et tag stadig er de skrå tagflader og små kviste, som var fortidens byggetekniske muligheder.

Tagboliger fra 2013 i Ryesgade 30, med gode rum, lys og udsigt. Både tagform og åbenhed går betydeligt ud over de restriktioner, tagboligprojekter mødes med i dag.

 

Gode tagboliger ”straffes” med krav om p-pladser og friarealer
Hvis man holder sig inden kommunens restriktive rammer, kræves der ikke anlagt p-pladser og ekstra friareal knyttet til de nye tagboliger. Men hvis man vil åbne tagene op og give boligerne de attraktioner dette muliggør, udløser det både nye p-pladser og mere friareal.

Det bliver en absurd ”belønning” af dårlige boliger. Der må være samme behov for parkering og friareal til en lejlighed af en given størrelse, uanset om den har skråvægge og dårligt lys eller regulære rum og godt lys. Derfor må der også stilles – eller ikke stilles – de samme krav. Og i det omfang der skal stilles parkerings- eller friarealkrav, må der udvikles løsninger på karré- eller kvarterniveau, for det vil næsten aldrig være muligt at opfylde dem på den enkelte matrikel.

 

Flyt fokus fra fortidens begrænsninger til nutiden muligheder
Nye tagboliger kan på flere måder bidrage til en energioptimering af den ejendom, de bygges på, og de nye beboere kan benytte og forbedre underlaget for byens infrastruktur og servicetilbud. Så nye tagboliger er ”dobbelt bæredygtige” og kan bidrage til at opfylde både boligbehovet og de energipolitiske mål i København. Derfor vil det give rigtigt god mening for kommunen aktivt at fremme mulighederne for at realisere tagenes potentiale.

Det forudsætter, at kommunen skifter fokus fra fortidens begrænsninger til nutidens muligheder, dropper de gamle tagformer som norm, og i stedet åbner mulighed for og stiller krav om, at nye tagboliger får en høj kvalitet i både form og funktion. Der skal selvfølgelig også stilles krav om at skygge og andre gener minimeres, og for særligt bevaringsværdige bygninger vil referencerne til fortidens byggestil stadig være relevante. Men for byens bygninger som de er flest, kan både de nye tagboligers kvalitet og bygningernes bevaringsværdi øges ved at udnytte mulighederne i nutidig byggeteknik i en kvalificeret arkitektonisk bearbejdning.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

 

Aktuelt

Psykologisk sikkerhed kan gøre at fejl opdages i tide

Fejl og misforståelser kan koste dyrt på bygge- og anlægsprojekter, både i forhold til tid, økonomi, image og samarbejde, og jo senere fejlene kommer på bordet, desto dyrere risikerer de at blive. Bl.a. derfor vinder nye samarbejdsformer frem, som skaber bedre rammer for medarbejdernes psykologiske sikkerhed, hvor der fx er plads til at indrømme fejl uden at blive dømt eller udstødt. Til en workshop i Samarbejdsløftet i marts blev det tydeligt, at begrebet ikke kun er relevant i en snæver byggepladskontekst, men lige så vigtigt for bygherrerne på ledelsesgangene.
12/04/2024/af Sussi Hansen

Kommuner mangler redskaber til bæredygtig byudvikling

Kommunerne sidder med en væsentlig nøgle til bæredygtig udvikling: Det hele starter med planlægningen af hvad, hvor og hvordan, der skal bygges. Men de mangler redskaber og hjemmel i planloven til at stille krav til private bygherrer og ejendomsudviklere. Det viser en ny undersøgelse igangsat af Arkitektforeningen i regi af ”Strateginetværket for bæredygtigt byggeri”. Undersøgelsen kommer også med en række konkrete anbefalinger til politikerne.
10/04/2024/af Andreas Holst-Olesen

Bygherreprisen 2024 sætter fokus på den eksperimenterende og nytænkende bygherre

Nu er der åbent for indstillinger til Bygherreprisen 2024, der i år stiller skarpt på den eksperimenterende og nytænkende bygherre. Med de udfordringer vores samfund og verden står overfor, søger vi i år bygherrer som har lysten, modet og evnen til at eksperimentere og nytænke deres tilgange til byggeri for at dække nye behov og håndtere fremtidens udfordringer inden for bl.a. klimasikring, bæredygtighed og fx ressourceknaphed. Prisen uddeles sammen med Boligfonden Kuben i samarbejde med Licitationen.
05/04/2024/af Sussi Hansen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

[av_custom_masonry_entries 0_pos_post='' 1_pos_post='' 2_pos_post='' 3_pos_post='' post_terms='Kursusemne,48,50,58,56,57,51,54,49,59,52,63,55' nr_posts='3' nr_off_posts='' post_order='ASC' grid_layout='without_top' top_image='http://bygherreforeningen.kathlab.dk/wp-content/uploads/2018/06/Overblik-over-ændringer-i-AB.jpg' attachment='2544' attachment_size='full' masonry_filter='hide' av_uid='av-jia0oanc' custom_class='']

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev