Kommunikationspraktikanter til Bygherreforeningen

Vil du lære at omsætte teori til praksis, og prøve kræfter med mange af vores kommunikationsopgaver? Er du nysgerrig på, hvordan man bruger kommunikation til bl.a. at søge politisk indflydelse? Eller har du et innovativt kommunikationsprojekt gemt i maven, som du har lyst til at forsøge dig med?

Så søg ind som praktikant i Bygherreforeningen. Vi er en interesseorganisation for landets bygherrer – dem, der indkøber og sætter byggeri i gang. Vores 230 medlemmer tæller både offentlige, almene og private bygherrer som fx kommuner, regioner, boligselskaber, pensionsselskaber og private udviklere.

Vi søger en praktikant til efteråret 2024, som vil prøve kræfter med forskellige kommunikationsopgaver i vores team. Vi arbejder med PR, sociale medier, medlemskommunikation, markedsføring, nyhedsbreve, og politisk interessevaretagelse.

Nogle af opgaverne hos os kan være:

  • Udarbejde og strukturere indhold til hjemmesiden
  • Skrive artikler til nyhedsbrev
  • Opsamle og analysere viden og data fra digitale platforme
  • Bidrage i forhold til at markedsføre kurser og events via bl.a. mailinvitationer og sociale medier
  • Deltage i tilrettelæggelse og afholdelse af større events
  • Lave politiske oplæg og præsentationer

Hvis der er andre områder, du kunne tænke dig at prøve kræfter med, så er er også rig mulighed for det. Fortæl os gerne hvad du kan byde ind med, og hvad du håber på at lære som praktikant hos os.

Hvem er du?

Du er godt i gang med sidste år af din bachelor eller første år af din kandidat og læser fx kommunikation, digital marketing, medievidenskab eller noget helt fjerde. Du er god til både skriftlig og mundtlig formidling, og du er motiveret for at lære. Har du interesse for byggeri og byudvikling eller har erfaring fra en anden medlemsorganisation, er det en fordel. Det er ligeledes en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med at arbejde i WordPress.

Fokus på bæredygtighed og diversitet

Du bliver en del af en organisation, der indtager en stadig vigtigere rolle i udviklingen af byggeriet i Danmark og dermed også får en stigende indflydelse på, hvordan vores byer og samfund skal udvikle sig i forhold til bl.a. digitalisering, bæredygtighed og diversitet. Du vil få søde, sjove og dygtige kolleger, som lægger stor vægt på at have det godt socialt, og som indgår i samarbejde på kryds og tværs.

Du vil helt sikkert lære en masse om både byggeri og professionelt foreningsarbejde, som du vil kunne tage med dig videre i karrieren.

Arbejdsplads i hjertet af København

Du vil arbejde i moderne og dejlige omgivelser i BLOX på Bryghuspladsen centralt ved Københavns Havn. Vi tilbyder stor fleksibilitet i ansættelsen, både i forhold til studie og i forhold til arbejdstider.

Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid (37 timer/uge) og løber fx fra september 2024 til slutningen af januar 2025. Timetal og den præcise praktikperiode kan aftales nærmere, så det passer med studieforløb og -krav. Praktikopholdet er lønnet.

Hvem er vi? 

Siden 1999 har Bygherreforeningen ageret som en interesseorganisation for landets bygherrer. Vores 270 medlemmer tæller både offentlige, almene og private bygherrer som fx kommuner, regioner, boligselskaber, pensionsselskaber og private virksomheder. I alt investerer vores medlemmer for mere end 100 mia. kr. om året i både nybyggeri og renoveringer. Som forening arbejder vi derfor med at sikre vores medlemmers kompetenceudvikling gennem kurser og netværksskabelse, ligesom vi sørger for politisk interessevaretagelse og gennemførelse af analyser til udvikling af byggeriets processer.

Alle opgaver varetages af vores sekretariat. Sekretariatet består af en flok dedikerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen om de forskellige projekter inden for forskellige interesseområder som bl.a. byggeri, byudvikling og bæredygtighed. Vi har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og supplerer hinanden kompetencemæssigt. Du bliver dermed en del af et tværfagligt team bestående af ingeniører, arkitekter samt statskundskabs- og kommunikationsfolk.

Yderligere information 

Har du lyst til at prøve kræfter med en spændende og lærerig praktik hos os, så send din ansøgning til områdechef for Kommunikation og Udvikling, Jesper Malm på jm@bygherreforeningen.dk Vedlæg gerne dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, så kan du ringe på 2294 4161

Samtaler afholdes løbende.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev