EARLY BIRD RABAT – Ved tilmelding før 30. juni!

 

Som projektleder i en bygherreorganisation skal du kunne gabe over mange typer af opgaver i et trykpres fra leverandører, interessenter mv., og samtidig skal du kunne holde fokus på projektets fremdrift, tidsplan, økonomi og samarbejde.

På denne projektlederuddannelse tager vi direkte afsæt i de udfordringer, du står over for og klæder dig på til at kunne håndtere de mange forskellige opgavetyper, du møder som projektleder på et byggeprojekt. Undervisningen veksler mellem projektledelsesteori, værktøjer og konkrete eksempler fra hverdagen i en bygherreorganisation både i forhold til at tilrettelægge projektet og sikre godt samarbejde undervejs i projekterne. Derudover får vi besøg af en række erfarne bygherrer, som deler ud af deres erfaringer med de forskellige elementer af projektlederrollen.

Vi tager udgangspunkt i deltagernes problemstillinger og gennemarbejder dem gennem øvelser, teori, gruppearbejde og diskussion. Undervisningsformen er involverende, engagerende og personlig, og vi lover dig, at du ser hverdagen og bygherrerollen med nye øjne, når du har gennemført uddannelsen!
Uddannelsen er udviklet i nært samspil med nogle af landets største bygherreorganisationer og udbydes i samarbejde med Implement Consulting Group.


Det får du med fra uddannelsen:
  • Stærke projekt- og procesledelsesredskaber
  • Forståelse for rollen som projektleder i et byggeprojekt
  • Værktøjer til projektstyring og håndtering af risici
  • Strategier for ledelse og samarbejde i byggeriets værdikæde
  • Et stærkt netværk og indblik i andre bygherreorganisationers arbejde

 

Omfang og indhold

Uddannelsen består af 2 dele: En basisdel og en udvidet del.  Hele uddannelsen strækker sig over i alt 8 kursusdage fordelt over et år. Inden hver undervisningsgang skal du læse noget faglitteratur og løse en opgave alene eller sammen med din gruppe.

Omfanget af litteratur er cirka 500 sider til hver af de to dele af uddannelsen, som samtidig er pensum, hvis du ønsker at gå til eksamen.

Hvert uddannelsesforløb afsluttes med en fælles fremlæggelse af gruppens case for et panel af bygherrer, som giver feedback på præsentationen. Det kan fx være et simuleret styregruppemøde og ligner meget noget, du kender fra din hverdag, men her skal du tage dine nyerhvervede værktøjer i spil.

Hele uddannelsen strækker sig over i alt 8 kursusdage over et år, men du kan vælge et deltage i kun den ene del eller begge dele.

 

Del 1: Projekt- og procesledelse i byggeprojekter
Fokus på de grundlæggende projektlederdiscipliner og en projektlederuddannelse med en klar bygherrevinkel .
Læs mere om del 1 her


Del 2: Strategisk ledelse og effekt i byggeprojekter

Fokus på at gøre projektlederne stærkere til at agere strategisk og dermed skabe effekt i byggeprojekterne gennem strategiske valg, beslutningsgrundlag, samarbejdsstrategier.
Læs mere om del 2 her

 

Eksamensmuligheder

Eksamen – Den Offentlige Lederuddannelse (5 ECTS)
Uddannelsen kan afsluttes med eksamen på Den Offentlige Lederuddannelse (DOL). Eksamen giver 5 ECTS-point. Pris: 4.500 kr. ex. moms pr. deltager. Tilmelding sker via Bygherreforeningen.

Mulighed for efterfølgende IPMA-certificering
Uddannelsen kan ligeledes afsluttes med en IPMA-certificering, som du kan tage hos Dansk Projektledelse.
Priser for IPMA-certificering starter ved 6.900 kr. ex. moms pr. deltager. Tilmelding sker via Bygherreforeningen. Via de følgende link kan du læse mere om de forskellige IPMA-certificeringsmuligheder og om de gældende priser.

 

Oversigt over uddannelsen:

 

Målgruppe for uddannelsen

Uddannelsen er målrettet projektledere i bygherreorganisationer og andre, der arbejder med projekt- og procesledelse i byggeprojekter. Du vil derfor også kunne deltage, hvis du arbejder som rådgiver, bygherrerådgiver eller entreprenør.

Hvis du er ny i Bygherrerollen
Denne uddannelse giver dig et rigtig godt fundament for at forstå bygherrerollens kompleksitet. Du kommer med dette forløb hele vejen rundt om projektet og får forståelse for de forskellige udfordringer, du kan møde, når du er projektleder i en bygherreorganisation.

Hvad skal  jeg vælge som erfaren projektleder?
Selvom du er projektleder med mange års erfaring anbefaler vi dig at tage denne uddannelse, hvis du ikke på forhånd har deltaget i en projektlederuddannelse. Vi anbefaler dig at starte på Del 1 og fortsætte på Del 2 enten i direkte forlængelse eller på et senere tidspunkt. Har du allerede deltage i en anden form for projektlederuddannelse, kan du starte direkte på del 2, men det er altid en god ide at kontakte os inden for at være sikker på, hvad der er det rigtig valg for dig.

