Blogindlæg skrevet af: Lars Flindt Pedersen, pressechef, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Ifølge en analyse fra KL anser Fire ud af ti borgere de kommunale anlæg og bygninger for utidssvarende eller meget utidssvarende. Disse borgere mener, at den generelle standard af de kommunale anlæg og bygninger er blevet relativt lavere end i det øvrige samfund. Og hvis vi ser på den State of the Nation rapport som Foreningen af Rådgivende Ingeniørers, FRI netop har præsenteret, er der meget, der tyder på, at borgerne har ret i deres antagelse.
De kommunaltejede bygninger får på en skala fra 1 til 5 karakteren 3, der står for: ”en nogenlunde, men ikke god tilstand der kræver en del vedligehold”.
Kommunerne har i perioden forbrugt gennemsnitligt 2,8 mia. kr. om året til bygningsvedligehold (udtræk fra kommunernes driftsregnskaber). Det svarer til ca. halvdelen af det beregnede behov, og på den baggrund vurderer Rambøll, der har udarbejdet State of the Nation rapporten for FRI, at kommunernes bygningsmæssige efterslæb til vedligehold i dag ligger på minimum 25 mia. kr.
Men der er desværre intet, der tyder på, at det bliver bedre i fremtiden. I kommunernes vedtagne budgetter for 2016 er der afsat anlægsudgifter på 16,8 mia. kr., dvs. 2,2 mia. kr. mindre end i regnskab 2014. I 2016 vil kommunerne altså have mere end 2 mia. kr. mindre til rådighed til anlægsinvesteringer, end de (for)brugte i 2014. Denne reduktion i anlægsinvesteringerne de kommende år vil betyde, at der opsamles et endnu markant vedligeholdsefterslæb i kommunerne.
Konsekvensen kan være et velfærdstab i forhold til nedlukning af bygninger eller bygningsafsnit på grund af fx utæt klimaskærm, vand i bygningen, skimmelsvamp, højere energiforbrug osv. samt meget høje følgeudgifter til genopretning af funktionerne. Desuden må der forventes en stor stigning i renoveringer af tage og vinduer de næste ti år, fordi de er så nedslidte, at udskiftning er nødvendig.
I FRI undrer vi os over, at vedligehold og renovering ikke har højere prioritering i kommunerne, da det efterhånden er almen viden at det er billigere at vedligeholde end at genoprette med gennemgribende renoveringer. Vi undrer os også over, at de forbedringer der kan finansieres gennem øget energieffektivitet heller ikke gennemføres, selvom de ofte kan finansiere sig selv. Derudover er der hele problematikken omkring indeklima. Dårligt indeklima medfører hver eneste dag tabt indlæring hos landets børn og unge, selvom man ikke kan sætte tal på tabet, så er der ingen tvivl om, at det er det en dårlig investering ikke at have et godt og sundt indeklima, hvor indlæring fremmes, når vi i et samfund som det danske skal leve af vores viden.
Det manglende vedligehold har dermed både en direkte konsekvens, i form af regninger som bliver større, ved at blive skubbet foran, og en indirekte konsekvens i form af lavere funktionalitet, ringere indeklima, mindre indlæring og dårligere arbejdsmiljø. Er det virkelig nødvendigt?
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
