Kommunale bygherrer bør nytænke business casen på idrætsfaciliteter - Bygherreforeningen

Nyhed -

09/10/2018

Kommunale bygherrer bør nytænke business casen på idrætsfaciliteter

Idrætsfaciliteter rummer skjulte gevinster, som kun få kommuner i dag udnytter. Bygherrerne bør derfor arbejde med en ny forretningsmæssig tilgang til byggeprojekterne. Og det er bare med at komme i gang. For kommunerne står overfor at skulle håndtere et stort vedligeholdelsesefterslæb på idrætsområdet, lyder det fra international ekspert.

Kommunerne bør være langt mere strategiske i udviklingen af deres idrætsfaciliteter. De skal huske på, at nok er det dyrt at opføre eller renovere idrætsfaciliteter. Men udgifterne overhales hurtigt af driftsomkostningerne. Der bør derfor tænkes mere langsigtet, når kommunerne afsætter midler til halbyggerier eller idrætsanlæg. Gevinster fra bl.a. øget befolkningssundhed, kloge kvadratmeter og samlokalisering skal fylde langt mere i projekterne. Og det er de kommunale bygherrer, som skal drive den dagsorden, lyder det fra Bianca Hermansen, der er arkitekt, Phd og Key Account Director hos arkitektvirksomheden SIGNALs kontor i London.

Kommuner har et renoveringsefterslæb
Bianca Hermansen har de seneste 10 år arbejdet med udvikling af idrætsfaciliteter, kulturbyggerier og bevægelse i byrummet. I dag arbejder hun med Experience Design for en række internationale kunder i den engelske storby. For hende bør de store potentielle gevinster ved moderne idrætsbyggeri fylde langt mere i den danske debat.

Særligt når DIF for nyligt i en analyse har konstateret, at to tredjedele af alle kommuner har et renoveringsefterslæb på deres idrætsfaciliteter samt at analysen State of the Nations 2016, udarbejdet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører vurderer, at det i gennemsnit vil koste 250 mio. kr. i hver kommune at opgradere alle faciliteter til tidssvarende brug og multifunktion. Eller hele 24 mia. kr. på landsplan.

Bianca Hermansen ser frem til en massiv investering på idrætsområdet de kommende år, hvilket gør fokus på byggeriets værdiskabelse endnu mere interessant.

”Grundlæggende handler det om i langt højere grad at se idrætsbyggerier som facilitatorer af en masse udviklende og værdiskabende aktiviteter frem for kostbare værker. Og derudover bør der tænkes langt mere i samlokalisering af en lang række af kommunens aktiviteter, ligesom man bør afsøge mulighederne for samarbejde med nye aktører i fx offentligt-privat partnerskab”, fortæller Bianca Hermansen.

Inspiration fra Norge
Bianca Hermansen mener, at man eksempelvis burde lade sig inspirere af Norge og deres kulturhuse, der er en slags udvidede forsamlingshuse med kommercielt tilsnit. Her samles en lang række lokale kulturaktiviteter. De findes i de store og små byer og modellen kunne sagtens overføres til Danmark.

Det handler om at tænke det offentlige behov for faciliteter i en langt større kontekst. Fx finder hun det ærgerligt, at folkeskolernes ofte meget kostbare faglokaler til fx madkundskab samt fysik og kemi (ofte renoveret i forbindelse med skolereformen) kun anvendes cirka 20-35 pct. af tiden, når de sagtens kunne bruges i en større erhvervsmæssig og kulturel sammenhæng.

”Hvorfor samler man ikke nogen af disse faciliteter i kulturhuse sammen med fx idrætstilbud. Måske i et offentligt-privat partnerskab, hvor kommunen lejer sig ind i noget, der uden for skoletid bruges med kommercielt sigte. Eksempelvis til cafedrift, hvor der bliver solgt mad til børnefamilier, som er til sport eller andre fritidsaktiviteter i hverdagen. Og måske fungerede nogle af faciliteterne som co-working eller udlejning til mindre start up virksomheder. Måske inden for sundhedsområdet”, siger Bianca Hermansen.

