Blog -

24/02/2020

Kommunerne skal sikre et godt indeklima i daginstitutionerne

Blogindlæg skrevet af: Christian Jarby, Seniorrådgiver, Rådet for grøn omstilling

 

Foto: En undersøgelse, lavet af Rådet for Grøn Omstilling, viser, at det står skidt til med indeklimaet i børnehaver og vuggestuer. På billedet er Lone Mikkelsen fra organisationen ved at indsamle støvprøver for at undersøge niveauet af skadelige kemikalier på en stue.

 

Skadelige kemikalier, manglende ventilation og dårlige lysforhold. Indeklimaet i flere af landets vuggestuer og børnehaver er ikke som det burde. Det viser en undersøgelse, som Rådet for Grøn Omstilling står bag. Her havde alle institutionerne bekymrende høje koncentrationer af to gruppe kemikalier, der er hormonforstyrrende og er forbudt i legetøj. Målinger af CO2 i stuerne viste høje niveauer, som kan føre til mere trætte og uoplagte børn og påvirke koncentrations-og indlæringsevnen. Samtidig var der ofte sundhedsskadelige ultrafine partikler samt radon og dårlige lys-og akustik-forhold i flere af institutionerne.

 

Børn er særligt sårbare over for ydre påvirkninger, da deres krop og hjerne stadig er under udvikling. Derfor er det vigtigt med et godt indeklima i daginstitutioner, hvor børnene typisk opholder sig i mange timer om dagen, fem dage om ugen. Det samme gælder i skolerne, hvor der også har vist sig at være problemer med indeklimaet. Desuden kan det også give uoplagte pædagoger og lærere, hvilket ingen kan være interesseret i.

 

En del kommuner har længe talt om at gøre noget ved problemet og særligt på skoleområdet, hvor problemet har været kendt i årevis. Men der bør i samme grad fokuseres på indeklimaet i daginstitutionerne, hvor indeklimaet jo er mindst lige så dårligt.

 

En del af løsningen kan være, at den enkelte kommune laver en indeklimahandlingsplan og i denne forbindelse får tjekket indeklimaet i skolerne, daginstitutionerne mm. Med udgangspunkt i indeklimahandlingsplanen kan kommunen så sætte gang i renoveringer af bygningerne for at gøre indeklimaet bedre. Det kræver naturligvis tid og penge, men bør være en prioritet hos kommunerne, når det handler om børns biologiske udvikling, muligheder for læring og daglige trivsel.

 

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
8
Bæredygtighed

Hvad skaber værdi i fremtidens ejendomme?

Hvordan skaber du langsigtet værdi i dine ejendomme? Hvilke projekter bliver attraktive at finansiere? Og hvordan udvikler vi bygninger og byområder, der også er relevante om 30 år og frem? På dette gratis fælles medlemsmøde...

sep
10
Byggeri, drift og anlæg

Gæsteprincippet og arealerstatninger

Dette kursus giver dig overblik over de grundlæggende regler inden for ledningsret, gæsteprincippet og erstatninger ved arealerhvervelse og servitutpålæg, så du er godt rustet til at forebygge ubehagelige overraskelser, når du skal bygge, renovere, købe...

sep
11
Strategi og ledelse

Online morgenmøde: Styrk din bygherrerådgivning om lærlinge

Mange bygherrer stiller i dag krav om lærlinge på deres bygge- og anlægsprojekter og forventer rådgivere, der kan understøtte indsatsen. På dette arrangement får du som bygherrerådgiver viden om lærlingekrav, lovgivning, værktøjer og samarbejdsformer, så...

sep
18
Byggeriets aftaler

Klog på YBB19

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning (YBB19) og hør, hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsens indhold og struktur og gode...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA