Det er udfordrende med kulturelle og sproglige barrierer samt forskellig forståelse af kvalitetsbegreber, faggrænser og fagligheder. Det stiller krav til bygherrerne om at træde i karakter som ledere og engagere sig i at nytænke samarbejdsprocesserne.

Med denne Master Class tager vi fat på diskussionen om, hvordan danske bygherrer aktivt forholder sig til mulighederne for at lede på tværs af kulturer og nationaliteter for at skabe et produktivt samarbejde, hvor viden og kvalitet er i højsædet. Derudover diskuterer vi, hvilke erfaringer bygherrerne kan høste fra de internationale samarbejder. Hvad kan vi lære af andre i forhold til at øge kvaliteten af byggeriet, forbedre processerne og skabe bedre samarbejdsrelationer.

Program

13:00-13:15 Velkomst og introduktion til Master Classes og dagens tema

Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

 

13:15-14:00 Ledelse på tværs af kulturer
Jakob har gennemført en række forskningsprojekter inden for feltet interkulturel ledelse og multikulturelle teams. Han giver sit bud på, hvad det betyder når der opstår internationale, tidsbegrænsede organisationer omkring et stort projekt, hvordan sprogledelse bedst kan varetages og hvad man som leder bør være særligt opmærksom på, når internationale organisationer med forskellige virksomhedskulturer mødes i projektsamarbejder.

Jakob Lauring, professor og ph.d., Aarhus Universitet

 

14:00-14:15 Pause

 

14:15-15:00 Femern: En international forbindelse
Femern Bælt-forbindelsen er et af Europas mest omfattende anlægsprojekter nogensinde, og bliver med sine 18 km.  verdens længste sænketunnel. Forbindelsen, der aktiverer en række internationale organisationer, kommer til at omfatte en tosporet elektrificeret jernbane, en firesporet motorvej samt landanlæg på både den danske og tyske side. Hvordan griber man et internationalt projekt i denne størrelse an? Og hvilke ekstraordinære krav stiller det til bygherren, når et hav af nationaliteter og funktioner skal mødes i et frugtbart samarbejde?

Pedro da Silva Jørgensen, kontraktdirektør, Femern A/S

 

15:00-15:30 Diskussion: Hvilken muligheder rummer internationalisering for os som bygherrer?

 

15:30-16:00 Opsamling i plenum og afrunding på dagen

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

 

Oplægsholdere

Pedro da Silva Jørgensen, kontraktdirektør, Femern A/S

Jakob Lauring, professor og ph.d., Aarhus Universitet