Fra 2022 udbyder Bygherreforeningen to forskellige kursusforløb i AB18-systemet om henholdsvis entrepriseaftaler og rådgiveraftaler efter ABR18, YBL18 og YBB19. Forløbet om rådgiveraftaler kan med fordel suppleres med kursusforløbet Ydelsesbeskrivelser for arbejdsmiljøkoordinering og bæredygtigt byggeri.

Nedenfor kan du læse mere om kursusforløbet i AB18-systemet og entrepriseaftaler. Ved at tilmelde dig forløbet, er du sikret plads på de forskellige kurser og deltager samtidig til reduceret pris.   

OBS: Startdatoen for kursusforløbet, du kan læse om og tilmelde dig her, er den 20. september 2022. 

 

Kort om ‘Kursusforløb i AB18-systemet: Entrepriseaftaler’

Med dette kursusforløb klædes du på til at navigere sikkert i aftalesystemet og får en god introduktion til entrepriseretten, set fra bygherrens perspektiv. Med forløbet får du et godt overblik over AB18-systemets opbygning og bestemmelser, samspillet mellem aftalesystemets parter og de forskellige samarbejds- og entrepriseformer – alt sammen understøttet af lærerige cases undervejs.   

Udover at give viden om de seneste års praktiske erfaringer med AB18 sætter vi fokus på ABT18-totalentrepriseaftaler, og hvad du som bygherre skal være særligt opmærksom på for at kunne høste fordelene ved netop denne entrepriseform. Forløbet afsluttes med en gennemgang af APP18, de fire appendikser, der kan anvendes i kombination med grunddokumenterne AB18, ABR18 og ABT18.

 

Kursusforløbet indeholder følgende kurser:

  • AB18 for bygherrer
    Her får du indsigt i den grundlæggende entrepriseret. Du får en introduktion til AB18 og en gennemgang af aftalesystemet med nedslag i de væsentligste elementer, du særligt skal kende til som bygherre. Kurset er både for dig, som skal kende til AB18 og dig, som trænger til at få genopfrisket din viden om AB-systemet.
    Læs mere om kurset her
  • Totalentrepriser med ABT18
    Få indblik i, hvordan du arbejder bedst med totalentreprise i dit byggeprojekt, og hvordan du som bygherre får den bedste fordeling af risiko, ansvar og indflydelse. Dette kursus giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18.
    Læs mere om kurset her
  • APP18 – Appendikser til AB18
    På dette kursus får du overblik over de fire appendikser til AB18; Projektudvikling, Projektoptimering, Driftskrav og Incitamenter – alt sammen med udgangspunkt i bygherrernes muligheder og behov.
    Læs mere om kurset her

 

 

Hvem henvender kursusforløbet sig til?

Forløbet henvender sig til dig, som har brug for et godt overblik over aftalesystemets opbygning og de muligheder og faldgruber, du som bygherre skal være opmærksom på i entrepriseaftaler.

Praktisk

Forløbet består af i alt tre kursusdage, som afholdes på datoerne 20. september, 1. november og 16. november 2022. Alle kurserne i forløbet afholdes i København. Kurserne er alle inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.

Tilmeldingsvilkår

Når du tilmelder dig et arrangement eller uddannelsesforløb fra Bygherreforeningen modtager du en bekræftelse med det samme, og du er herefter tildelt en plads på arrangementet.

Deltagergebyret faktureres tidligst 14 dage før arrangementets start. Ved afbud tidligere end 14 dage før afholdelsesdatoen, vil du ikke blive faktureret. Tilmeldingen er herefter bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted.

Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning.