BR18 har vendt op og ned på kendte roller og processer i forhold til at søge byggetilladelser. Der er indført nye klassificeringer af byggerier og med dem også certificerede rådgivere, som skal sikre, at de tekniske krav er overholdt.

Bygherrerne skal derfor allerede på et tidligt tidspunkt undersøge, hvilken klasse et projekt vil lande i, og om det kræver en certificeret rådgiver til at køre processen. Den certificerede rådgiver skal hyres og betales af bygherren, men har et ret veldefineret ansvar for at sikre at projektet lever op til myndighedskravene.

På dette online kursus vil vi i kondenseret format give dig en indføring i processerne i det nye bygningsreglement. I løbet af 2 timer får du overblik over strukturen i BR18, proces for myndighedsbehandling, bygningsklasser og certificerede rådgiver samt de væsentligste ændringer på det tekniske område.

 

Program

 

09:00-09:10 Velkomst og introduktion til online-værktøjet Teams

Hanne Ullum, vicedirektør, Bygherreforeningen

 

09:10-09:40   Overblik over BR18

  • Strukturen i BR18
  • Processer for myndighedsbehandling – forhåndsdialog, andragende, færdigmelding
  • Konstruktions- og brandklasser
  • Certificerede rådgivere – hvornår og hvor meget skal de anvendes?

Morten Buus, BUUS CONSULT ApS

 

09:40-09:55 Bygherres rolle

Hanne Ullum, vicedirektør, Bygherreforeningen

 

09:55-10:10 Kort spørgerunde og pause

 

10:10-10:45     Tekniske bestemmelser – de vigtigste ændringer

Kort om brand – vejledninger og præaccepterede løsninger

Morten Buus, BUUS CONSULT ApS

 

10:45-11:00     Afsluttende spørgerunde og tak for i dag

Faciliteret af Bygherreforeningen

 

Undervisere

 

Morten Buus har sin egen bygherrerådgivningsvirksomhed, BUUS CONSULT ApS, men har en fortid i Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor han har bidraget til de seneste års udvikling af bygningsreglementet, herunder bl.a. udviklingen af en frivillig bæredygtighedsklasse og bestemmelserne om indeklima. Desuden har Morten bl.a. været ansvarlig for udviklingen af værktøjer til beregning af bygningers klimaaftryk og totaløkonomi samt diverse udviklingsprojekter om cirkulær økonomi, bæredygtig byggeplads mv.

Hanne Ullum er vicedirektør i Bygherreforeningen. Hanne har fulgt ændringerne i BR18 og har siden det trådte i kraft, undervist på medlemsmøder og seminarer bl.a. for at debattere betydningen for bygherrerne og branchen. Hanne har kontakt med Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen for at følge op på bygherrernes erfaringer med BR18.

 

Praktisk

Du tilmelder dig her på siden, og derefter vil du modtage en invitationsmail fra os med link til online-mødet. Webinaret afholdes fra kl. 09:00-11:00, og tilmelding er bindende.

Læs mere om praktisk information.

 

Internt kursus

Kurset kan også afholdes i din organisation. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Kontakt os for at få et tilbud.