Tilmeld dig en dag, hvor du kan blive inspireret, netværke og få nye faglige perspektiver på din rolle sammen med bygherrekolleger. Til Bygherreforeningens nyskabende festival samler vi vores +260 medlemsorganisationer til en faglig festdag for professionelle bygherrer. Her bliver du klogere på bygherren som værdiskabende samfundsaktør, og vi tager fat i aktuelle problemstillinger og tematikker, som du kan genkende fra din hverdag.
Hent programmet som pdf og se de +30 oplægsholdere og debattører |
Årets tema er den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed. Du kan deltage i debatter, møde branchens frontløbere, høre de gode eksempler og få indblik i, hvordan du som bygherre kan arbejde med flere bundlinjer. Du kan bevæge dig igennem festivalens forskellige scener og få nye perspektiver gennem ni forskellige oplæg fordelt over tre debatsessioner.
Festivalens keynote speaker er Realdanias administrerende direktør, Jesper Nygård, som kommer med sine tanker om, hvordan bygherren kan arbejde bevidst for at skabe værdi på flere bundlinjer. Realdania er med sine projekter helt fremme i at drive udviklingen inden for bæredygtighed.
Sæt derfor kryds i kalenderen til en dag med knivskarpe debatter i uformelle rammer, hvor du kan erfaringsudveksle med andre medlemmer og dermed dyrke både nye og gamle bekendtskaber blandt foreningens mere end 260 medlemsorganisationer. Der er opsat netværkszoner, hvor du kan fortsætte diskussionerne med ligesindede, ligesom der er opsat boder, hvor du kan blive klogere på Bygherreforeningens aktiviteter og tilbud, og hvordan vi som forening kan gøre mere for at udvikle og lette din hverdag som professionel bygherre.
Dagen afsluttes på festlig vis med kølige drinks, saftige sliders og sprød loungemusik fra DJ Katrine Ring, der sætter stemningen på denne lyse sommeraften. Tid til at udvide dit netværk blandt bygherrekolleger!
OBS: Bygherrefestivalen afholdes i direkte forlængelse af Bygherreforeningens Årsmøde, der afvikles fra 09:30-10:45.
Program
Hent programmet som pdf og se alle oplægsholdere og debattører
10:30-11:00 Ankomst og kaffe
11:00-11:20 Velkomst og introduktion til Bygherreforeningens Bygherrefestival
Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen
Peter Fangel Poulsen, stifter af BAUHERR og formand, Bygherreforeningen
Olli Fischer, Head of Investments, NREP og næstformand, Bygherreforeningen
11:20-12:00 Key note: Bæredygtig værdiskabelse i det byggede miljø
Den professionelle bygherre bærer et særligt ansvar som igangsætter og indkøber af byggeri, fordi bygherren med sine bygge-, anlægs- og driftsaktiviteter sætter et aftryk på både klima, miljø og menneskers trivsel. Så hvordan kan bygherren koble klimamæssigt og socialt samfundsansvar til udvikling af bæredygtige forretningsmodeller? Jesper Nygård fortæller, hvordan Realdania arbejder med at udvikle viden om og støtter byggeri, der er bæredygtigt for både klima, økonomi og de mennesker, som lever i og omkring byggeriet. Og han giver sit bud på, hvordan bygherren kan skabe bygninger og byer, der er bæredygtige og giver værdi til brugere og samfundet.
Jesper Nygård, adm. direktør, Realdania
12:00-13:00 Frokost og samtalesaloner
Nyd en lækker frokost og gå på opdagelse i Bygherreforeningens boder eller udvid dit netværk og din horisont med spændende diskussioner i de forskellige samtalesaloner
13:00-15:45 Talks og debat
Tre scener, tre runder, ni debatter. Deltag i talks på en af festivalens tre scener: Socialscenen, Klimasalonen eller Det grønne forretningslaboratorie
13:00-13:45
Socialscenen: Diversitet er på alles læber: Hvordan kan det løse rekrutteringsudfordringerne hos dig som bygherre og i byggebranchen?
