• Kompetencetjek

Styrk din organisation med et kompetencetjek i Bygherreforeningen.

Hvad er et kompetencetjek?

Bygherreforeningens kompetencetjek er et gratis tilbud til medlemmer. Vi har udviklet et analyseværktøj, der kan hjælpe jer til at afdække, hvilke kompetencer I er særligt stærke på i jeres organisation, og hvor I med fordel kan styrke jeres kompetenceprofil, som organisation.

Kompetencetjekket kan således hjælpe jer til at sætte fokus på bygherrerollen og analysere jeres bygherreorganisations samlede pulje af kompetencer, så I er på forkant og klar til at gribe byggeriets fremtidige muligheder.

Indhold og form

Kompetencetjekket er et værktøj, der sætter fokus på dialog og udvikling. Kompetencetjekket sker gennem interview og besøg fra Bygherreforeningen, og som en del af tjekket skal organisationen såvel som de enkelte medarbejdere udfylde en survey, der kan illustrere potentielle faldgruber og udfordringer for netop jeres organisation.

Kompetencetjekket sammenholder blandt andet organisationens strategi med medarbejdernes kompetencer. Med kompetencetjekket vil organisationen som helhed få indblik i mulighederne for at udvikle en fælles forståelse for de strategiske målsætninger, finde uafdækkede potentialer og systematisere kompetenceudvikling. Samtidig kan medarbejderne blandt få overblik over faglige såvel som personlige kompetencer og få øjnene op for nye ansvarsområder og personlige udviklingsplaner.

Skriv en mail til Christine Skovgaard Madsen i sekretariatet, hvis du er interesseret i at høre mere om kompetencetjekket.

Kompetencechef
Christine Skovgaard Madsen

csm@bygherreforeningen.dk

Tlf.: 2395 2143

Udvalg i Bygherreforeningen

Hvis du ønsker at have politisk indflydelse og påvirke byggeriets rammebetingelser, så er vores udvalg noget for dig