Konfliktløsning

Hvad er nyt?

De nye bestemmelser om konflikthåndtering fremgår af afsnit J i begge aftalesæt, ABR18 §§ 59-63 og AB18 §§64-69.

ABR§ 59 hhv. AB §64 indeholder som noget nyt en løsningstrappe, hvorefter hver af aftalens parter kan anmode den anden part om et møde om en given uenighed på projektlederniveau inden for 5 arbejdsdage. Herefter kan hver af parterne anmode den anden part om et møde om samme uenighed på ledelsesniveau.*

ABR §60 hhv. AB §65 indeholder som noget nyt en bestemmelse om mediation/mægling i forhold til en given tvist.

ABR §62 hhv. AB §68 indeholder som noget nyt en procedure for en bindende opmandsafgørelse på kort tid af en given tvist. Opmandsafgørelsen bliver endelig, hvis den ikke er indbragt for voldgiftsretten inden 8 uger.

*Bygherrens partsrepræsentant kan undertiden på 1. trin være den rådgiver, der repræsenterer bygherren i forhold til entreprenøren under byggesagen, fx som projekteringsleder, byggeledelse eller fagtilsyn, hvis vedkommende har fuldmagt til at forlige sagen på bygherrens vegne.

Hvorfor er det vigtigt?

De tre nye tiltag adresserer et centralt tema i Bygherreforeningens ønskeliste til AB-forhandlingerne, nemlig ønsket om at få effektiviseret tvistehåndteringen. Helt konkret sker det ved at rykke tvistehåndteringen tidsmæssigt meget tættere på tvistens arnested. Herved tilstræbes, at parterne (endnu) ikke har pustet deres argumentation for meget op, og at tvisterne i øvrigt håndteres på et tidspunkt, hvor parterne har dem i rimelig frisk erindring. Dette er navnlig tilfældet for så vidt angår løsningstrappen og opmandsafgørelsen

Bestemmelserne om mediation/mægling skaber et aftalemæssigt afsæt for gennemførelse af netop mediation og mægling på en parts foranledning, som mange hidtil gerne har villet men ikke har kunnet gennemtrumfe, da det ikke har været aftalt.

Filosofien bag mediation/mægling er, at løsningsrummet for en tvist skal bredes ud over det strengt juridiske ved at også ikke-juridiske løsningselementer kan komme i spil.

Da opmandsafgørelsen skal afgøres på et relativt summarisk juridisk grundlag, indebærer begge nye tiltag, at tvister kan finde deres løsning uden for det strengt juridiske univers.

De nye tiltag er også vigtige i forhold til at undgå, at der i samme omfang som hidtil, samles uenigheder til bunke til skade for samarbejdsklimaet.

Hvad skal du gøre?

I forbindelse med aftaleindgåelse, skal parterne angive hvem der udfylder de forskellige trin på løsningstrappen.

Bygherren kan endvidere i forbindelse med udbud forudsætte at det i forbindelse med aftaleindgåelse fastlægges – hvem der skal fungere som mediator/mægler. Forhåndsudpegning kan navnlig være relevant i forbindelse med store komplekse byggerier.

Parterne kan evt. også aftale, at der fra start udpeges en bestemt opmand til at følge sagen og træffe hurtige afgørelser, hvor nødvendigt.

Forhåndsudpegning af mediator/mægler hhv. opmand vil i udgangspunktet kun have relevans i forhold til de parter, der indgår aftale herom.

Bygherren bør løbende under samarbejdet overveje, om der er uenigheder, som bør gøres til genstand for forhandling iht. løsningstrappen. Bygherren bør i den forbindelse forberede sig på forhandlingen og i anmodningen redegøre så præcist som muligt for, hvilket emne, man ønsker drøftet. Dette er vigtigt, fordi man senere skal kunne dokumentere, at man har anmodet om forhandlingsmøde, som forudsætning, for at en anmodning om mediation, mægling, hurtig afgørelse, eller voldgift kan imødekommes. Bygherren bør også sørge for at dokumentere indholdet af drøftelserne på niveau 1. Og bygherren bør tilsvarende gøre sig notater om efterfølgende drøftelser på niveau 2, herunder hvad disse munder ud i – og hvilken procedure, der bør forfølges derefter. Endelig bør det i nogle tilfælde overvejes at holde forhandlingsmøder med både rådgivere og entreprenører, selvom en uenighed i udgangspunktet kun angår den ene part, da det kan være vanskeligt at vide med sikkerhed, om uenigheden reelt også vedrører den anden part..

Mht. mediation/mægling bør bygherren drøfte med sine juridiske rådgivere, hvad der evt. vil kunne opnås, og om det vil være forsvarligt grundlag for et evt. forlig. For offentlige bygherrer skal grundlaget fx kunne godkendes af revisionen eller en tilsynsmyndighed.

For så vidt angår opmandsafgørelsen, er det vigtigt, at bygherren (og dennes rådgivere) gør sig klart, hvad de kunne tænke sig at opnå gennem afgørelsen, og hvordan de kunne tænke sig at det kan lade sg gøre. Når opmandsafgørelsen kommer skal bygherren hurtigt (inden for 8 uger) kunne tage stilling til, om den evt. skal indbringes for en egentlig voldgift.

I AB-systemet er der lagt op til, at Voldgiftsnævnet anvendes som tvisteløsningsorgan, da det er et etableret system, som er tilpasset byggeriets forhold. Bygherren kan dog i nogle tilfælde vælge at pege på et andet tvisteløsningsorgan.*

Der er et stort behov for organisatorisk oprustning og opgør med etablerede vaner – herunder det psykologiske aspekt i at konflikter skal adresseres af projektledere med det samme og ikke udskydes (overkomme angsten for konflikt, ingen ”hvedebrødsdage” mv.).

Projektgennemgangen kan anvendes til at forventningsafstemme mellem parterne ift. en passende kontant og rettidig anvendelse af instrumenterne i konfliktløsningen som del af et godt samarbejde.

*Her bør bygherren overveje, om man ønsker, at forskellige tvister, fx mod rådgiver og entreprenør, skal kunne bedømmes af samme dommer. Det mest oplagte alternativ vil i den forbindelse være at anvende de almindelige domstole, hvor man skal være indstillet på en offentlig proces og mulighed for en ankeproces. Hvis man overvejer at pege på anden voldgift, bør man nærmere definere, hvorledes sager kan lægges sammen, herunder hvordan voldgiftdommere udpeges.