 

Det siger deltagerne om uddannelsen

”Uddannelsen har givet en kæmpe forøgelse af den forståelse det egentlig kræver for at lave et gennemført projekt. Den vigtigste læring for os er, at vi blot er ledere i dette projekt, og det gælder om at styre et team/gruppe. Vi skal lære at uddelegere i stedet for at skulle kontrollere alt selv”, Jan Donatzky Pihl, byggeteknisk Inspektør, Boliggården

”Forløbet har fungeret rigtig godt med dygtige undervisere. De havde en god dynamik sammen og havde tilrettelagt en god form på kurset, hvor der var fin afveksling mellem fortælling, øvelser og eksterne foredragsholdere”, Lars Brandt Christensen, seniorprojektleder, Holbæk kommune.

”Jeg har fået styrket mit kendskab til de gængse projektledelsesværktøjer, og hvordan de kan anvendes i praksis. Jeg har helt klart også fået en større forståelse for, at jeg er leder. Og som leder af et projekt har jeg også til opgave at motivere gruppen og interessenterne. God interessenthåndtering er meget afgørende for, at projektet bliver en succes”, Martin Hjorth Jessing Lund, projektleder i By og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

Mød to deltagere og hør, hvad de fik ud af at deltage i uddannelsen.

 

Undervisere

Astrid Marie Starck, partner hos Implement Consulting Group
Astrid er gennemgående underviser på uddannelsen. Hun er partner i konsulenthuset Implement Consulting Group, hvor hun i mange år har hjulpet mange organisationer med ledelse af projekter og opbygning af projektorganisationer. Astrid har herudover projektledererfaring fra 8 år i Kommunernes Landsforening. Astrid har undervist projektledere for Bygherreforeningen de sidste tre år og skaber en levende uddannelse gennem øvelser, dialog om de dilemmaer som vi som projektledere oplever og trækker samtidig på best practice inden for projektledelse.

Gæstetalere: På uddannelsen får vi besøg af gæsteoplægsholdere fra andre bygherreorganisationer, som kan dele ud af deres erfaringer. Vi har blandt andet haft besøg af: Københavns Lufthavne,  Roskilde Kommune, Gentofte Kommune, Holbæk Kommune, Diakonissestiftelsen, DTU og mange flere.

 

Praktisk information

Alle dage finder sted i Aarhus.

Vi begynder hver dag med morgenmad kl. 08:30-09:00 og slutter kl. 17:00.

Del 1 Basis: Projekt- og procesledelse i byggeprojekter (Efterår 2022)
Dag 1: 14. september
Dag 2: 15. september
Dag 3: 26. oktober
Dag 4: 27. oktober

Del 2 Udvidet: Strategisk ledelse, forretninger og processer (Forår 2023)
Dag 1: 13. marts
Dag 2: 14. marts
Dag 3: 19. april
Dag 4: 20. april

Pris for uddannelsen
Uddannelsen udbydes som et sammenhængende forløb, men det er også muligt at tilmelde sig enten Del 1 eller Del 2 uafhængigt af hinanden. Priserne er inklusive undervisningsmateriale, bøger og forplejning til alle undervisningsgange.

Hele uddannelsen (8 dage)
Medlemmer af Bygherreforeningen: 25.500 kr. ex. moms
Ikke medlemmer 30.500 kr. ex. moms

Del 1 eller 2 (4 dage)
Medlemmer af Bygherreforeningen 15.500 kr. ex. moms
Ikke-medlemmer: 20.500 kr. ex. moms

Alle priser er uden moms, men inklusiv grundbøger og alle øvrige materialer og forplejning.

Der er særrabat, når I tilmelder jer mere end tre fra hver organisation.
Det er også muligt at tilpasse ét eller begge forløb som et internt forløb, hvor indholdet relateres til jeres organisation og undervisningen foregår hos jer. Kontakt os for at få et tilbud.

 

Tilmeldingsvilkår

Når du tilmelder dig et arrangement eller uddannelsesforløb fra Bygherreforeningen modtager du en bekræftelse med det samme, og du er herefter tildelt en plads på arrangementet.

Deltagergebyret faktureres tidligst 30 dage før arrangementets start. Ved afbud tidligere end 30 dage før afholdelsesdatoen, vil du ikke blive faktureret. Tilmeldingen er herefter bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted.

Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning

 

Bygherrernes projektlederuddannelse for bygherrer i boligforeninger

Bygherreforeningen har indgået et samarbejde med BL – Danmarks Almene Boliger, og det bliver som almen bygherre muligt at tage Spor 1 og 2 hos Bygherreforeningen og et særlig målrettet Spor 3 hos BL.
Dette spor er særligt målrettet bygherrer i almene boligorganisationer, og du kan kombinere de tre spor, så det passer til dine behov.
Det koster 36.000 kr. ex. moms, hvis du tilmelder dig alle tre spor på en gang, og 24.000 kr. ex. moms, hvis du tilmelder dig to dele på en gang. Skriv til os, hvis du ønsker at blive tilmeldt flere dele på en gang.

Du kan læse mere om Spor 3 for bygherrer i boligforeninger her.

 

 

 

Fotokreditering: Julius