Formål

Netværket bidrager til at samle sparringpartnere, viden og erfaringer med fokus på at afdække et unikt sæt dilemmaer og temaer – relevante for netop private bygherrer.

Hvert arrangement tager udgangspunkt i en case eller en problemstilling, som netværkets medlemmer (virksomheder, organisationer, mv.) står overfor. Desuden vil der til hvert møde være et eksternt fagligt oplæg med et emne, der er relevant for hele gruppen. Oplæggene bruges typisk som inspiration til en faciliteret dialog om et specifikt fagligt emne.

Målgruppe

Netværket består af beslutningstagere og ledere i bygherreorganisationer. Således samles erfaring og viden på strategisk niveau samt sikres det, at medlemmer besidder beslutningskompetencen til at implementere tilegnet erfaring og viden fra møderne i deres egen organisation.

Netværket består både af bygherrerådgivere og private bygherrer heriblandt byggechefer, byggedirektører, projektdirektører, eksterne projektledere m.fl. I netværket sidder der knapt 20 repræsentanter fra bl.a. Danica Ejendomme, NREP, REKA Gruppen og Skanska Øresund A/S.

Temaer

Emner i netværket aftales blandt medlemmerne, men kunne findes kredse om følgende:

  • Erfaringer fra konkrete projekter
  • Feedback på aktuelle udfordringer og løsninger
  • Udveksling af kvalificeret viden om udviklingen i markedet og trends
  • Diskussion om kvalitet af leverancer
  • Samarbejdet med rådgivere og leverandører
  • Input til særlige tilgange, værktøjer eller metoder
  • Udveksling erfaringer, fx om pipeline eller benchmark af priser

Tid og sted

Netværket mødes tre gange årligt, og der er fuld forplejning på hvert møde.

Netværkets medlemmer er skiftevis vært for arrangementerne. Her sørger værten for de fysiske rammer og får mulighed for at præsentere sin egen organisation, opgaver og udfordringer. Det er Bygherreforeningen som planlægger og faciliterer møderne.

Datoerne oplyses ved tilmelding, eller du kan kontakte Bygherreforeningen på info@bygherreforeningen.dk for at få oplyst datoer i det kommende år.

Pris for deltagelse

Prisen for et års deltagelse er 4.500 kr. ex. moms for medlemmer af Bygherreforeningen og 5.100 kr. ex moms for ikke-medlemmer af Bygherreforeningen.

 

Topfoto: Robert Katzki