Mød nordjyske Himmerland Boligforening, som i 2019 vandt Bygherreprisen for renoveringen af boligområdet Kildeparken. Du kan blive klogere på den såkaldte Aalborg model, og dermed på, hvordan det lykkedes at kombinere en storstilet renovering og modernisering af foreningens boliger med en stærk boligsocial indsats. Her blev boliger, beboere og bydel løftet og Aalborg Øst blev forvandlet til et attraktivt boligområde i landets fjerdestørste by.

Området har blandt andet fået et innovativt Sundheds- og Kvarterhus, som rummer både læger, apotek, fitnesscenter, boligforening og restaurant. En selvkørende bus kører mellem områdets boligblokke, og mens uddannelsesniveauet blandt beboerne i området er steget, er kriminaliteten er blevet mindre. Himmerland Boligforening har opnået dette gennem imponerende samarbejder, ligesom de har været gode til at tiltrække private investorer.

Ved at vinde Bygherreprisen har Himmerland Boligforening fået landsdækkende eksponering, og udover nye professionelle fællesskaber og samarbejder, har prisen medført en fornyet glæde hos medarbejderne. Har du et spændende projekt eller en forbilledlig bygherreindsats, du vil indstille til Bygherreprisen 2020, som uddeles på Building Award i november, så kan du læse mere og indstille kandidater her.

 

Program

13:00- 13:10 Velkomst

Christine Skovgaard Madsen, kompetencechef, Bygherreforeningen

 

13:10-13:45 Aalborg modellen – fra nedslidt boligområde til attraktiv bydel

Sidste års vinder af Bygherreprisen fortæller om renoveringen og moderniseringen af det store område Kildeparken i Aalborg Øst. Du får dermed indsigt i, hvordan boligforeningen gjorde det ellers nedslidt boligområde til en eftertragtet bydel med mindre kriminalitet, eget Sundheds- og Kvarterhus, selvkørende bus og mange andre sociale tiltag.

Ole Nielsen, direktør, Himmerland Boligforening

 

13:45-14:00 Opsamling, diskussion og tak for i dag