Anders Sørensen, Bæredygtighedschef, Enemærke og Petersen
Jesper Arkil, Bestyrelsesformand, Arkil
Toke Ulstrup, Brolæggerlærling, 3F Ungdom
Klimasalonen: En branche i balance: Hvordan minimerer bygherren byggeriets CO2-aftryk?
Jens Breinholt, Projektdirektør, PensionDanmark
Kasper Guldager, Co-founder, Home.Earth
Mia Heide, PhD-studerende, DTU & Niras
Det grønne forretningslaboratorie: Nye samarbejdsformer som genvej til bæredygtighed: Stærke samarbejder giver stærke resultater
Lisa Sørensen, Teamleder og projektchef, Bygningsstyrelsen
Christina Schulin-Zeuthen, Kontorchef, Københavns Kommune
Ann-Pia Puggaard, Sektionschef, Nationalbanken
Pause
14:00-14:45
Socialscenen: Fællesskaber er boligens nye herlighedsværdi: Hvordan bygger man det?
Rune Kilden, Stifter og medejer, Kilden og Hindby
Hakon Elliott Mogensen, Stifter, Forvandlende Fortællinger
Ann-Marie Lewis, Development Director, Danica Ejendomme
Klimasalonen: Træ, højhuse eller moduler: Hvordan ser fremtidens bygninger ud?
Mette Thiberg, Udviklingsdirektør, Alfa Development
Per Bro, Byggechef, Boligselskabet Sjælland
Magnus Emanuel, Head of Project Development, CPH Village
Det grønne forretningslaboratorie: Har kunden altid ret? Kan man prioritere bæredygtigt byggeri frem for kundens umiddelbare behov?
Hans-Bo Hyldig, Direktør, FB Gruppen
Karen Mosbech, Co-founder, Home.Earth
Pia Nielsen, Viceadministrerende direktør, Boligkontoret Danmark
Pause
15:00-15:45
Socialscenen: Alle for én: Hvordan er byggeri mangfoldigt og tilgængeligt for alle?
Camilla Ryhl, Forskningsdirektør, Bevica Fonden
Sif Holst, Næstformand, Danske Handicap Organisationer
Rie Ollendorff, Tilgængelighedsområdet, Aarhus Kommune
Klimasalonen: Den bæredygtige porteføljestyring: Helhedsbetragtninger, bæredygtighedsstrategier og den eksisterende bygningsmasse
Peter Munk, Ejendomschef, Aalborg Kommune
Lone Zeeberg, Bygge- og udviklingschef, FSB
Ane Døssing Kok, Senior master planner, Copenhagen Airports
Det grønne forretningslaboratorie: Absolut bæredygtighed og en cirkulær byggebranche: Nye forretningsmodeller vinder frem, men hvor er pengene i genbrug og genanvendelse?
Claus Juul Nielsen, Ejer og stifter, Gamle Mursten
Christian Hylgaard, Arkitekt, Kolding Marina
Niels Jakubiak Andersen, Grundlægger og adm. direktør, Næste
16:00-16:45 Afslutningsdebatter på Hovedscenen
Bygherrens sociale ansvar: Hvordan skaber vi en samfundsbevidst byggebranche?
Oplægsholdere og debattører fra Socialscenen
Faciliteres af Christina Schultz, sekretariatsleder, FBSA
Bygherrens klimamæssige ansvar: Hvordan får vi reduceret byggeriets CO2-aftryk?
Oplægsholdere og debattører fra Klimasalonen
Faciliteres af Graves Simonsen, projektchef, Bygherreforeningen
Bygherrens rolle i den økonomiske bæredygtighed: Hvordan får vi gjort bæredygtighed til en god forretning?
Oplægsholdere og debattører fra Det grønne forretningslaboratorie
Faciliteres af Nina Koch-Ørvad, projektchef, Værdibyg
16:45-17:00 Afrunding
Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen
Peter Fangel Poulsen, stifter af BAUHERR og formand, Bygherreforeningen
Olli Fischer, Head of Investments, NREP og næstformand, Bygherreforeningen
17:00-18:30 Uformelt netværk med musik, drinks og snacks
DJ Katrine Ring sørger for sprøde toner og god stemning, når hun vender plader i loungeområdet, hvor der vil være kolde drikkevarer og saftige sliders. Du får god tid til at møde andre aktører fra branchen i de forskellige zoner, hvor du kan udvide dit netværk, ligesom du kan hilse på medarbejderne i Bygherreforeningens sekretariat.