Tre gode råd
Ifølge Bianca Hermansen, er der tre forhold, som kommunerne bør have et langt større fokus på, når de står overfor at skulle opføre eller nytænke eksisterende idrætsbyggeri:

1) Opstil en skarp businesscase
Kommunerne og deres medarbejdere skal være langt skarpere på forretningsmodellen og indregne mulige gevinster på fx sundheds-, behandlings, kultur og erhvervsområdet, når der skal opstilles et samlet regnskab i forhold til investeringer i kultur- og idrætsfaciliteter. Hun understreger, at kommunerne og deres beslutningsprocesser er datadrevne. Derfor er det afgørende med konkrete tal.

2) Tænk idrætsbyggerier som moderne biblioteker
Kommunerne bør i langt højere grad betragte idrætsfaciliteter som moderne biblioteker eller kulturhuse. Mange idrætsanlæg i Danmark er monofunktionelle. Fx kan en svømmehal ofte kun bruges til en ting. Men idrætsanlæg bør være base for mange forskellige kulturelle og erhvervsmæssige muligheder. Det optimerer brugen over hele døgnet.

3) Byggeriet skal være fleksibelt
Sidst men ikke mindst skal kommunerne i højere grad arbejde med ”Swing Space”. Kommunerne må forholde sig til, at efterspørgslen og anvendelse går op og ned. Nogle idrætsaktiviteter dør ud, mens andre blomster op. Derfor skal der oprettes agile faciliteter, hvor nogle kvadratmeter kan lejes ud, når der ikke er efterspørgsel. Måske til helt andre formål. Det stiller store krav til fx byggeriets fleksibilitet, med det er netop det, der kan frigive alle gevinsterne.

Mød Bianca Hermansen på Bygherreforeningens seminar den 5. november om udvikling af moderne idrætsfaciliteter i Danmark. (Seminaret er afholdt)

 

Nyheden er skrevet af Jesper Malm jm@bygherreforeningen.dk

Aktuelt

Brand i Børsen: Tid til omtanke, ikke drastiske konklusioner

Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, udtrykker dyb medfølelse med Dansk Erhverv, og sender varme tanker til beredskabet, der kæmpede for at slukke branden og sikre området. Han håber på, at vi kan lære af situationen og bruge den tragiske hændelse til at blive klogere på, hvordan vi forebygger ildebrande og ødelæggelser af historiske bygninger. Også i en situation, hvor vi samtidig arbejder med en bæredygtig omstilling af byggeriet.
19/04/2024/af Sofie Meyer

Bofællesskabsudvikler: ”Jeg stiller nogle andre spørgsmål, og prøver at vende tingene lidt på hovedet”

I månedens bygherreportræt kan du møde Tania Nissen, udviklingsdirektør hos Hyllegaard Udvikling en del af Vanaheimr, der bl.a. udvikler stor-bofællesskab og projekter inden for landbrug og energioptimering. Tania er ny i byggebranchen, og med sit blik ude fra, brænder hun for nyskabelse. Hun er optaget af at optimere processer, og så ønsker hun at udfordre de etablerede metoder og tankegangen omkring risiko, profit og samarbejde.
15/04/2024/af Sofie Ullum Jensen

Psykologisk sikkerhed kan gøre at fejl opdages i tide

Fejl og misforståelser kan koste dyrt på bygge- og anlægsprojekter, både i forhold til tid, økonomi, image og samarbejde, og jo senere fejlene kommer på bordet, desto dyrere risikerer de at blive. Bl.a. derfor vinder nye samarbejdsformer frem, som skaber bedre rammer for medarbejdernes psykologiske sikkerhed, hvor der fx er plads til at indrømme fejl uden at blive dømt eller udstødt. Til en workshop i Samarbejdsløftet i marts blev det tydeligt, at begrebet ikke kun er relevant i en snæver byggepladskontekst, men lige så vigtigt for bygherrerne på ledelsesgangene.
12/04/2024/af Sussi Hansen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

[av_custom_masonry_entries 0_pos_post='' 1_pos_post='' 2_pos_post='' 3_pos_post='' post_terms='Kursusemne,48,50,58,56,57,51,54,49,59,52,63,55' nr_posts='3' nr_off_posts='' post_order='ASC' grid_layout='without_top' top_image='http://bygherreforeningen.kathlab.dk/wp-content/uploads/2018/06/Overblik-over-ændringer-i-AB.jpg' attachment='2544' attachment_size='full' masonry_filter='hide' av_uid='av-jia0oanc' custom_class='']

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev