Program

Kl. 09.30 Fælles morgenmad

Kl. 10.00 Velkomst og introduktion

Kl. 10.10 Bygherreforeningens fingeraftryk i AB-revisionsarbejdet
Bygherreforeningen gik ind i forhandlingerne med et katalog af ønsker, der har fungeret som rettesnor for revisionen af aftalesystemet. Vi gennemgår her de væsentligste nyskabelser og ændringer set ud fra bygherrernes perspektiv, ligesom vi kommer ind på, hvilke muligheder systemet giver, og hvad der er forudsætningerne for at høste fordelene.
Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

11.10 Introduktion til det nye AB-system og intentionerne bag det
Det nye AB-system lægger overordnet vægt på mere skriftlighed og dokumentation af ændringer til aftaler og processer. Få indblik i, hvordan intentionerne er udmøntet på udvalgte områder, som alle bidrager til at øge kvaliteten i byggeriet. Bl.a. i forhold til at skabe bedre planlægning og styring i byggesager, en hurtigere og mere effektiv løsning af konflikter samt mulighederne for at stille krav til leverandører omkring samfundsansvar.

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 Gennemgang af AB-systemet – hvor er nyskabelserne og ændringerne?
Hoveddokumenterne i det nye aftalesystem gennemgås med fokus på nyskabelser og de nye muligheder for bygherrerne. Vi kommer ind på følgende:

  • ABR/rådgivning
  • AB/hoved-, stor- og fagentreprise
  • ABT/totalentreprise

Kl. 14.30 Kaffe & kage

Kl. 14.50 Gennemgang af AB-systemet – hvor er nyskabelserne og ændringerne, fortsat

Kl. 15.50 De fire appendikser kort fortalt
AB-systemet indeholder fire såkaldte appendikser, der fungerer som tillæg til hoveddokumenterne. Appendikserne giver kontraktgrundlag for byggeriets nye samarbejdsformer (mellemformer). Vi gennemgår her principperne i forhold til bl.a.:

  • Projektudvikling og tidlig involvering af entreprenørens kompetencer
  • Projektoptimering til at optimere projektet i samarbejde med entreprenøren
  • Driftskrav til sikring af et færdigt byggeri, der fungerer i drift
  • Incitamenter – anvend bonus og bod til bedre målstyring

Kl. 16.50 Opsamling og evaluering

Kl. 17.00 Tak for i dag

 

Underviser

Bo Schmidt Pedersen, partner, Kammeradvokaten
Bo beskæftiger sig med entrepriseret samt udbudsret, særligt inden for byggeri og anskaffelser til forsvaret. Bo har en lang erfaring i at yde rådgivning om udbud og kontrahering, om forhold under udførelsen samt om håndtering af tvister inden for entrepriseretten, herunder ved førelse af voldgiftssager. Derudover har Bo omfattende erfaring med udbud af byggerier, såvel i traditionelle organisationsformer som i de forskellige samarbejdsformer, der er udviklet inden for byggeriet.