Grundet den store interesse optager vi webinaret og offentliggør det efterfølgende på www.brandogkonstruktioner.dk under ”Webinar, videndeling og taskforce”.

 

Formålet med webinarerne er dels at formidle viden om certificeringsordningen fra TBST til deltagerne på en hurtig og fleksibel måde, og dels at give TBST input til problemstillinger, som branchen og kommunerne oplever i forbindelse med certificeringsordningen.

Webinarerne lanceres i samarbejde med den taskforce, der siden august 2020 har arbejdet med at styrke implementeringen af certificeringsordningen, og som består af repræsentanter fra branchen, KL og kommunerne.

Webinarerne faciliteres af Bygherreforeningen

Program

På det sjette webinar er der fokus på indplacering i konstruktionsklasse i henhold til BR 18, kapitel 26 (§ 485 – § 489) af både nybyggeri og ombygninger. Indplacering i konsekvensklasser vil kun blive behandlet perifert.

Webinarerne foregår over Teams. Hvert webinar starter med, at panelet giver en kort præsentation af emnet, hvorefter de vil besvare deltagernes spørgsmål. Alle spørgsmål stilles skriftligt via den chatfunktion, der er i Teams.

Panelet vil bestræbe sig på at besvare så mange spørgsmål som muligt, der holder sig inden for rammerne af webinaret. Alle spørgsmål vil blive brugt som input til TBST og taskforcens arbejde med at identificere og løse problemstillinger i forbindelse med certificeringsordningen.

Hvem kan deltage i webinarerne?
TBST og taskforcen opfordrer alle interesserede i at deltage i webinarerne.
Webinarerne vil primært henvende sig til bygherrer, certificerede rådgivere, kommuner, entreprenører samt rådgivere og teknikere, der projekterer, udfører og kontrollerer byggearbejder mht. bærende konstruktioner og brandtekniske forhold.
 

Hvilke spørgsmål kan man stille?
Vi gør opmærksom på, at TBST ikke kan forholde sig til konkrete byggesager, men alene vejleder om generelle spørgsmål til certificeringsbekendtgørelsen, bygningsreglementet og vejledninger, som vedrører fortolkningen af reglerne samt hensigten bag reglerne. Derfor vil panelet ikke kunne besvare sagsspecifikke spørgsmål.

Det er vigtigt, at deltagernes spørgsmål har en form, som egner sig til at blive besvaret via dette medie, og derfor er det vigtigt, at deltagerne formulerer spørgsmålene så kort og præcist som muligt. For spørgsmål, der kræver en omfattende uddybning, henvises der til byggeri@tbst.dk.

 

Panelet

Det er som udgangspunkt medarbejdere fra TBST, der besvarer spørgsmål fra deltagerne, men afhængigt af emnet kan TBST udpege eksterne repræsentanter til at besvare spørgsmål.

Følgende medarbejdere fra TBST vil sidde i panelet afhængig af emnet:

Alex Jakobsen, chefkonsulent i TBST og uddannet civilingeniør med Master i Brandsikkerhed. Alex arbejder med de brandmæssige tekniske aspekter i både bygningsreglementet og dets vejledninger.

Peter Mainz Bendtsen, chefkonsulent i TBST og uddannet diplomingeniør. Peter arbejder med de brandmæssige tekniske aspekter i både bygningsreglementet og dets vejledninger.

Jeanne Rosenberg, specialkonsulent i TBST og uddannet akademiingeniør. Jeanne arbejder med de overordnede rammer for certificeringsordningen.

Gert Rønnow, specialkonsulent i TBST og uddannet civilingeniør. Gert arbejder med konstruktionsområdet og certificeringsordningen, herunder rammer for de certificeredes virke.

Tania Bach Frydensberg, juridisk specialkonsulent i TBST. Tania arbejder med generelle juridiske lovtekniske spørgsmål.

Dorthe Christophersen, juridisk specialkonsulent i TBST. Dorthe er kontaktperson for kommunerne og DABYFO.

 

 

Der er planlagt syv webinarer

TBST og taskforcen vil i første omgang afholde syv webinarer. Med forbehold for ændringer vil webinarerne have fokus på disse emner (hvert emne uddybes nederst i invitationen):

2. februar kl. 15:00-16:00
Seneste ændringer i BR18 og vejledninger inden for brand

2. februar kl. 16:15-17:15
Seneste ændringer i BR18 og vejledninger inden for brand

5. februar kl. 11:00-12:00
Seneste ændringer i BR18 og vejledninger inden for konstruktioner

2. marts kl. 15:00-16:00
Den certificerede rådgivers virke, herunder hvordan den certificerede kan indgå i byggeriets organisation

23. marts kl. 15:00-16:30
Indplacering i brandklasser

14. april kl. 08:30-09:30
Indplacering i konstruktionsklasser

3. maj kl. 15:00-16:00
Dokumentation og kontrol 

 

 

Vi glæder os til at få muligheden for at indgå i dialog med jer om certificeringsordningen.

/Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i samarbejde med taskforcen