Efter et langt revisionsforløb bliver ændringerne af udbudsloven (2016) nu en realitet – en realitet med stor betydning for bygherrernes hverdag, albuerum og opgaver. Derfor inviterer Bygherreforeningen nu til dette intensive halvdagskursus om den reviderede udbudslov.
Kurset giver dig et godt indblik i omfanget af de vigtigste ændringer, der er foretaget, set fra bygherreperspektiv. På dagen ser vi også nærmere på praktiske udfordringer og seneste praksis.
Vi afslutter formiddagens program med en fælles frokost.
Program
09:00-09:30 Ankomst og morgenbrød
Vi starter dagen med at byde på morgenbrød og kaffe.
09:30-09:45 Velkommen og kort om de mest markante ændringer
Bygherreforeningen har fulgt arbejdet med revisionen af udbudsloven fra 2016 tæt. Ikke kun så foreningen et milliardpotentiale i at forenkle loven, men også en mulighed for at undgå unødig detailstyring, mere transparens og dermed et bedre fundament for et stærkt og bæredygtigt byggeri. Bygherreforeningens direktør Henrik Lindved Bang introducerer kort til foreningens syn på det reviderede lovgrundlag og nogle af de mest markante ændringer set fra bygherreperspektiv.
Henrik Lindved Bang, direktør, Bygherreforeningen
09:45-10:45 Gennemgang af ændringer
- Statslig self-cleaning
- Skattelybekæmpelse
- Kontraktklausuler om oplæringsklausul
- “Kontrol-samarbejder”
- Udelukkelse, pålidelighed og udvælgelse
- Grønne indkøb
Annelouise Dalgaard Pedersen, partner & Andreas Christensen, partner, Horten Advokatpartnerselskab
10:45-10:55 Formiddagspause
10:55-12:00 Gennemgang af ændringer (fortsat)
- Aktindsigt
- Delydelsesreglen
- Fleksible udbudsformer
- – Udbud med forhandling
– Konkurrencepræget dialog - Tildelingsbeslutninger på dynamiske indkøbssystemer
- Reglerne for blandede kontrakter
- Kontraktklausuler om ændringsadgang
- Elektronisk udbudsportal
- Særskilt bestemmelse om ændringer
- Sanktioner for manglende kontraktopdeling
Annelouise Dalgaard Pedersen, partner & Andreas Christensen, partner, Horten Advokatpartnerselskab
12:00-12:15 Opsamling og sidste spørgsmål
12:15-13:00 Frokost og netværk
13:00 Tak for i dag
Ret til ændringer forbeholdes
Undervisere
Andreas Christensen, partner, Horten Advokatpartnerselskab
Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud. Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder. Andreas har undervist ved blandt andet Syddansk Universitet og været ekstern lektor ved Københavns og Aarhus Universitet samt undervist ved en række udenlandske universiteter. Andreas er også fast underviser på Bygherreforeningens kursus ‘Grundlæggende udbudsret for Bygherrer’.
Annelouise Dalgaard Pedersen, partner, Horten Advokatpartnerselskab
Annelouise Dalgaard Pedersen er specialiseret inden for udbudsret og statsstøtte. Hun har stor erfaring som rådgiver for både offentlige myndigheder og private virksomheder og har oparbejdet et særligt indgående kendskab til komplekse kontrakter og de kommercielle og juridiske aspekter, som kendetegner disse. Annelouise rådgiver om alle aspekter af udbudsreglerne og de processer, som knytter sig dertil. Foruden ad hoc rådgivning om mere principielle spørgsmål, omfatter hendes erfaring bl.a. udformning af udbuds- og kontraktgrundlag, gennemførelse af udbudsprocesser samt håndtering af klager (førelse af sager ved Klagenævnet for Udbud) og kontraktstyring. Annelouise er også fast underviser på Bygherreforeningens kursus ‘Grundlæggende udbudsret for Bygherrer’.
Praktisk
Kurset er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Tilmeldingsvilkår
Når du tilmelder dig et arrangement eller uddannelsesforløb fra Bygherreforeningen modtager du en bekræftelse med det samme, og du er herefter tildelt en plads på arrangementet.
Deltagergebyret faktureres tidligst 14 dage før arrangementets start. Ved afbud tidligere end 14 dage før afholdelsesdatoen, vil du ikke blive faktureret. Tilmeldingen er herefter bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted.
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning.
Internt kursus
Kurset kan også afholdes i din organisation. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Kontakt os for at få et tilbud.
Øvrige arrangementer inden for ’Udbud og marked’
Bygherreforeningen udbyder hvert år en række faste kurser og seminarer vedrørende udbud og marked. Nogle kurser har vi valgt at samle i kursusforløb, hvor du tilmelder dig flere kurser samtidig og deltager til reduceret pris. Du kan altså vælge at deltage i ét eller flere enkelte kurser, eller du kan vælge at deltage i hele forløb, så du bliver klædt godt på inden for de forskellige fagspecifikke områder. Er du interesseret i at læse mere om vores kursusforløb, blandt andet inden for udbudsret, så kan du læse mere og tilmelde dig her.