Sceneoversigt
Gå på et fagligt eventyr mellem de tre scener, hvor markante stemmer fra branchen kaster nyt lys på bygherrens arbejde med det bæredygtige byggeri. Hver scene omhandler én af bygherrens tre bæredygtige bundlinjer, og hver af de ni debatter har en kompetent facilitator tilknyttet.
Socialscenen
Værter: Christina Schultz, Jesper Malm og Christine Skovgaard Madsen
Den sociale bæredygtighed kræver, at vi skaber plads til alle – på byggepladserne, mellem boligerne og i byggeriet. På denne scene sætter vi spørgsmålstegn ved den manglende diversitet på landets byggepladser, de mange nye fællesskaber, der skal øge livskvaliteten i nye byområder og tilgængelighed i det byggede miljø. Vær med til at diskutere:
- Diversitet er på alles læber: Hvordan kan det løse rekrutteringsudfordringerne hos dig som bygherre og i byggebranchen?
- Fællesskaber er boligens nye herlighedsværdi: Hvordan bygger man det?
- Alle for én: Hvordan er byggeri mangfoldigt og tilgængeligt for alle?
Klimasalonen
Værter: Graves Simonsen, Stephan P. Sander og Hanne Ullum
Kloden brænder, og ressourcerne er knappe. Allerede i marts kunne vi markere Danmarks Country Overshoot Day – en dag, der på ingen måde kalder på fejring, men tværtimod kaster lys på de udfordringer, vi står overfor som samfund og branche. På denne scene fokuserer vi på klimaet, og hvordan bygherren kan reducere CO2-aftrykket, hvad der er bæredygtige byggematerialer, og hvordan man som bygherre kan se skoven for bare træer og adskille de mange certificeringsordninger fra hinanden? Klimasalonen gør dig klogere på:
- En branche i balance: Hvordan minimerer bygherren byggeriets CO2-aftryk?
Træ, højhuse eller moduler: Hvordan ser fremtidens bygninger ud?
Den bæredygtige porteføljestyring: Helhedsbetragtninger, bæredygtighedsstrategier og den eksisterende bygningsmasse
Det grønne forretningslaboratorie
Værter: Nina Koch-Ørvad, Rolf Simonsen og Henrik L. Bang
Byggebranchen er en af de store klimasyndere. Adskillige initiativer er derfor i gang for at reducere den negative miljøpåvirkning, men hvordan harmonerer det egentlig med en god forretning? I det grønne laboratorie sætter vi fokus på, hvordan en klimavenlig forretningsmodel ser ud i byggeriet. Vi diskuterer, om nye samarbejdsformer kan sikre renovering frem for nybyggeri, om kunden altid har ret, og hvordan en doughnut egentlig ser ud på byggepladsen? Du får nye perspektiver på:
- Nye samarbejdsformer som genvej til bæredygtighed: Stærke samarbejder giver stærke resultater
- Har kunden altid ret? Kan man prioritere bæredygtigt byggeri frem for kundens umiddelbare behov?
- Absolut bæredygtighed og en cirkulær byggebranche: Nye forretningsmodeller vinder frem, men hvor er pengene i genbrug og genanvendelse?
Hvem deltager?
På dagen kan du bl.a. møde deltagere fra:
ATP Ejendomme A/S
Boligforeningen VIBO
Boligforeningen AAB
Brade Group ApS
Byggeri København
Bygningsstyrelsen
Danmarks Radio – DR Bygninger
DSB
DTU
EMCON
fsb Bolig
Gentofte Kommune
Halsnæs Kommune
Himmerland Boligforening
KAB
Kuben Management
Københavns Ejendomme og Indkøb
Københavns Kommune
Nationalmuseet
Realdania
Region H
Rudersdal Kommune
SWECO