Som projektleder i en bygherreorganisation skal du kunne gabe over mange typer af opgaver i et trykpres fra leverandører, interessenter mv., og samtidig skal du kunne holde fokus på projektets fremdrift, tidsplan, økonomi og samarbejde.

På denne projektlederuddannelse tager vi direkte afsæt i de udfordringer, du står over for og klæder dig på til at kunne håndtere de mange forskellige opgavetyper, du møder som projektleder på et byggeprojekt.

Undervisningen veksler mellem projektledelsesteori, værktøjer og konkrete eksempler fra hverdagen i en bygherreorganisation både i forhold til at tilrettelægge projektet og sikre godt samarbejde undervejs i projekterne. Derudover får vi besøg af en række erfarne bygherrer, som deler ud af deres erfaringer med de forskellige elementer af projektlederrollen.

Vi tager udgangspunkt i deltagernes problemstillinger og gennemarbejder dem gennem øvelser, teori, gruppearbejde og diskussion. Undervisningsformen er involverende, engagerende og personlig, og vi lover dig, at du ser hverdagen og bygherrerollen med nye øjne, når du har gennemført uddannelsen!

Uddannelsen er udviklet i nært samspil med nogle af landets største bygherreorganisationer og udbydes i samarbejde med Implement Consulting Group.

Det får du med fra uddannelsen:

  • Stærke projekt- og procesledelsesredskaber
  • Forståelse for rollen som projektleder i et byggeprojekt
  • Værktøjer til projektstyring og håndtering af risici
  • Strategier for ledelse og samarbejde i byggeriets værdikæde
  • Et stærkt netværk og indblik i andre bygherreorganisationers arbejde

Du kan læse mere om uddannelsens omfang og indhold her:

Læs mere om Bygherrenes projektlederuddannelse

 

Overblik over uddannelsen:

Praktisk information

Undervisningen foregår i Bygherreforeningen, BLOX, Bryghuspladsen 8, København K

Undervisningen foregår fra kl. 09:00-17:00

Hvis situationen omkring COVID19 stadig er usikker i efteråret 2020 omlægger vi dele af undervisningen til virtuel undervisning, så vi begrænser rejseaktivitet på tværs af landet. Vi har gode erfaringer med virtuel undervisning fra foråret 2020, så du kan trygt tilmelde dig.

Datoer for hold med start efterår 2020

Del 1 Basis: Projekt- og procesledelse i byggeprojekter (Efterår 2020)

Dag 1: Den 17. september
Dag 2: Den 8. oktober
Dag 3: Den 10. november
Dag 4: Den 8. december
Frivillig eksamen med ECTS-point: aftales med holdet.


Del 2 Udvidet: Strategisk ledelse, forretninger og processer (Forår 2021)

Datoer kommer snarest.

Pris for uddannelsen

Uddannelsen udbydes som et sammenhængende forløb, men det er også muligt at tilmelde sig enten del 1 eller del 2 uafhængigt af hinanden.

Priserne er inklusive undervisningsmateriale, bøger og forplejning til alle undervisningsgange.

Hele uddannelsen (8 dage)
Medlemmer af Bygherreforeningen: 24.000 kr. ekskl. moms
Ikke medlemmer 29.200 kr. ekskl. moms

Del 1 eller 2 (4 dage)
Medlemmer af Bygherreforeningen 14.500 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer: 19.700 kr.  ekskl. moms

Alle priser er uden moms, men inklusive grundbøger og alle øvrige materialer, forplejning og fælles middage som start og afslutning på forår og efterår.

Der er særrabat, når I tilmelder jer mere end tre fra hver organisation.
Det er også muligt at tilpasse ét eller begge forløb som et virksomhedsforløb, hvor indholdet relateres til jeres organisation og undervisningen foregår hos jer.