Som faglig optakt til årsmødet afholder Bygherreforeningen et digitalt seminar med fokus på, hvilken betydning coronakrisen har for bygherrer og det byggede miljø. Med Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, og Jens Kramer Mikkelsen, byudviklingsdirektør i NREP, får vi indblik i den særlige situation, vi står i lige nu med coronakrisen, og hvordan vi kommer godt videre. Med afsæt i oplæg og debat får vi dermed lejlighed til bl.a. at diskutere, om krisen fører til nye bygningstyper og brugerbehov samt, om krisen kan bruges til at kickstarte mere bæredygtige investeringer og byggerier.

Mødet er kun for medlemmer af Bygherreforeningen.

Den formelle del af Bygherreforeningens årsmøde med årsberetning og valg til bestyrelsen, kan du tilmelde dig her.

 

Program


15:00-15:10 Velkomst og introduktion til seminaret

Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

 

15:10-15:30 Tankerne bag Realdanias COVID19-indsats
Vi får indblik i tankerne bag den COVID19-indsats til 175 mio. kr., som Realdania for nylig annoncerede. Hvad er udgangspunktet for indsatsen, herunder hvad betyder begrebet ”Building Back Better” og hvorfor optager det Realdania som samfundsaktør i det byggede miljø.

Læs om Realdanias indsats her

Nina Kovsted Helk, filantropidirektør, Realdania

 

15:30-15:50 Fremtiden for vores byer, boliger og kontorer
Vi kaster et blik ind i fremtiden og diskuterer, hvordan vi kommer til at indrette vores byer, boliger og kontorer efter coronakrisen. Dette i forlængelse af en artikel i Berlingske for nylig med tanker om, at vores geografiske opfattelse af byen vil ændre sig, og at tendenser som sundhed og fællesskab vil fylde mere fremover.

Læs artiklen fra Berlingske her

Jens Kramer Mikkelsen, byudviklingsdirektør, NREP – i dialog med Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

 

15:50-16:00 Debat og afrunding

Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen

 

Du tilmelder dig her på siden, og derefter vil du modtage en invitationsmail fra os med link til online-mødet.